Var der virkelig en Betlehemsstjerne?

Moderne computerprogrammer viser, at der var en ’Betlehemsstjerne’ ved Jesu fødsel. Da kongeplaneten Jupiter mødtes med planeten for modergudinden Venus i Løvens billede, vidste astrologer fra Østen, at de skulle rejse til Jerusalem.

(Læsetid: 8 minutter)
Venus, Jupiter og Regulus stod flere gange år 3-2 f. Kr. så tæt, at de så ud som én mægtig stjerne

I den vestlige fornufts-verden fristes vi til at tro, at religion er forældet. Men Jesus er faktisk det vigtigste, der er sket i verdenshistorien. Han var endda forudsagt i stjernebillederne, hvor en helt særlig konjunktion markerede hans fødsel!

Ofte fremstilles det i Vesten, som om man knapt nok ved, om Jesus har levet.
Men Jesu liv og betydning er bevidnet i mere end 24.000 oldtidsmanuskripter! Heraf 5.000 komplette manus af Ny Testamente på græsk og 10.000 på latin, samt 9.300 på andre sprog fra de første ca. 300 år efter Kristus.

Til sammenligning findes der kun 30 kopier af Platons skrifter, 9 af Josephus’ værk om den jødiske krig og 8 kopier af Herodots manuskripter. Cæsars galliske krige, som alle historikere anerkender, kender vi kun fra 10 kopier…

Men Ny Testamente er en troværdig kilde. Og ganske enestående i hele verdenshistorien.

Enhver påstand om, at Jesus ikke har levet, eller at Ny Testamentes bøger skulle være forfalskede, holder ikke.

Jesus er i øvrigt også omtalt i historikeren Josephus’ skrifter.

Stjernerne fortæller

Selv stjernerne fortæller om Jesus: Det var ikke tilfældigt, at de ”vise mænd” fra Østen dukkede op i den lille flække Betlehem.

Den mærkelige stjerne, som der fortælles om i Mattæus-evangeliet i forbindelse med Jesu fødsel, er mere end et eventyr.

Med computerprogrammer kan man nemlig nu skrue stjernehimlen tilbage og se, at der netop omkring Jesu fødsel var en hel række af specielle konjunktioner (dvs. at to eller flere planeter kom tæt på hinanden – set fra jorden).

Der findes flere teorier om, hvilken af disse konjunktioner, der var Betlehemsstjernen.
De fleste forskere er i dag enige om, at den store stjerne må have været, da Venus, Jupiter og Regulus flere gange omkring år 3-2 f. Kr. var så tæt sammen, at de så ud som én mægtig stjerne. (Når det ikke var år 0 skyldes det bl.a., at der senere gik uorden i kalendersystemet.)

Det har været så stor en astronomisk begivenhed, at det har blæst turbanen af datidens astrologer i Østen!

At det foregik i Løvens stjernebillede forklarer, hvorfor ”de vise mænd” dukker op i jødernes land og ikke i Rom.

Løven er Judas stjernebillede. (Judas Løve – se fx 1. Mosebog 49,9 eller Hoseas’ Bog 5,13).
Judas stamme boede i den sydlige del af Israel, hvor Jerusalem ligger. Derfra blev de vise mænd af skriftkloge ledt videre til det nærliggende Betlehem – for det var dér, Messias ifølge Gamle Testamente skulle fødes. (Se Mikas bog 5,1-8).

Mange ledetråde

Østens vise mænd var astrologisk kyndige, fremgår det, og derfor har de også kendt til de ledetråde til en Messias-skikkelse, der findes i alle de gamle stjernetegn.

Desværre kan vi ikke her beskrive alle detaljer. Men det er ret påfaldende, hvor meget tegnenes symboler og navne ligner Bibelens profetier. Det kan slet ikke være tilfældigt. (Alle tegnenes ledetråde til Bibelen er beskrevet i min bog ”Jesus i Stjernerne”.)

De ”vise mænd” fra Østen var såkaldte magi’er, folk med forstand på astrologi. Måske var de Zarathustra-præster fra Iran. Det har haft en speciel betydning for dem, at det var de to stærkest lysende planeter, Jupiter og Venus, der mødtes i nærheden af Regulus i Løvens tegn. Hvorfor?

Kongernes konge og Himmeldronningen

Jupiter er nemlig fra ældgammel tid blevet betragtet som Konge-planeten (gudernes gud) pga. størrelsen set fra jorden.

Venus kaldes den lysende morgenstjerne i Bibelen og forbindes i astrologien med modergudinden – Isthar hos babylonerne, Isis hos egypterne, den nordiske Freja, den græske Aphrodite, osv. Altså en meget vigtig stjerne/gudinde for alle – og forbilledet var formentlig Eva eller Noas hustru, som begge blev moder for alle folk.

For datidens astrologer betød mødet mellem Jupiter og Venus, at gudernes Gud ville forene sig med Himmeldronningen – og at Jomfruen ville blive med barn.

Og dette specielle barn skulle ifølge stjernebillederne være både gud og menneske. I stjernebillederne er der en helt, som frelser den lænkede kvinde fra uhyret ved selv at blive såret og hugget i hælen… Alle disse billeder er kendt fra de gamle stjernetegn, før astrologien kørte af sporet.

