Fra morder og bandemedlem til missionær

Tidligere bandemedlem og morder Wilfredo Gomez besøgte i sidste uge Himmelske dag og Kirken i Kulturcenteret. I Danmark er han kendt fra DR-Horisonts udsendelse ”Fra morder til missionær”.

(Læsetid: 7 minutter)
I et fængsel i El Salvador sagde Wilfredo Gomez ja til Jesus og farvel til 22 år med bander og mord. Efter sin løsladelse blev han missionær – og hjælper nu andre med at holde sig væk fra kriminalitet.

Wilfredo Gomez – eller broder Wilfredo, som han i dag kaldes, kender til at ramme bunden. Og til at rejse sig op igen takket være Jesus.

Som barn havnede han i et bandemiljø i USA, hvor han fik tilnavnet ”Bødlen”, fordi hans opgave blandt andet var at skyde narkohandlere, der ikke ville betale.

Forleden talte han i Kirken i Kulturcenteret i København, hvor præsten Jarle Tangstad undervejs fortalte lidt om hans baggrund:

– Wilfredo Gomez er vokset op hos sine bedsteforældre i El Salvador. Da han var 7-8 år gammel blev han sendt til USA – over til sine forældre, der kæmpede for at klare sig. Forældrene var skilt og måtte arbejde dobbelt. Han var derfor overladt til sig selv på gaden, hvor han altså havnede i bandemiljøet.

Wilfredo Gomez røg i fængsel, og mens han afsonede sin dom, blev han udvist til El Salvador, fordi kriminelle bandemedlemmer blev sendt retur til hjemlandet.
Her fortsatte han med sin kriminalitet og havnede snart i fængsel igen.

– Gud fandt mig et sted, hvor ingen andre ville lede efter nogen. Jeg var i fængsel, ingen besøgte mig, og efter 22 år med bandeliv – stoffer, alkohol, penge, sex og mord – var jeg alvorligt syg. Tuberkulose. Jeg havde tabt mig meget og var døende.

– Selv min mor havde opgivet mig på det tidspunkt: ”Min søn, jeg er ked af det, men jeg tror aldrig, du forandrer dig”, sagde hun.

– Der var ingen, der ønskede at give mig medicinsk hjælp. Jeg tror, at selv min egen bande bare ventede på, at jeg skulle dø, fortæller Wilfredo Gomez.

Men så var der en kristen, som gerne ville bede for den syge fange.

– Mit svar var i første omgang som altid nej. Men kristne er meget ihærdige og giver ikke bare op med mennesker. Til sidst fik han mig: ”Ok, så bed for mig, så jeg kan dø i fred”, sagde jeg … Jeg modtog Jesus, og mit liv forandrede sig! siger missionæren fra El Salvador.

Og dét er ingen overdrivelse. Udover at han blev rask, kom han også ud af kriminalitet og viede sit liv til at hjælpe andre bandemedlemmer til tro.

Wilfredo blev interviewet af Peter Mygind i det Himmelske Show i Boxen i Herning under Himmelske Dage på Heden.
Stod frem i tv-udsendelse

I en dansk dokumentar på DR i 2018 (Horisont): ”Fra morder til missionær”, forklarer Wilfredo Gomez, at han føler, han er blevet straffet for sine kriminelle handlinger. Som han siger: ”Gud har haft fat i mig”.

Ifølge udsendelsen var han stadig et aktivt bandemedlem, de første fire år i fængslet i El Salvador, hvor han afsonede en dom på ti år. Da han sagde ja til Jesus, var der omkring 60-70 kristne fanger i fængslet. Nu er tallet oppe på 1470 fanger, der kalder sig kristne og søger at ændre deres liv.

Fangers vilkår i fængsler i El Salvador kan være særdeles ukristelige – med minimal plads og adgang til rent vand og toilletter… Der skal ikke stor fantasi til at forestille sig, hvor stor betydning det så har, når had mellem de indsatte erstattes med tilbedelse af Gud, næstekærlighed og sammenhold.

Da Wilfredo senere blev løsladt, søgte han ly i en lille kirke, hvor han i dag hjælper andre med at holde sig til Jesus – og væk fra bandemiljøer.

Et nyt liv

Hans forhold til moderen har taget en rørende drejning. Inden Wilfred Gomez for nylig rejste til Danmark, talte han i telefon med sin mor, der bor i USA. ”Søn, jeg er stolt af dig”, sagde hun til ham i løbet af samtalen.

