Brug for hinanden

Vi har brug for hinanden. Det kommer næppe som nogen overraskelse, så lad mig uddybe: Vi har brug for hinanden til at give troen på Jesus som frelser videre til vores børn og unge. Forældre alene kan ikke gøre det. Menigheder alene kan ikke gøre det. Vi skal være flere om det.

Flere undersøgelser peger på, at børn har brug for relationer til flere voksne for at kunne føle sig hjemme i et trosfællesskab. Dertil kommer at langt de fleste af os ikke kan vise vores børn alle aspekter af at være menneske. Der er flere måder at være et kristent menneske på, og vores børn har godt af at se, at troen kan foldes ud og få plads på et utal af måder. Så er den nemlig nemmere at integrere i deres egne liv.

Vi ved også, at forældre set fra et barns perspektiv ikke altid er til at stole på: Forældre vil, at der skal spises grøntsager, ryddes op og laves lektier. De kan lide kaffe og synes, at sildemadder smager godt. Forældre kan også være ret pinlige, ligesom de fleste børn på et tidspunkt oplever, at deres forældre er håbløst ude af trit med alt muligt.

Så er det godt at være flere voksne omkring et barn. For hvis flere nu siger eller gør noget, der minder om hinanden – kan være det så ikke var så tosset endda? Og måske kan noget høres lidt bedre, når det ikke er mor eller far, der siger det.

For noget tid siden havde vi en gudstjeneste for alle aldre i den kirke, hvor jeg kommer. I gudstjenesten var der tid til personlig bøn og refleksion. Derfra hvor jeg sad, kunne jeg se begge mine sønner. Jeg så også en ældre mand fra menigheden gå frem til nadverringen og knæle i bøn. Som jeg sad der og så de tre, blev jeg ramt af, hvor vigtigt det er for børn at se andre voksne i tilbedelse og bøn.

Jeg kan bede med mine drenge, min mand og jeg kan bede for dem og vi kan fortælle dem om bønnens betydning. Vi kan forsøge at vise og fortælle, at bønnen har betydning hele livet. Men intet af det, jeg kan sige eller gøre, kan vise dem betydningen af bøn for en ældre mand, så godt som en mand, der faktisk knæler i bøn foran dem.

Når andre voksne gør eller siger noget, bærer det en anden vægt, end når mor og far siger det. Børn, der skal lære at tro, lærer det bedst, når deres forældre og/eller lederen i børnekirken ikke er de eneste, der viser vejen.

Hele menigheden kan være med til at gøre en forskel for børns tro ved at skabe relationer med børnene og ved at inddrage dem i det, der foregår i menighedens liv. På den måde får børnene lov at se, at troen har konkret betydning ikke blot for deres forældre, men for andre mennesker. På den måde får børn indblik i, hvordan troen også for dem kan være en naturlig del af livet. Vi har brug for hinanden, så vores børn får nemmere ved at lære Jesus at kende.