Kristne er ofre i Tyrkiet-Syrien konflikt

(Læsetid: 5 minutter)
Familien Saeed fra Mosul har startet et nyt liv i Dohuk i irakisk Kurdistan. Fra venstre: Tagrid, Athnasios, Alias, Samer og Andreas.

I skyggen af Tyrkiets invasion af det syriske Kurdistan ligger det irakiske Kurdistan, som er blevet lidt af en kulturel smeltedigel. Titusinder af kristne flygtinge fra andre dele af Irak har fået et nyt liv her. De ser med uro på udviklingen i regionen.

I den syrisk-ortodokse Sankt Mary-kirke i Dohuk, i det irakiske Kurdistan, er mange af menighedens 500 familier samlede for at fejre højtiden for ”Fundet af korset”. Seks år tidligere fejrede de den samme højtid i kirken Al-Tahra Saint Mary i hjembyen Mosul, cirka 70 km syd for Dohuk. Da IS indtog Mosul i 2014, blev kirken jævnet med jorden.

– I Mosul bestod forsamlingen af 2500 familier. I dag lever 500 af dem i Irakisk Kurdistan, resten har forladt Irak, siger kirkens præst, fader Faiz.

Alle kirkerne i Mosul blev helt eller delvist ødelagt under IS’ styre, som varede frem til sommeren 2017.

Der er bygget flere nye kirker i Kurdistan. Fader Faiz’ kirke stod klar i foråret.
– Vi er meget taknemlige for, at den kurdiske regering har givet os et nyt hjem. Ellers havde vi været døde, siger fader Faiz.

Det samme siger en familiefar fra menigheden.

– Her bliver vi behandlet med respekt, og den kurdiske hær beskytter os. Kurdistan er blevet det nye center for kristne i Irak, siger den 45-årige Samer Alias Saeed.

IS kommet for at blive

Før Iraks diktator Saddam Husseins fald i 2003, var der 1,5 millioner kristne i Irak. Idag er der kun ca. 225.000 tilbage. De fleste bor i irakisk Kurdistan samt på Nineve-sletten, hvor flertallet af de kristne boede, før IS fordrev dem i 2014. Samer Saeed vil aldrig vende tilbage til Mosul. Han tror, at IS-ideologien stadig lever hos mange der.

– Man kan ikke stole på indbyggerne i Mosul. Mange af dem viste IS hen til de huse, der tillhørte kristne, siger han.

I Syrien var 10 procent af landets 22 millioner indbyggere kristne før borgerkrigen i 2011. Idag menes 80 procent af dem at være flygtet til udlandet. Mange af de tilbageværende kristne i Syrien bor i syrisk Kurdistan eller Rojava.

Den 9. oktober indledte Tyrkiet en endnu uafsluttet invasion af Rojava, og over 100.000 mennesker er drevet på flugt. Grænsen til Rojava ligger nogle få mil fra Dohuk.

Næsten alle de kristne, vi taler med, vil gerne flytte vestpå. Det gælder blandt andet 55-årige Ragheed Askar og hans familie.

– Irakisk Kurdistan er trygt, men ikke 100 procent, fordi det er en del af Irak, og Irak ligger i Mellemøsten, siger han.

Tusinder af IS-medlemmer sidder fængslet i Rojava. Nu menes 800 af dem at være flygtet under kaoset efter invasionen. Mange frygter nu, at sovende IS-celler bliver aktiveret både i Syrien og Irak.

– IS kan hurtigt vende tilbage i en anden skikkelse. De er kommet for at blive, mener Fader Emanuel Youkhana fra den humanitære organisation CAPNI i Dohuk.

Kristnes hjemland er delt

I slutningen af 2017 blev de kristne irakeres område, Nineve-sletten, delt i to. Den ene del er under kurdisk kontrol og den anden kontrolleres af Bagdad-regeringen.

Imidlertid står iransk-støttede shiamuslimske militser for sikkerheden på jorden i den ”irakiske del”. Fader Emanuel siger, at kristne ofte forulempes i de shiitiske vejspærringer, men sunnimuslimer er mest udsatte. Følelsen af at være tilsidesatte af den muslimsk dominerede centralregering bidrog stærkt til, at mange sunnimuslimer så IS som befriere.

– Den irakiske regering har ikke fjernet IS’ rødder. Sunnierne troede, at IS reddede dem fra shiiterne, siger fader Emanuel.

I den syriske borgerkrig har en række oppositionsgrupper og islamister kæmpet mod den syriske præsident Assads hær, der er støttet af Iran, Rusland og deres allierede militser.

Kurderne i det nordøstlige Syrien har kæmpet for selvstændighed og været USAs vigtigste allierede i kampen mod IS.

De sidste amerikanske soldater er nu ved at forlade Rojava. Det har kastet kurderne i favnen på Assad. Den 13. oktober indgik Assad en alliance med kurderne. Den syriske hær er nu på vej mod Nord-Syrien. Dermed kommer to stormagter, Rusland og Iran, indirekte til at møde Tyrkiet og dets allierede på slagmarken.

Med USA ude af spillet tyder meget på, at Iran, gennem alliancen med Assad, kommer til at kontrollere Syrien. Da må man huske på, at Iran allerede kontrollerer Libanon samt Irak med undtagelse af irakisk Kurdistan.

– Irakisk Kurdistan er en ø af håb, ikke bare for kristne, men for alle minoriteter, siger fader Emanuel.

Fader Faiz flygtede sammen med sin menighed fra Mosul til Dohuk, hvor de byggede en ny kirke. Her fejrer menigheden den ortodokse fest for Jesu kors, som Konstantins mor, kejserinde Helena, skulle have fundet under en pilgrimrejse til Israel i år 326 e. Kr.
Et lys i mørket

Relationerne mellem irakisk Kurdistan, som er Vest-venligt, og Bagdad-regeringen, som står Iran nær, er anspændte. Skellet mellem dem går gennem Nineve-sletten. Mange frygter ligefrem krig mellem USA og Iran. Det kunne let brede sig til Irak, og så er der stor risiko for, at de kristne på den irakisk kontrollerede del af Nineve-sletten ses som en femtekolonne.

Fader Emanuel foretrækker, at hele sletten kommer under kurdisk styre.

– Der findes også radikale muslimske kurdere, men den kurdiske regering gi’r dem ingen indflydelse i parlamentet. Kurdistan bliver efterhånden mere sekulært, og vi har ingen problemer med at bygge nye kirker. Tværtimod, vi får hjælp af regeringen til at gøre det, siger han.

Fader Emanuel kalder derfor irakisk Kurdistan et lys i det mørke, som omgiver kristne og andre minoriteter i Mellemøsten.

Tekst og fotos af journalist Bengt Sigvardsson, Malmø

Læs også