Er julen under forandring?
Er forestillingen om, hvordan julen bør fejres, under forandring i Danmark? Det er der noget, der kunne tyde på. Bydelen Nørrebro i København har netop annonceret, at man afholder 24 kulturdage fra 1. til 24. december. Ser man nærmere på programmet, indeholder kulturoplevelserne dog både julemarked, juletræstænding og juleværksted. Men julerierne er nu altså reduceret til kultur og ikke længere udtryk for fejringen af en religiøs højtid.
Københavns Kommune støtter arrangementet økonomisk.
Det har bragt sindene i kog. For er det af hensyn til muslimer, at man nu ikke længere fejrer ren jul på Nørrebro? Og er det ikke endnu et tegn på, at muslimer ikke vil assimileres?
Hvis kommunen har valgt at tømme julen for indhold, er det en udvikling, som har været på vej, længe før islam blev synlig i Danmark. Umiddelbart kunne det se ud, som det er af hensyn til islam, at julen nedtones. Det er det letteste af give islam skylden, men i virkeligheden handler det om vores eget forhold til julen og ikke islams.
I årevis har vi set stort på, at julen handlede mest om alt det indholdsløse: gaver i overflod, julefrokostorgier med druk, overspiseri og utroskab. Selvom mange danskere nok har den tradition at gå i kirke juleaften, så har jul i Danmark de sidste mange årtier ærligt talt ikke været præget af stor religiøs andægtighed. Det begrænser sig til et par salmer hist og pist for hyggens skyld.
Næste skridt i vores afvikling af julen er så at gøre plads til, at andre religioner kan tage del. At omdanne juledage til kulturdage er tegn på vores egen tomhed og ligegyldighed. Vi er i gang med at tømme det hus, vi bor i, for alt inventar. Om kort tid vil hele boet være formøblet. Hvis ikke vi selv fylder huset op igen, bliver det et dødsbo. Det vil før eller siden blive opkøbt og overtaget af en anden ejer. Et hus får sjældent lov til at stå tomt, sådan som det også er tilfældet med det hus, Jesus omtaler i Lukasevangeliet. En ond ånd er blevet fordrevet fra det, men vender tilbage med syv andre ånder, fordi huset står fejet og prydet. Dette tomme hus er et billede, der passer godt på Danmark og hele Europa lige nu. Der er ikke nogen, der kommer og tager julen fra os. Vi har selv afhændet den. Derfor er der nogle andre, der med tiden vil overtage den og forandre den. Eller slet ikke fejre den.