Shiiter mindes martyr med Noahs budding
Efter en pyntet lastbil kommer en flok unge mænd gående. De har nøgne rygge, og de slår sig selv med piske med jernstumper. Blodet flyder – til minde om shia-muslimernes store martyr Husain.
Vi er i storbyen Igdir i det østligste Tyrkiet på grænsen til Iran. Men her i Tyrkiet er shiitterne i mindretal. De fleste af dem er kurdere, ligesom resten af befolkningen i det tidligere Armenien.
Sammen med min kurdiske ven går jeg ind på pladsen i byens centrum, hvortil shiiterne mindes Husains martyrium.
I ti dage har de fastet og klaget: Åh Husain, hvor er du? Men nu serverer de Noahs budding til alle. Det er en tradition, forklarer min ven fra jagten på Noahs Ark, kurderen Parasut.
Det var ham, der i 2008 fandt resterne af det, vi tror, er arken på toppen af Mt Ararat, der rejser sig over 5 km høj her ved Igdir.
En brysk vagtmand stopper mig: Hvad vil du her?
– Jeg er her sammen med min ven, svarer jeg. Han kigger på Parasut, og lader os slippe igennem. Inde på pladsen vises en film om, hvordan fjendtlige kaliffer tog magten i islam og dræbte Muhammeds fætter Ali i år 661 – og 19 år senere hans søn Husain. Et stort, sort telt viser en udstilling om Husain. På jorden ligger en model af den dræbte Husain.
– Det er en sørgefest med masser af jammer og gråd, forklarer Parasut. – Men det er også en forsoningsfest, hvor shiiterne uddeler Noahs budding til deres naboer, hvad enten det er sunnier, yesidier eller kristne, siger han.
De kristne armeniere blev dog fordrevet herfra omkring 1915 af den ottomanske sultan.
Da ingen har budt os på budding, slutter vi vores byvandring på en kurdisk restaurant, hvor vi endelig får Noahs budding, en sød frugtgrød med figner og andre gode sager til en kop stærk kaffe.
