Spændende og ærligt rockalbum

John DeGroff er en superdygtig, amerikansk rock’n’roll, kristen, musiker, der har de helt rigtige venner – “friends”: John Schlitt.

De har begge spillet med i det fantastiske hardrock band “Petra”, som var stort i 90’erne. Schlitt bidrager her med sin sædvanligt karismatiske, bastante og fyldige vokal i en nærmest musikalsk, instrumental og åndelig sjæle-samtale. Det er musik, som har flere lag – og med det mener jeg, at man som lytter hele tiden får nye vinkler på sagen. Jeg har personligt ikke lyst til at nærlytte denne slags spontane rockmusik, hvor meget af det er instrumentalt. Fx “Sneeze”. Det skal bare mærkes. Det er spændende musik, og det er den slags, en gæv musiker ville holde af at drukne sig i. Med mindre man er typen, der absolut skal have en stringent opbygning: vers-omkvæd-vers… det får man ikke her.. Det her er en helt anden oplevelse.

Dette er en velproduceret, spændende samling ærlige sange med cool lyrik som i “I’m your man”: Beskrivelse af en nærværende Gud. Lyden er funky og legende, og jeg kommer til at tænke på det, The Doors (amerikansk band med Jim Morrison som vokalist) kunne. De frembragte en bestemt atmosfære, og musik- og rockelskere var vilde med det. Det var ikke musik med store armbevægelser, det var musik, der rørte en og som langsomt trængte sig op og ind under ens knogler. Så at sige. Det er også stille musik, med lækre slideguitarer og spontan klaver. Det er musik, som ikke har brug for ord.

Lovsang kan ofte lyde ens. En bestemt kultur fremkommer ofte i de forskellige denominationer, men hvis man elsker at blive udfordret og tænke ‘ud af boksen’, så køb dette album.

Kunstner: John DeGroff & Friends – Titel: Salt – Genre: rock / progressiv rock –
Download: itunes.com – Pris: 69 kr.