Lovsangsfest i Nykøbing Falster med både gamle og nye sange

Evangelisk Alliance er arrangør, når Lindeskovkirken på Grønsundvej 32 den 15. september slår dørene op til en lovsangsfest med både gamle og nye lovsange.

Fra klokken 19 vil der være syng-med-koncert under ledelse af kirkens organist Per Nedergaard Hansen og hans kone Vera. Her vil man synge de gamle vækkelsessange som fx. ’O store Gud’ og ’Perleporten’.

Efter kaffepausen, fra 20.30, vil der være Ung lovsang. Det er også en syng-med-koncert – med dansk og international musik af bl.a. Arvid Asmussen, Stuart Townend og Hillsong. I denne afdeling ledes lovsangen af Louise Beinthin med band.

Alle er velkomne til lovsangsfesten, oplyser arrangørerne.