Vi synger på sidste vers

(Læsetid: 2 minutter)

Afgørende for, om vi er eller bliver åndelige kristne og ikke blot religiøse kristne, er om vi bærer frugt. Hvilket vil sige at kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse må ses på os som ”Lysets børn.”

At vi lever i de sidste tider ses af mange ting, som Mattæus opremser: ”Krige, hungersnød og jordskælv. Kristne skal blive forfulgt, slås ihjel og hades på grund deres tro på Jesus. Mange falske profeter skal stå frem og føre mange vild. Og fordi lovløsheden tager overhånd, skal kærligheden blive kold hos de fleste.” Det ses med stor tydelighed.

Profeten Amos, i Bibelen, siger: ”Gud Herren gør ikke noget, førend han har åbenbaret sine planer for sine tjenere, profeterne.” Den oplevelse som journalisten, på NORDJYSKE Stiftstidende, Charlotte Rørth fortæller om i sin bog, ”Jeg mødte Jesus”, tyder på at være ægte.

Fordi før hendes møde med Jesus, den 25. februar 2009 i et kapel, i den sydspanske by Úbeda, havde en sortklædt kvinde profetisk udtalt: ”Du er udvalgt”, og hiver forpustet mine hænder ind til sig og knuger dem hårdt mod sit bryst. ”Hvad hedder du, hvor kommer du fra, hvad laver du?” Hun siger godt, godt, bien, bien, da hun hører ordet journalist, periodista. ”Så er det derfor, du er udvalgt,” siger hun. ”Du skal fortælle en vigtig historie, så hør nu efter,” fortsætter hun.

”Jorden vil gå under, og kun de, der tror, vil reddes. Og du skal fortælle det til alle.”

Der skal nok være mange, der rynker på næsen af denne historie. Fordi Jesus næppe kommer tilbage til jorden i utide, og ikke før han skal ses på himlens skyer. Men jeg køber nu historien, fordi mange i tidens løb har fået nogle uforklarlige oplevelser, som styrker os i troen på Jesus, der ikke er langt borte, men allestedsnærværende åndeligt til stede.

Min mor har fortalt mig om en kristen kvinde, som på sit dødsleje rejste sig, strakte armene ud og udbrød: ”Jamen, Jesus kommer du selv for at hente mig?” Hvorefter hun faldt tilbage i puden og udåndede.

Meget tyder på, at vi synger på sidste vers. Det betyder, at vi kirkeligt og kristeligt må opflamme hinanden til kærlighed og gode gerninger. Charlotte Rørths budskab må jeg opfatte som et kald til at forberede sig på det, der er værre, og gøre gavn, mens tid er.

Knud Held-Hansen
Juelsparken 2, 2.tv
9210 Aalborg SØ

Læs også