Er jeg naiv eller bare optimist?

Kære Suh.
Jeg er født med en ukuelig optimisme. Jeg tror på det positive i både situationer og i mennesker omkring mig.

Det betyder naturligvis, at jeg ind imellem bliver skuffet, ked af det – men jeg vil ikke bytte mit livssyn ud med et pessimistisk og mistroisk ét.

Min kæreste mener, at jeg er ”naiv”, og at det ville være nemmere for mig at være til, hvis jeg var mere skeptisk/mistroisk.

Er der noget psykologisk viden, der taler hhv. for eller imod disse to indstillinger?
Venlig hilsen fra Optimisten

Kære Optimist
Der er helt sikkert foretaget undersøgelser, der har haft til hensigt at kortlægge konsekvenserne af både det ene og det andet livssyn, og jeg er overbevist om, at du med en google-søgning kan få adgang til nogle af dem, hvis du er interesseret i specifikke forskningsorienterede resultater.

Overordnet kan man dog sige: Hvis man har et særligt sæt briller på når man anskuer verden, så vil man typisk lægge mere mærke til de ting og detaljer, som matcher de briller, man har på. Når du er bevidst om at have en positiv indstilling til din omverden, så vil du altså også være mere tilbøjelig til at lægge mærke til netop positive faktorer omkring dig. Dette kan betyde, at du generelt er mere glad, men også, at du får mod på at tage flere chancer, som statistisk set ind imellem vil give et godt resultat = positivt udbytte.

Din kæreste med den mere skeptiske indstilling vil derimod med de pessimistiske briller være mere tilbøjelig til at se de negative perspektiver, simpelthen fordi det er disse, han er mest opmærksom på. Følgelig er der færre ting, der vækker glæde og begejstring, så han må selv arbejde for det – eller er måske blot et mindre begejstret menneske generelt.

At forvente ”det værste” af alting har den fordel, at man ikke bliver så overrasket, når eller hvis noget skidt sker. Det kan være en måde at beskytte sig selv på – en strategi, som måske har været virksom tidligere, fx i opvæksten. Men konsekvensen af det dårlige er stadig skuffende, smertefuld og frustrerende.

Man har altså således sparet sig overraskelsen, men må stadig bære lidelsen. Kan lidelsen være lettere at rumme, når man er forberedt? Ja, mental forberedelse er en styrke, så det kan der være noget om.

Omvendt, håber og tror man på et positivt udbytte af en situation, så bliver man måske ganske rigtig mere overrasket, og dermed kan skuffelsen og såret måske opleves særligt stærkt, men måske kan man netop rumme lidelsen og kommer hurtigere igennem den, fordi man i den ”positive periode” virkelig ladede op og fyldte på den indre energi-beholder? Og fordi man med sin positive grundindstilling er sikker på, at man kommer styrket ud på den anden side?

Husk, at et positivt livssyn ikke er en måde, hvorpå man kan kontrollere eller manipulere omverdenen på til altid at lykkes for en. Det er i stedet en indstilling, hvor man heldigvis kan få noget konstruktivt ud af en også uheldig eller ulykkelig situation – hvis man er villig til det.

På den måde, får den positivt indstillede vel altid det sidste ord?
Hilsen Suh