Nåede månen – men ikke i ét stykke

(Læsetid: 2 minutter)
Fartøjet Bereshit tog et nærbillede af månen, lige før det gik galt. Kontrolcentret mistede kontakten, da fartøjet var 149 meter fra månens overflade.

Det lykkedes ikke for den lille privatfinansierede israelske måneraket at foretage en kontrolleret landing på månen den 11. april. Motoren standsede, og rumfartscenteret mistede radiokontakten. Dermed styrtede raketten ned på månen. Men Israel gi’r ikke op.

Raketten bar navnet Beresheet ”I begyndelsen”, hvilket er det første ord i den hebraiske Bibel (1. Mos.1, 1). Beresheet er den mindste måneraket, som nogensinde er blevet lavet. Den var kun 1,5 meter høj, to meter bred og vejede 600 kilo. Brændstoffet udgjorde omkring 75 % af lasten.

Raketprojektet har kostet ca. 350 millioner israelske shekel, (649 millioner kroner), hvilket er langt mindre end det, en almindelig måneraket koster.

Israel håbede at blive det fjerde land til at lande på månen. Men til trods for styrtet forventes det, at det israelske rumfartsprojekt kan blive banebrydende for fremtidens små måneraketter.

Det var de israelske entrepenører Yariv Bash, Yonatn Weintraub og Kfir Damari, som for ni år siden tog imod en udfordring fra Google om at tegne et rumfartøj, som kunne lande på månen.

Mange millioner rundt om i verden holdt vejret, før Beresheets forventede månelanding med et israelsk flag og en hebraisk nano-bibel om bord.

Nåede månen trods alt

Israels præsident Reuven Rivlin havde samlet nogle unge til fest i sin residens. I Tel Aviv var et hotel booket for at folk kunne følge med under månelandingen. Både statsminister Benjamin Netanyahu, konen Sara og sønnen Yair samt USAs ambassadør i Israel, David Friedman, fulgte med i kontrolcenteret SpaceIL/IAI i byen Yehud, 12 km fra Tel Aviv.

Raketten blev affyret fra Cape Canaveral i Florida den 22. februar og tilbagelagde på 48 dage 6,5 millioner kilometer. Først under landingen gik det galt. Rumfartscenteret måtte derpå meddele, at Israel alligevel ikke blev det fjerde land, som landede på månen. Men der er ingen grund til at tabe modet:

– Hvis man ikke lykkes første gang, så forsøg igen. Vi nåede månen, men vi ønskede at lande mere fredeligt, sagde Morris Kahn. Han har bidraget med et tocifret millionbeløb i dollar til det israelske måneraketprogram.

– Vi nåede månen, men ikke i ét stykke, sagde direktør Ofer Doron fra rumfartsprogrammet i Israel Aerospace Industries.

Den amerikanske astronaut Buzz Aldrin var det andet mennesket som landede på månen efter Neil Armstrong. Han kaldte det israelske rumfartøj inspirerende, selv om landingen mislykkedes.

– Kondolencer til Beresheet. Kommunikationen forsvandt bare 150 meter over jorden, og de kunne ikke gennemføre landingen. Mist aldrig håbet. Jeres hårde arbejde, samarbejde og innovation er en inspiration for os alle, skrev Buzz Aldrin på Twitter.

Læs også