Delikatesse-Schmidt var sammen om troen

(Læsetid: 4 minutter)

Elsebeth og Bjarke Schmidt, Sønderborg, har næsten hvert år været med på apostolernes sommerstævne i Kolding. I år, hvor det foregik i uge 28 i juli, var de dog kun med på gæstedagen. Men deres tilknytning til frikirken går langt tilbage.

Bjarkes farfar, Otto Schmidt, var med til at grundlægge Apostolsk Kirke i Sønderborg omkring 1929 – altså for ca. 90 år siden, hvor en vækkelse gik over landet. Omkring 1940 grundlagde han også en fin slagterbutik i byen – Schmidt Delikatesse.

– Min far Peter Schmidt overtog butikken og drev den i 45 år, fortæller Bjarke, der også selv har haft butikken i 25 år indtil de solgte den for 9 år siden.

Elsebeth har som regel stået i det varme køkken og styret madlavningen.

På sommerstævnet har de dog ikke lavet mad.

-Vi har været med i børnearbejdet og solgt jordbær, fortæller Elsebeth, der var med sine forældre fra Esbjerg til Kolding-stævnet fra hun var barn.

Elsebeth og Bjarke Schmidt, Sønderborg, var med på det apostolske sommerstævne i Kolding.
Forelsket rundt om søen

Elsebeth mødte også sin mand netop her i Kolding.

– I søndags var det 48 år siden, vi gik vores første tur rundt om søen, husker Bjarke.

– Han spurgte, om jeg ville være hans kone. Og det sagde jeg jo ja til, ler Elsebeth.

Begge har også gået på den apostolske bibelskole, som nu hedder Kolding Internationale Højskole. Men ikke samtidigt. Bjarke gik her i 1965-66, mens Elsebeth kom i 1970. Dengang var det mere almindeligt at tage et højskoleophold. Da deres børn voksede op, gik de i stedet på ungdomsskolen Kildevæld lige i nærheden.

– Er Kolding-stævnet så ligesom i jeres ungdom?

– Nej, kommer det afgjort fra dem begge. – Nej, det er det ikke. Dengang, da vi var børn og unge, var det vigtigste at gå til møderne. I dag er det lige så meget fællesskabet, folk kommer for. Dengang var der tre store møder med prædikener i løbet af dagen. I dag er der jo i stedet flere mindre møder og seminarer, og det er måske også udmærket, siger Elsebeth.

– Ja, så kan man jo vælge det, man har hjerte for. Og det er jo også godt. Vi har meget hjerte for mission, så vi har ofte valgt at være med på missions-seminaret. Vi arbejder også til dagligt med hjælp og mission i Rumænien, og vi er med i arbejdet blandt flygtningen i vores by, fortæller Bjarke.

Selv om de kun er med på gæstedagen i år, har de fulgt nogle af møderne på nettet, og de har specielt været glade for en prædiken af en kvindelig schweizisk højskoleelev. (Se møderne på sommerstævnet.dk)

– Hvordan oplever I ellers de store forandringer, der er sket i kirken de senere år?

– Ja, der er jo sket meget. Vi har jo været med siden dengang, hvor det store telt lå nede ved søen, og hvor højskolen endnu ikke var bygget. Senere var jeg selv med til at lægge taget på Kongreshallen, fortæller Bjarke.

– Foregik der også dåb i søen dengang?

– Ja, der blev mange døbt. Min oldemor var med helt fra starten, hun kom meget på den gård, hvor man først holdt møderne. Min mormor og morfar Anna og Magnus Kjærgaard blev udsendt som missionær til Kina. Og min mor, som hed Karen Marie, blev født derude og var fem år, da de måtte rejse hjem.

– Så I er nærmest født ind i Apostolsk Kirke?

– Ja, som sagt var min far og farfar ledere af frikirken, og vi har også selv været med i lederskabet i Sønderborg. Desuden var vi i en periode lederpar af frikirken i Tønder, fortæller ægteparret, som har kunnet glæde sig over livet igennem at være fælles om troen og det åndelige liv.

 

Læs også