Sangevangelisten Santon var redskab til vækkelse og nye menigheder

Anders Frederiksen fra Ølgod, der er forhenværende konsulent, er en af Udfordringens trofaste læsere. Han blev opmuntret af en historisk artikel om vækkelsen i Nordjylland til at sende noget materiale om sangprædikanten J. Santon.

– Jeg er lidt ked af, at han ikke er beskrevet så meget, som han fortjener, men han stræbte ikke efter ”rampelyset”, og alligevel fornemmer man, at han havde en enorm betydning for sin samtid, fortæller Anders Frederiksen, hvis bedsteforældre blev vakt af Santons forkyndelse.

Skrev kendte sange

Santons sange bruges stadig.
Fx har ungdomsbandet Skywalk indsunget Santons sang:

Han elsker mig,
min Herre Jesus Krist,
det er min sang,
er vejen mørk og trist.
Når verdens bølger
bruser mod min sjæl,
han elsker mig! O, så er alting vel.

Den ”unge” indspilning ligger på youtube. Mange læsere vil sikkert også huske sange som:

Kristus, på korset du bar på dig
skabningens synd og ve!
Kristus, på korset du bar for mig
dom og forbandelse!

Dér ved dit kors rakte Himlens Gud, hånd til den faldne sjæl;
dér ved dit kors blev det store brud, helet og alt gjort vel.

Korset er sejrens og frelsens tegn, anstød for kødets lyst;
korset er balsam og nåderegn
over et såret bryst.

Her er forløsning fra syndens kval, sandhedens grund til fred,
frelse for syndere uden tal,
frelse for evighed.

Verden forhåner det korsets træ, stamper det hårdt imod.
Her finder syndere ly og læ,
renset i Jesu blod.

Ondskabens fyrste mig frihed bød – korset blev skillevej;
jeg er ved korset for verden død,
verden er død for mig.

Herlige Kristus, dit navn jeg bær’,
følger din vej på jord,
agter mig intet at vide her
uden dit korses ord.

Selv om Santon var knyttet til frikirken Missionsforbundet, blev hans ca. 30 sange også brugt i Indre Missions og Luthersk Missions sangbøger, samt i andre kredse indenfor folkekirken.

Vækkelse i Midtjylland

– Jeg husker, hvordan min morbror Rasmus og min far snakkede om Santon. Jeg var som dreng klar over, at det var noget særligt, men jeg blev aldrig klar over, hvad det særlige bestod i. Det er jeg klar over nu, fortæller Anders Frederiksen.

– Min Far kom fra Viborg-egnen til Lamborg, et beskedent landdistrikt 10 km vest for Grindsted. Han tjente hos Jens Hansen fra 1913-1914. Men far havde i Viborg hørt, hvad der skete helt ude på den vestjyske hede.

– Lamborg var jo ikke noget stort. Men fra Jens Hansens gård, fra et missionshus nær ved, og fra en skole, der var omdannet til missionshus i 1903 og som hed Zion, skete der en masse.

Fra missionshuset Zion var der kun kort afstand til Grindsted Å, som dengang var at betragte som Jordan floden på Jesu tid. Et sted, hvor omvendte blev døbt.

Jeg tror, at tallet godt kan have været mellem 200-400 personer, der blev døbt. Det var det, vi kalder en vækkelse.

Derfra udsrang tre menigheder, nemlig Vestermarkskirken i Grindsted, Betania i Blåhøj, og Zion i Ølgod.
Et sted i Missionsforbundets jubilæumsskrifter står der, at Santon var redskab til en større vækkelse på Heden, d.v.s. Grindsted, Ølgod og Blåhøj. Og her står der, at han holdt sit første møde på Lindbjerg Møllegård i 1911. Og det sted kender jeg noget til.

– I 1911 hvor J. Santon første gang holdt møde på Lindbjerg Møllegård hos Andrea og Jens Lauridsen, var han kun 33 år, og en stor del af denne vækkelse har sikkert været blandt unge. Mine bedsteforældre har været knapt 50 år dengang, fortæller Anders Frederiksen.

– Jeg har hørt morbror Rasmus snakke en del om Lindbjerg Møllegård. Det var ligesom verdens navle. Men det er sådanne steder jo, og verden var jo ikke så stor dengang.

Hvem var han?