Helligånden kan være særligt nærværende de steder, hvor nøden er størst:

Wilfredo Gomez følte sig straks hjemme i den store danske kirke, hvor han bemærkede, at Helligånden føltes meget nærværende – på samme stærke måde, som han oplevede i fængslet, hvor Gud fik sit tag i fangerne.

Broder Wilfredo glædede sig over at se så mange forskellige nationaliteter i menigheden og talte veloplagt, selvom han først var ankommet klokken tre om morgenen efter nogle hæsblæsende dage med besøg i Boksen i Herning, hvor han talte til Himmelske Dage:

– Det er heldigt, at Gud kan bruge sådan en som mig: Med en twisted fortid – og afvist af familien. For så kan Gud også bruge dig.

– I dag har jeg en kirke, hvor nogle er ved at få fjernet tatoveringer i ansigtet, for nu vil de gerne have jobs og kunne tage i parken med deres børn. Og jeg tror, at hvis vi kan nå bare en af dem, så kan vi ændre en hel familie … en hel by, en hel nation, forklarer han.

Desværre bliver de tidligere bandemedlemmer til tider slået ihjel for deres tro – eller på grund af deres fortid.

– Nogle gange forsøger bander også at lægge pres på mændene for at få dem tilbage. Men vi er overbeviste om, at vi er nye skabninger!

– Jeg tilhører ikke længere bandemiljøet. Jeg tilhører Guds rige. Ja, nogle bliver dræbt, men uanset hvad der sker, så vil jeg hellere huskes som Guds barn end som en kujon!

I kirken, hvor han søgte ly efter løsladelsen, er han i dag en af de drivende kræfter, der støtter tidligere bandemedlemmer i at leve i overensstemmelse med deres tro.

– Det er heldigt, at Gud kan bruge sådan en som mig: Med en twisted fortid – og afvist af familien. For så kan Gud også bruge dig.

– Nu siger selv rivaliserende bander: ”Vi vil også ha’ det! … være en del af Guds rige”. Mit svar er: ”Velkommen”, siger han.

Ikke alle kristne kan dog rumme dem, som har brug for støtte, når de vender ryggen til bander.
– Nogle af middelklassefolkene, der så mennesker med tatoveringer, var bekymrede over dem, de sad ved siden af. De forlod kirken.

– Jeg har en seniorpræst over mig – og du må adlyde din præst, som spurgte: ”Har du styr på det, du laver?”.
– ”Nej, men jeg gør det … skal jeg stoppe?” spurgte jeg. ”Nej, Gud gør det”, svarede seniorpræsten.

– Nu er menigheden vokset – og mere end halvdelen er ”sådan nogle mennesker”, fortæller broder Wilfredo.

For ham er noget af det sværeste, når folk – også kristne – ikke tror på, at et menneske kan eller har forandret sig.

Et perfekt sted

– Kirken er ikke perfekt, men den er det perfekte sted for mennesker, som ikke er perfekte.

– Jeg er kommet hertil for at fortælle, at det er ok at være anderledes. Vi prøver altid at blive accepterede, så folk kan li’ os – og vil gerne ligne andre. Men vi kan aldrig tilfredsstille andre. For de er ikke perfekte, så de prøver at finde det i andre. Og når de ikke finder det, så føler de sig bedre…

– Vi forestiller os, hvordan andre er – og for det meste tager vi fejl. Ingen kender dig bedre end Gud.

– Nogle gange begår vi kristne også den fejl at profilere manden i kirken – og at ”vi har denne her totale åndelige velsignelse”… Og ”JEG VED, hvordan kristne skal være”, påpeger broder Wilfredo.

I stedet for at ophøje os selv og dømme andre, bør vi hellere hver især først og fremmest koncentrere os om at lytte til Helligåndens anvisninger.

– Profeten Samuel var hadet af Gud, fordi han ikke adlød. Gud afviser dig, hvis du er ulydig, understreger broder Wilfredo.

Den 42-årige missionær fra Mellemamerika er i dag gift og har en lille datter.
Et par timer efter den bevægende gudstjeneste skulle manden, der gik fra at være Wild Fredo til broder Wilfredo, også tale på Den Røde Plads på Nørrebro.

Læs også