Udvikler arterne sig stadig?

Spørgsmål: Ifølge evolutionsteorien bliver arter mere og mere forskellige. Det hævdes, at livet startede som en encellet organisme, og at det over milliarder af år har udviklet sig i alle mulige forskellige retninger. Bevægelsen imod større diversitet skulle vel kunne bevises, hvis Darwins teori er sand?

Svar: Evolutionsteorien har til dels overlevet i 150 år, fordi der ved første øjekast er dokumentation for denne påståede udvikling fra primitive til avancerede organismer. I de ældste fossile lag finder man kun primitive organismer, i de lidt yngre lag avancerede organismer, og først i de alleryngste lag optræder mennesket.

Dette faktum holder med nød og næppe liv i Darwins teori.

Kigger man imidlertid kritisk på fossilerne, falder det i øjnene, at der ingen forbindelse er imellem de primitive og de avancerede organismer – altså ingen overgangsformer.

Teorien om de geologiske lag

Evolutionsteorien og den konservative geologi bygger på ideen om uniformitarianisme, hvor de geologiske lag menes at være bygget langsomt op over millioner af år.

Kritikere af den konservative geologi mener ligesom ungjords-kreationister, at lagene er opstået på kort tid, som følge af oversvømmelse (syndfloden).

For overskuelighedens skyld kritiserer ID-forskere evolutionsteorien på dens egne præmisser og accepterer i første omgang den konservative geologis tidsangivelser.

Som nævnt i min artikel i Udfordringen den 3. juni er der delte meninger blandt ID-forskere om jordens alder, men netop for overskueligheden har man valgt at holde jordens alder udenfor og således udøve kritik af evolutionsteorien helt på dennes egne præmisser – en praksis, som jeg selv er tilhænger af.

Den kambriske eksplosion

I det kambriske lag dukker hovedparten af de overordnede grupper af dyr (på engelsk phyla, på dansk rækker) op uden at have forfædre.

Dette betegnes som den kambriske eksplosion, fordi disse hovedgrupper af dyr dukker op indenfor kort tid – et usandsynligt kvantespring, hvis evolutionsteorien skulle være sand.

Modsat udvikling

Palæontolog Günter Bechly udtaler i bogen ”Theistic Evolution” følgende:

I stedet for at vi ser flere og flere arter efterhånden ledende til flere slægter, ledende til flere familier, ordner, klasser og rækker, viser de fossile data repræsentationer af separate rækker forekommende først, fulgt af lavere niveau-diversifikation.

Med andre ord, de overordnede rækker, som skulle opstå som et resultat af diversifikation, forekommer først i fossilerne, mens diversificeringen følger efter – præcis det omvendte af hvad evolutionsteorien forudsiger.

Forkortet tidshorisont

I det videnskabelige tidsskrift ”Human Evolution” bragtes for ganske nylig resultatet af en DNA-undersøgelse, som sammen med de ovenstående fossile problemer i den grad forvarsler evolutionsteoriens snarlige fald.

Sammenligningen af DNA fra over 100.000 arter viste, at 9 ud at 10 arter er opstået indenfor de sidste 100.000 til 200.000 år, hvilket er et mildest talt uventet resultat.

Resultatet bygger på sammenligninger af det mitokondrielle gen COI. Der er ikke tale om data, som i sig selv beviser noget om evolution eller tidshorisont, men om data, som, hvis de fortolkes med evolutionsbriller på, siger at 9 ud af 10 arter er opstået indenfor ganske kort tid.

Bevis for skabelse?

Den kendte amerikanske kreationist Ken Ham mener, at resultatet bekræfter den bibelske beretning om skabelsen.

Heri er jeg ikke enig, simpelthen fordi det er evolutionsteorien, der danner basis for forskningsresultatet.

Man fortolker ligheder i et gen som tegn på slægtskab, mens forskelle tolkes som divergens opstået som et resultat af evolution.

Ken Ham begår den fejl, at han i sin iver efter at bevise Biblens skabelsesberetning overser den væsentlig detalje, at forskningsresultaterne er blevet til gennem en evolutionær fortolkning af data.

Discovery Institute skriver: Hvad man egentlig fandt, var at den fælles forfader til disse arter synes at have levet i den periode.

Forskernes resultat beviser således ikke Biblens skabelsesberetning, men demonstrerer til gengæld på skønneste vis, hvordan evolutionsteorien modsiges af sit eget bevismateriale.