Pop Punk veteraner leverer varen
De efterhånden gamle drenge i Craig’s Brother udgav sidst musik med deres uafhængigt udgivne album The Insidious Lie tilbage i 2011, og før det havde vi ikke hørt fra dem siden 2004. Nu vender de så tilbage med overraskende styrke med fem sange, som forhåbentligt lægger op til et fuldt album længere hen ad vejen.
Craig’s Brother har længe været et elsket navn. Ikke kun i kristne cirkler, men hos alle som har en kærlighed til pop punk-genren. Deres talent for catchy melodier og en unik og genkendelig vokal, har gjort dem til et band, som er værd at huske. Det var derfor en fantastisk nyhed for mange, da det blev annonceret, at bandet havde valgt at partne op med den kristne musikhjemmeside og pladeselskab IndieVisionMusic, for at levere noget nyt guf til os alle.
Devils in the Details spilder ingen tid med at minde os om, hvorfor det er, Craig’s Brother er så elsket. Det første track ”Follow Your Heart”, som faktisk er skrevet af Bond til sin datter, er et oprigtigt opløftende nummer, med både fængende guitar og vokalmelodi.
For ikke at glemme, at de trods alt er et punkband, så følger de straks den opfløftende intro op med den meget politisk ladede ”Maintaining Destiny”. Dette nummer vil helt sikkert rufle nogen fjer, men Craig’s Brother har aldrig før holdt sig tilbage med at udtrykke deres mening omkring den politiske situation, især i USA – og det må man sige, at de gør igennem dette nummer. Mit favorittrack må dog være den countryinspirerede folke-punksang ”Harry vs. Mount Saint Helens”. Udover den spændende historie bag sangen, så er det en fascinerende kombination af genrer, som jeg håber, vi kommer til at høre mere af i fremtiden.
Devils in the Details fungerer for mig at se som et bevis på, at Craig’s Brother absolut ikke har mistet deres touch. Derfor kan jeg kun håbe, at vi vil blive velsignet med et fuldt album snarere før senere.
Kunstner: Craig’s Brother – Titel: Devils in the Details – Genre: Pop Punk – Download: itunes.dk/Bandcamp – Pris: 24 kr.