Uventede Velsignelser

Hele vores familie, dvs. forældre, vores store drenge og deres søde kærester holdt ferie sammen i år. Der skulle lidt planlægning til for at få alle til Berlin, men det lykkedes med bil, blafning og bus. Og vel ankommet ventede der os en dejlig overraskelse i form af et gæstfrit ægtepar, som har levet hele deres liv i Østberlin og kunne fortælle os om ”Die Wende”.

Det ene kærestepar blaffede til Flensborg og ankom kort tid efter, at vi havde sat de andre to på en bus i samme by. Turen i bussen blev desværre alt andet end behagelig, da det stank voldsomt fra toilettet.

Vi fire i bilen havde en ret varm tur men fandt uden problemer frem til vores gæstelejlighed. Herfra tog vi ud til det tyske par, hvor manden er en bekendt gennem et katolsk venskabskor til det verdslige kor, min mand synger i.

Pludselig var vi havnet i et lille grønt paradis. Familien har en dejlig have med det hele – inklusive abrikoser – og de kan vande ubegrænset, fordi vandet fra deres egen brønd indeholder for meget jern til husholdningsbrug. Det var skønt at opleve køligheden, de grønne planter og den varme gæstfrihed.

De to stakler, som havde taget bussen, kom efterhånden til hægterne i havestolene midt i den skønne have. Vore værter viste sand tysk gæstfrihed, hvor man bare ikke skal gå ned på øl og pølser. Der var nu heller ingen mangel på salater med frugt og grønt fra køkkenhaven.

Gennem hele ugen blev vi forsynet med grønsager og bær fra de dejlige mennesker. De tog også med os rundt i byen og hjalp os med at finde en række seværdigheder. Og vi lærte meget om deres liv før murens fald. Muren havde ikke skilt dem fra hverken familie eller venner, så de havde for så vidt ikke lidt under DDR-tiden som så mange andre. De havde bare oplevet lidt af mistænkeliggørelsen, hvis de fx kom for tæt på grænsen.

Men det bedste var faktisk at opleve, at vi kunne synge et tysk bordvers sammen: ”Fader, velsign dine gaver. Amen.” Som korsanger ville vores vært naturligvis lære os at synge det lille vers i kanon. Og det gjorde vi så. Også i den etiopiske restaurant, hvor vi samledes den sidste aften af ferien.

Det er dejligt at møde skønne mennesker på den anden side af grænsen. Det var spændende at opleve det solvarme Berlin og puste ud i den grønne have. Men allerskønnest var det nu at finde ud af, at vore nye venner også hører med i Guds store familie og kan udtrykke deres tro i dagligdagen.