Hvem var denne J. Santon, hvis navn står under så mange gode åndelige sange.
Der blev brugt to sider i Missionsforbundets 50 års jubilæumsskrift i 1938 til at fortælle om Santon. Da han døde blev der tilføjet et ekstra-tryk til bladet med hans dødsannonce.

Han blev født helt ude på Christianshede ved Bording i Jylland.
Han flyttede dog allerede som 4-årig med sine forældre til Aarhus, hvor han voksede op.
Hans far var ”Kgl. Vejer og Måler” – et betroet hverv ved havnen. Hans mor beskrives som ”en gudfrygtig og begavet kvinde” og hjemmet tog altid gæstfrit imod de prædikanter, der kom til Aarhus. Her har den unge Santon sikkert lyttet og fået en vigtig påvirkning.

Som 17-årig får han et åndeligt gennembrud, han bliver omvendt, som man dengang kaldte det, og samtidig modtog han et kald til at forkynde evangeliet.

Allerede som 19-årig blev han ordineret som prædikant i Haldager. (Det ligger mellem Aalborg og Aabybro, tæt ved Limfjorden.)

Han blev gift med en pige fra København, og rejste nogle år senere til hovedstaden. Her er familien regeristret i Gentofte kommune i 1928. Senere flyttede de til Hellerup., hvor han døde i 1944 på et plejehjem.

Skiftede navn

Ifølge Anders Frederiksen havde Santon oprindeligt et andet navn, J. P. Jørgensen – men han tog navnet Santon, fordi det skulle betyde hellig mand. Han ønskede åbenbart at indvie og bruge sit liv som en hellig mand for Gud.

Dette kald udsprang fra hans omvendelse, som skete i forbindelse med en oplevelse som 17-årig ved sin mors dødsleje. Han fik på denne måde en stærk overbevisning om at gå ind i prædikant-kaldet, og han har også haft åndelig og menneskelig udrustning til at udrette rigtig meget, mener Frederiksen.

Vandt mange for Kristus

”Ved hans forkyndelse og ved de mange åndelige sange, han har forfattet, er mange mennesker blevet vundet for Kristus.

På mange steder har han været en banebryder,” fortæller dyrlæge Helge Rasmussen i jubilæumsskriftet, der er skrevet få år før Santons død.

Herefter oplistes en række steder i landet, hvor Santons forkyndelse førte til, at der blev vækkelse og der blev stiftet en menighed. Udover Midtjylland gjalt det særlig Sydsjælland og Nordjylland.

Det drejede sig fx om Skelby og Næstved-egnen, Holløse og Lynge. Og det gik ikke helt roligt til, for der var – også dengang – folk der advarede imod de nye forkyndere, der gik ind for voksendåb og brødsbrydelse i hjemmet.

Men trods modstanden fra de religiøse voksede flere lokale menigheder frem.

Sangene forenede

– Santon var ikke bare en rigtig god taler, men han havde også store musikalske evner. I Missionsforbundets sangbog er der 30 sange, forfattet af Santon, og mon ikke han også har sat melodi på sangene. I Pinsevækkelsens sangbog er 10 sange og salmer, fortæller Anders Frederiksen.

– Men hvad der er endnu mere bemærkelsesværdigt er, at tre af hans sange er medtaget i Hjemlandstoner, Indre Missions sangbog, og det til trods for, at dåben af voksne ved neddykning, efter at man var kommet til troen, var en fast del af hans budskab.

Det var dog ikke hovedbudskabet, for det var, at mennesker kom til troen, forklarer Anders Frederiksen.

De fleste af Santons sange handlede om, hvad han selv havde oplevet som sandhed. Fx denne trosbekræftende sang:

Hvor er det godt at kende Gud
i sine unge år,
at elske, tjene, lyde ham,
mens år og dage går.

Og jeg var bundet hårdt og slemt
i sjælefjendens vold,
men Jesus kom og bar mig hjem
til Sions fårefold.

Mens mange haster bort fra Gud
i syndens mørke nat,
så følger jeg min Jesu spor,
han er min sjæleskat.

Hav tak, min Jesus, at du tog
min syndebyrde tung,
og dobbelt tak, fordi jeg blev
dit barn i dåbens stund!

Din pris jeg altid synge vil,
hvor jeg på jorden går,
thi jeg blev frelst fra synd og død
i mine unge år.