Er jeg egoist, hvis jeg sætter mine egne behov først?

(Læsetid: 4 minutter)
Dine handlinger skal ikke kun vurderes ud fra, hvad andre oplever men også på, hvordan de påvirker dig selv.

Kære Suh
Jeg har i det sidste stykke tid gået i terapi og arbejdet med mit desværre ret lave selvværd.
Det har været rigtig godt, og blandt andet er jeg blevet opmærksom på, at jeg altid tænker på alle andres ønsker og behov før mine egne. Det prøver jeg så nu at ændre på, men hold da op, hvor er det svært.

Især er jeg udfordret af, at jeg som kristen jo gerne vil leve som et næste-kærligt menneske og gøre en forskel, hvor jeg kan. Så hvordan finde balancen mellem at sætte mine egne behov mere i fokus – men samtidig ikke blive egoistisk og stadig kunne tjene Gud ved at tilgodese andre menneskers behov?
Venlig hilsen A.

Kære A.
En dansk talemåde lyder sådan: ”Det kan også blive for meget af det gode”. Hvad menes der med det? Hvis noget er godt – er det så ikke bare bedre, jo mere af det? Det giver jo ikke umiddelbart mening.
Men det er måske netop det, der er din udfordring: At du i din oprigtige iver efter at gøre det gode, både i forhold til Gud og mennesker, kommer til at gøre det ukritisk og uden at tage højde for det samlede billede – uden at tage højde for konteksten?! Du som menneske har nemlig dine begrænsninger, og dine ressourcer er ikke uudtømmelige.
En gerning bør ikke vurderes udelukkende på dens indhold, men også ud fra, hvordan det påvirker den, der gør det.

Når du altså stræber efter at finde en balance mellem både at tilgodese dine egne behov, men samtidig også ønsker at tjene Gud og mennesker, så bliver du nødt til at vurdere hver enkelt situation i dens hele kontekst, fra gang til gang.

Det kan lyde og synes vældig besværligt, og det kan faktisk også godt være et krævende stykke arbejde. Men måske er det netop derfor, at mange mennesker ikke når i mål med en god og sund vurdering? Simpelthen fordi de ikke orker at gøre sig det arbejde? I stedet er det nemmere at leve mere sort/hvidt, og altid gøre enten det ene eller det andet. Jeg tror, dette bl.a. er årsagen til, at så relativt mange mennesker tiltrækkes af fanatisme, om det så er religiøst, politisk eller andet, netop fordi, der her er stærke, karismatiske ledere, der hellere end gerne vil fortælle, hvad der er rigtigt og forkert – så slipper man for selv at tage stilling til det, men kan blot gøre, som der bliver sagt. På en eller anden måde er det fristende nemt.

Formål og konsekvenser

Så – når du ønsker at finde en god balance mellem de to positioner mellem at være selvdestruktiv vs. egoistisk, så må du i gang med at lave research. Spørg dig selv i den pågældende situation:

1) Hvad er formålet med din eventuelle handling: Er det for at hjælpe/tjene – eller er det snarere for at undgå at få dårlig samvittighed? For er det det sidstnævnte, så handler det måske egentlig om noget helt andet end blot et ønske om at tjene. Og måske er den dårlige samvittighed slet ikke berettiget?

2) Hvilke konsekvenser vil det have for dig selv: Vil den eventuelle handling udmatte, udtrætte dig på en måde, så det får negative konsekvenser i forhold til andre pligter du måtte have (arbejdsmæssigt, i forhold til din familie m.m.)? Eller måske være destruktiv for dig fysisk og/eller psykisk?

Ud fra svarene på disse to spørgsmål må du vurdere, om du fortsat vil foretage dig den pågældende handling eller ej – og læg så mærke til udfaldet. Og husk, al begyndelse er svær, men med tiden vil det bliver lettere for dig at vurdere og skelne.
Hilsen Suh

Læs også