I Zins Ørken blomstrer stilheden

Af Kristoffer J Niclasen, stud.theol.

I Zins ørken, syd for Det Døde Hav, mødte jeg for en del år siden Johny Noer, da han stadig på dette tidspunkt var bosat i dette område med familiemedlemmer, husdyr og karavane. Med shorts, farverig skjorte og bøllehat, modtog den store mand med milde øjne mig med varme til hans stille oase, omgivet af sandbanker, beduiner, bjerge og krokodillefarm.

Jeg havde fornøjelsen af at overnatte i en af vognene – og ligeledes stifte bekendtskab med ørkenvinden der bankede med døren og en hund, der morgenglad ventede nærmest tiggende ude foran den omtalte dør. Klokken var lidt i 5, og beruset af træthed, besluttede jeg mig for at strejfe rundt i det golde område, sammen med min firbenede følgesvend. Hun fandt morgenmaden i en øgle, jeg fandt åndelig morgenmad i stilheden. Perfektion.

Da jeg skulle afsted senere den dag, besluttede Johny sig for at give mig en gave, en nedslidt følgesvend, endnu en af slagsen, dog ikke en firbenet, men indbundet i slidt læder og tape: hans helt egen ungdomsbibel fra ældre dage, som jeg stadig hiver frem nu og da i ærbødighed.

Hvad vil jeg da sige, kære læser, med alt dette? Jo, jeg ønsker at påpege 3 ting – ting, som der kan skrives meget om hver især, faktisk tykke bøger, men jeg vil prøve at fatte mig i korthed.

For det første, brug din bibel flittigt. Gør det til en vane at læse bare lidt hver dag, den er Guds givet inspiration. Fornægt ej dig selv dit daglige brød på baggrund af at du jo spiser rigeligt om søndagen.

For det andet, hver ikke bange for stilheden og kedsomheden. Ånden blæser hvorhen den vil, Gud er også i den sagte susen, Jesus trak sig ofte tilbage, Israelitterne måtte opbygge disciplin i 40 år i ørkenen for at klare sig.

For det tredje, nyt betyder ikke automatisk bedre. Enhver der har stået på en sandbanke eller bakketop og beskuet solens dans op eller ned af horisonten, ved at dette er sandt. Enhver der åbner deres 2000 års gamle testamente, ved at dette er sandt. Enhver der i sandhed hører et velspillende symfoniorkester eller salme, ved at dette er sandt. Enhver der lever i et ægteskab eller har et venskab, styret af urgamle etiske fordringer, ved at dette er sandt.

Et eksperiment til læseren for at sammenfatte alt det skrevne praktisk, hvis man havde lyst til dette: besøg en god gammel folkekirke, sluk din telefon og ked dig, hør efter, reflekter og lad dig inspirere og forvandle af det oplæste, gamle, nedskrevne evangelium.


Artiklen fortsætter efter annoncen: