Vores nye præst vil ændre alt for meget – hvad gør jeg?

Vi kan hurtigt blive skræmte af at tænke på, at gøre noget nyt, som vi ikke er vant til. Så tænker vi: ”Det har jeg ikke prøvet før. Hvordan skal det dog gå? Er jeg nu sikker på, at det lykkes? Hvor stor er risikoen?” osv. Frygten for det ukendte kan let lamme os, så vi ingenting gør.
Hvad med om du i stedet vendte spørgsmålet om og blev ligeså ”kritisk” overfor det, du gør nu: ”Hvis jeg fortsætter med at gøre det, jeg gør i dag, bringer det mig så derhen, hvor jeg ønsker? Er det, jeg gør nu, i det hele taget så godt, som jeg selv går og tror? Gør jeg det ikke bare af vane? Det betyder jo ikke automatisk, at det er en god vane.” osv.
Fordi du gør noget velkendt i dag, behøver det ikke at være bedre end at gå ind i noget nyt. Bryd frygten for det ukendte og fortsæt ikke automatisk med det gamle, selv om du har gjort det i lang tid.

Hej Jørn og Karin
Der er kommet en ny præst i min kirke og han vil gerne lave om på en hel masse meget hurtigt.

Jeg vil ikke skabe splittelse, men der er rigtig mange, der er ked af de ændringer, han laver.

Hvordan kan vi få ham til at tage det lidt med ro?
Den frustrerede.

Hej frustrerede
Mange mennesker har det svært med forandringer. Det skaber usikkerhed, når tingene begynder at blive anderledes, og det er nok også det, som både du og andre i din kirke oplever.

Samtidig kan man sige, at hvis der er noget, vi kan være sikre på her i livet, er det at tingene ændrer sig. Ingenting forbliver det samme, og det er heller ikke meningen.

Det, du så peger på her, er, at med en ny præst oplever du og andre, at der sker for mange forandringer på for kort tid.

Det kan sikkert skyldes flere ting: Det kan være fordi, den nye præst er meget hurtig til at ændre ting i forhold til, hvor menigheden er nu. Men det kan også skyldes, at der har været for få eller langsomme forandringer tidligere, og så føles det voldsomt, når der er en, der skabe store forandringer her og nu. Det kan være svært at bedømme, hvor meget der er det ene eller det andet.

Vi tænker dog på, at når han er ny præst i kirken, betyder det, at han er kommet dertil med ledelsens opbakning, og de mener, at han har noget, der er brug for i kirken.

Derfor er vores udgangspunkt også, at det vil være rigtigt at give ham og ændringerne en chance. Nogle gange kan man føle, at ændringerne ikke er behagelige her og nu, men når man kommer lidt længere frem og accepterer, at det gamle ikke er mere, så kan man blive glad for det nye, der kommer.

Derfor er det alligevel en god idé, at tage kontakt med præsten og evt. en fra ledelsen og fortælle, hvad du eller I oplever.

Men gør det ikke på en måde, så det modarbejder det, der sker. Gør det på en måde, så du udtrykker, hvad du oplever omkring det. Som du siger, er det vigtigt, at undgå at der bliver splittelse – og dertil kunne man tilføje bagtalelse.

Bagtalelse opstår ved, at man taler negativt med andre om det, en anden gør, uden at gå til personen selv og fortælle det. Splittelse tager bagtalelsen et skridt videre, ved at man begynder at finde sammen som gruppe og forstærker hinanden i den uenighed, der er.

Hvis du skal finde ud af, om du har det godt med de ændringer, der sker, kræver det tid, måske ½-1 år, hvor du er i det, før du rigtig kan mærke, om det virker godt eller ej, afhængigt af, hvad det drejer sig om.

Samtidig vil vi opfordre dig til at bede både for præsten og ledelsen og kirken. Du kan stille det lille spørgsmål: ”Gud, hvad siger du til det?” eller ”Hvad ønsker du, Gud, at jeg skal gøre?”

Nogle gange kan Gud give os et perspektiv, som vi kun kan se, når vi lytter til ham, og ikke kan se, når vi ser på det, der går os på.

Tænk også på at det er Guds menighed, ikke præstens eller ledelsens eller din, og bed om, at Gud må få sin vej i det alt sammen.
Med venlig hilsen
Jørn og Karin