Kirkelige besøgs-venner i flere sogne

Vi vil meget gerne høre fra nogen, som ønsker besøg, siger Gerda Nebel-Hansen.

– Jeg mener, at kirken har et ansvar i vores samfund, siger Gerda Nebel-Hansen, som for fem år siden tog initiativ til en besøgven-tjeneste.

I godt fem år har en gruppe frivillige fra Skanderup Kirke været besøgsvenner for ældre og enlige i Lunderskov-området.

Det var Gerda Nebel-Hansen, der tog initiativ til, at besøgstjenesten blev oprettet, og hun koordinerer stadig arbejdet.

– Det begyndte med, at vi kendte nogle mennesker, som ikke længere magtede at komme i kirken eller i andre sammenhænge. De savnede måske et netværk. Så vi spurgte menighedsrådet, om de ville være med til at starte en besøgstjeneste. Det var de med på, fortæller hun til Lunderskov Folkeblad.

– Vi nedsatte en styregruppe på fire, og vi gik i gang med at spørge folk, om de ville være besøgsvenner – og altså tage ud til folk, fortæller Gerda.

Kontakt med nye

– Gennem en annonce i Lunderskov Folkeblad fik vi også kontakt til nogle, som vi overhovedet ikke kendte. I løbet af det første år fik vi etableret syv match. Og nu kører det meget af sig selv.

Nogle besøgsvenner kommer på besøg hver uge, andre hver 14. dag. Det finder de selv ud af.

Så der er ikke så meget at lave for os i styregruppen, fortæller Gerda Nebel-Hansen.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Nogle besøgsvenner kører også en tur med de ældre, som måske ellers har svært ved at komme ud. Det fremgår af en lille video, som er lagt ud på sognets hjemmeside.

Hun mener, at det er vigtigt, at kirken ikke kun er sted, som folk kan komme til, men at kirken også kommer ud til folk, hvis de har behov og ønske om det.

Socialt ansvar

– Jeg mener, at kirken har et ansvar ind i vores samfund, og at kirken ikke bare kan lade samfundet påtage sig alt socialt arbejde, siger Gerda Nebel-Hansen.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Hun ser gerne, at kirken også er igangsættende for frivilligt arbejde, så flere bliver aktive og føler, at de kan gøre en forskel.

At arbejdet sker ud fra kirken betyder, at man forventer af besøgsvennerne, at de ”kan deres fadervor” og godt kan tage en samtale om åndelige spørgsmål. Er de i tvivl, kan de henvise til koordinatoren.

– Har I brug for besøgsvenner?
– Ja, gerne. Men jeg foretrækker, at vi begynder med de mennesker, som ønsker besøg. Og så finder vi nogen, der kan tage ud til dem. For hvis man begynder med at finde besøgsvenner, men ikke har nogen, de kan besøge, så bliver de hurtigt skuffede.