Vi skal elske muslimerne

IS-terrorister dræbte 1000 medlemmer af Andrew Whites menighed i Baghdad. Alligevel opfordrer han kristne til at vise muslimer kærlighed.

(Læsetid: 6 minutter)
– Hvis du ikke rejser, bli’r du dræbt, og jeg ved, at du er mere nyttig levende end død, sagde Andrew Whites ærkebiskop til ham i 2014.
Før han rejste fra Baghdad, blev han beskyttet af 34 soldater.
Foto: Facebook

Den anglikanske præst Andrew White var det store trækplaster på Ungdom med Opgaves bønnekonference, ”Sammen for Hans ansigt”, som sidst i februar samlede 550 på YWAM-centeret i Grimerud nord for Oslo.

Andrew White rejser verden rundt med opfordringen til at støtte de forfulgte og fordrevne kristne – og elske deres forfølgere.

Ind i Guds hjerte

– Jeg finder stor glæde i at være sammen med nordmænd, som ta’r bøn så alvorligt. For da går vi lige ind i Guds hjerte, og da vil han åbenbare for os, hvad han vil gøre, sagde præsten under et seminar.

Den 55-årige – som er læge og præst og har tre teologiske doktorgrader – står midt i et omfattende arbejde for kristne flygtninge fra Irak. Det er ingen tilfældig gruppe, men folk, som kommer fra hans egen tidligere menighed i Bagdad.

Andrew White kom til Iraks hovedstad i 2005 og gjorde tjeneste i St. George’s Church, som havde 6.500 medlemmer. Nu er der kun omkring 1000 tilbage. De fleste måtte flygte, og nu gør præsten alt, hvad han kan for dem i Amman i Jordan, i Jerusalem og i Betlehem, som er under palæstinensisk kontrol. Her opholder flygtningene sig, mens de venter på at få fast ophold andre steder.

White er afhængig af kørestol, fordi han lider af multipel sklerose. Det hindrer ham dog ikke i at have et travlt rejseprogram, med hjemlandet England som base. Han er ofte i Amman, men møder ellers et vidt spekter af mennesker andre steder i regionen, både kristne, muslimer og jøder, som del i en vedvarende fredsindsats.

Med støtte fra en mængde kontakter verden over og to unge assistenter, som følger ham overalt, får han tilværelsen til at hænge sammen og kan fortsætte med at tale, selv om kroppen ikke spiller særlig godt med.

Da IS kom

White fortæller den grufulde historie om kvinden, som fik besøg af IS-soldater. De sagde, at de ville dræbe hende og børnene, hvis hun ikke opgav sin kristne tro og gik over til islam. Med tårer i øjnene opsøgte hun White og spurgte, om Jesus ville tilgive hende for, at hun havde svigtet. ”Jeg kunne ikke se på, at de ville dræbe mine børn, men du ved, at jeg altid vil elske Jesus. Han er centrum i mit liv. Vil han tilgive mig?”, spurgte hun. White svarede, at der altid var tilgivelse at få hos Jesus.

Næste dag kom soldaterne tilbage. Nu sagde de til børnene, at de skulle følge islam, ellers ville de blive dræbt. Børnene svarede, at de aldrig ville gøre det. ”Vi elsker Jesus. Vi snakker med ham hver dag, og han snakker med os.”

– Så holdt de hverandre i hænderne og sang den eneste engelske sang, jeg havde lært dem, ”Jesus loves me, This I know, For the Bible tells me so”. Og mens de sang, blev de alle dræbt, fortalte White, som fortsatte:

– Vore folk har mistet alt, men de har ikke mistet Jesus. De ved, at han er der sammen med dem.

Dette er den ekstreme historie om hvad der sker med vor menighed. Over 1000 af mine folk er dræbt, siger han og fortæller, at da det strammede til i Bagdad, havde han 34 soldater udenfor huset, som passede på, at ingen angreb ham.

Til sidst gik det dog ikke længere. Det var for mange farer på alle kanter, og i 2014 gav Whites overordnede, ærkebiskopen af Canterbury, ham klar besked om, at han måtte ud.

– Jeg svarede, at jeg altid havde sagt, at jeg ikke ville forlade mit folk, men ærkebiskopen sagde, at ”Hvis du ikke rejser, bli’r du dræbt, og jeg ved, at du er mere nyttig levende end død”.

IS er i overvejende grad besejret i Irak, men under deres terrorvælde blev de fleste af Iraks 1,5 millioner kristne fordrevet eller dræbt. Kun 150.000 er tilbage, de fleste i den nordlige del af landet, som i Ninive, den vigtigste kristne by, som blev totalt raseret af IS.

Næsten alle i Whites menighed er flygtet fra Bagdad, og han betjener nu mange af dem i Jordan. White takkede de norske støttespillere for kærlighed og omsorg og for forbøn og penge, så arbejdet kan fortsætte.

– Jeg takker for, at I ikke har glemt os, siger han.

Vore folk har mistet alt, men de har ikke mistet Jesus, siger Andrew White, som er hyrde for en menighed, hvor 1000 medlemmer er blevet dræbt. Foto: Stein Gudvangen, KPK.
Faderfigur

Mange af de børn, han tager sig af, har fædre som er blevet dræbt. Flere af dem ser White som deres far, mens han ser på dem sine uadopterede børn. Omsorgen for børnene og deres familier kommer tydeligt frem, uanset hvor han taler.

I Amman, Jerusalem og Betlehem har de startet skoler for flygtningebørnene, og ellers arbejder de for at skaffe husly, mad, tøj og sundhedstjenester til familierne. I alt arbejdet lægger han vægt på at formidle kærlighed, hvadenten det er overfor kristne eller folk med en anden tro.

– Jeg kan snakke med jer om metoder for bøn og den slags, men nøglen er at bede ud fra en kærlighedsrelation med den almægtige Gud, sagde White.

– På skolerne starter vi hver dag med bøn, og jeg spørger altid om, hvad børnene beder om. De er blevet terroriseret og fordrevet, så de beder om fred, men hvad andet beder de om? Nogle beder om at måtte komme til Norge, Australien eller Canada, siger han.

I samtalen med Kristelig Pressekontor siger White, at han gerne så, at Norge tog imod flere af de kristne familier, som frister en uvis tilværelse, og som aldrig kan vende tilbage til Irak.

Vis kærlighed

– Du og dine sognebørn har oplevet grusom forfølgelse fra muslimske ekstremister. Hvad tænker du om muslimerne som forfølget jer?

– Vi må skelne mellem ekstremister og almindelige muslimer, men vi har en pligt som kristne til at vise alle muslimer Jesu kærlighed. Og dette er det lige nemt at gøre her i Norge som i Jordan.

Det er til og med mere nødvendigt her, for her tilhører vi kristne majoriteten. Muslimer i Vesten er en minoritet, som nogle gange også er forfulgt, fordi de bliver set på som den gruppe, der huser terrorister, som de slemme, siger White. Han tilføjer, at han selv er blevet en slags ekspert i at elske sine fjender.

– Det er, fordi jeg er blevet nødt til at gøre det så ofte, siger han med et underfundigt smil.
KPK/Bodil

 

Læs også