’Stjernen stod stille!’

Astronomiske computerprogrammer viser, at Jupiter og Venus mødtes første gang d. 12. august år 3 f. Kr. Derefter kom Jupiter den 14. september i konjunktion med Regulus, en anden kongestjerne. Jupiter fortsatte så forbi Regulus, men standsede – „stjernen stod stille“ skriver Mattæus (2,9) – for derefter at gå tilbage og passere Regulus igen den 17. februar år 2 og endelig en tredje gang den 8. maj år 2 f. Kr.
En meget bemærkelsesværdig sløjfeformet bevægelse!

Og så kommer det helt store show, da både Jupiter, Venus og Regulus igen mødes med en minimal afstand (nemlig 3/60 grad, månens diameter er til sammenligning ½ grad). Det sker præcis kl. 20.02 den 17. juni år 2 f.Kr.

De to planeter har set ud som én mægtig lysende stjerne på aftenhimlen. Hvis vismændene befandt sig på vej fra Jerusalem øst for Betlehem, mens den tredobbelte stjerne viste sig på aftenhimlen i vest, så kan det bogstaveligt talt have set ud, som om stjernen stod over byen og stalden, hvor jomfru Maria fødte Jesus-barnet!

„Da de så stjernen, var deres glæde meget stor“, skriver Mattæus (2,10). Det forstår man. Det har været deres livs oplevelse og bekræftelse.

De vise astrologer har kunnet rejse tilfredse hjem og fortælle om en ny verdenshersker – og få generationer senere var troen på Jesus også kommet til deres lande – Irak, Iran eller Indien.

Svar til dem, der ikke søgte

Stjernernes bevægelser, som fik Østens hedenske astrologer til at søge efter Jesus Kristus, er et vidunderligt eksempel på, at Gud rækker ud til alle.

Gud er ikke blot en lokal gud for jøderne, selv om de var hans udvalgte folk og havde indgået en pagt med Gud. Nej: „Jeg havde svar til dem, der ikke spurgte, jeg var at finde for dem, der ikke søgte mig,“ står der i Esajas’ Bog kap. 65.

Astrologi som religion advares der imod i Bibelen. Og med god grund, for kanaanæerne m.fl. ofrede små børn i deres astrologi.

Stjernerne skal ikke dyrkes – og de skal heller ikke styre vores liv via horoskoper. De er kun tegn, fortæller Bibelen.

Betlehems-stjernen var fra tidernes morgen fastlagt i stjernernes baner som et tegn. I „tidens fylde“ skulle også den bekræfte, at Jesus var verdens frelser.

Han var Judas Løve, og han var også barnet i Jomfruens stjernebillede.

Ja, alle stjernetegnene fortæller bibelhistorie om Jesus – selv om de var kendt allerede på Jobs tid – formentlig over 2.000 år før Kristus. Ufatteligt, men sandt.

Historiens centrum

Alt dette viser os, at Jesus ikke blot var en stor profet og filosof. Nej, han var forudsagt i årtusinder. Ikke blot i Gamle Testamentes skrifter, men også i andre folks skrifter og i stjernetegn, som var fælles for alle de gamle kulturer.

Jesus er det vigtigste, der er sket i verdenshistorien. Det er derfor, kalenderen viser 2018 år – til markering af, at Jesus blev født. Selv tidsregningen er indrettet efter denne skelsættende begivenhed. Alle andre historiske holdepunkter blev mindre vigtige, fordi Jesus kom til verden.

Det er derfor, alle kirker ringer med klokkerne til jul.

De forkynder, at Jesus er Guds svar til dem, der spørger om en mening med livet i vores materialistiske og ateistiske tid. At han er ”vejen, sandheden og livet”.

Han er ifølge Bibelen ethvert menneskes mulighed for at få tilgivelse – og evigt liv efter døden.

En ukuelig tro

Evangeliet om Jesus bredte sig i løbet af få generationer til hele den daværende kendte verden – og fik det brutale romerske verdensrige til at bryde sammen.

Uanset hvor mange totalitære regimer, der siden har forfulgt de kristne, så har man aldrig kunnet udrydde troen. Tværtimod – jo mere, man forfølger de kristne, des flere bliver de!

Kristendommen er heller ikke i tilbagegang, som vi ofte tror i Vesten. Selv i det kommunistiske Kina er ca. 10 pct. nu troende kristne – trods forfølgelser.

Ca. 33% af verdens godt 7 mia. er kristne. Men i dag bor 75 % af verdens kristne i Afrika, Asien, Syd- og Mellemamerika.

I Europa, som i tusind år har været velsignet med kristen kultur, har kortsigtede politikere travlt med at fjerne kristendommen.

Men det er jo meningsløst at ville afskaffe Gud – hvis han er til.
Intet menneske kan ændre på det, der er fastlagt af Skaberen – selv i stjernerne.

 

Læs mere om Betlehemsstjernen og bibelske symboler i de gamle stjernebilleder i bogen ”Jesus i Stjernerne”, som Udfordringen har udgivet. 128 sider, 148 kr. på Hosianna.dk.

Læs også