Jeg tror på Jesus og føler ingen frygt

Muslimer, som konverterer til kristendommen i Mellemøsten, kan regne med, at deres familier vender dem ryggen. De riskerer endda at miste livet. Vi har mødt muslimske og yazidiske konvertitter i Irak, som mener, at selv om prisen er høj, er troen på Jesus det hele værd.

Der er søndagsgudstjeneste i en evangelikal kirke i Dohuk, i det irakiske Kurdistan. Folk i hundredevis synger lovsange til Jesus, akkompagneret af typisk orientalske keyboardtoner.

Flere i menigheden er tidligere muslimer.

– På bare 12 måneder er 15 personer fra Bagdad kommet hertil og er konverteret fra islam til kristendommen, siger kirkens pastor, Laith.

Efter gudstjenesten møder vi fire konvertitter. Af hensyn til deres sikkerhed nævnes de kun ved fornavn. At konvertere fra islam er nemlig forbundet med livsfare.

– Engang bad jeg for en muslimsk ven. Da truede han med at slå mig ihjel, fordi jeg var blevet kristen, siger den 47-årige Stidal fra Bagdad.

Mange retskyndige muslimer mener, at de muslimske sharia-love stipulerar dødstraf for muslimske konvertitter. Det er dog ikke ulovligt at konvertere ifølge den irakiske straffelov.

Derimod er det ikke muligt for muslimer at skifte religion i deres personlige handlinger, mens det er let for kristne at blive muslimer. Kristne kvinder, som gifter sig med muslimske mænd, bliver automatisk muslimer. Menighedens konvertitter oplevede, at kaldet til troen på Jesus kom skridt for skridt.

– Allerede i vor barndom vidste vi, at kristendommen har fred og kærlighed. Derfor spurgte jeg mig selv, hvad der var hemmeligheden bag denne fred og kærlighed, siger 47-årige Hannan fra Bagdad.

Jesus kom i drømme

Gennem kristne venner og satellit-tv-kanaler som SAT 7 lærte de mere om Jesus. Han åbenbarede sig endda for dem i drømme.

– Jeg drømte gang på gang om en mand, som sagde ”Kom til mig”, fortæller Stidal.

Hun havde en stærk følelse af, at manden var Jesus. Hun fortalte nogle kristne venner om visionerne.

– Jeg bad dem hjælpe mig med at møde nogen, som kunne fortælle mere om Jesus, siger hun.
Hannan følte sig draget på samme måde, og en søndag besøgte hun en kirke, som nogle kristne venner havde anbefalet.

– Folk sang derinde, og jeg lukkede mine øjne. Som i en drøm blev jeg fanget af noget eller nogen. Jeg begyndte at græde, siger hun.

Hannan fordybede sig i kristendommen.

– Jeg læste meget højt fra Bibelen derhjemme, for at min mand skulle høre det, siger hun.
Det tog ikke lang tid, før hendes mand, den 52-årige Ramsi, mødte Jesus gennem hende.

– Når Hannan kom hjem og delte sin tro med mig, så rejste hårene sig på mine arme. Når jeg så hendes kærlighed og tårer, forstod jeg forskellen mellem kristendom og islam, siger Ramsi.

En røst i ørkenen

25-årige Muhammed kommer fra Mosul. Denne by blev indtaget af terrorgruppen Islamisk Stat (IS) i sommeren 2014. På det tidspunkt var han ikke udøvende muslim, men snarere ateist. IS indførte en ekstrem tolkning af Sharia-lovene i Mosul. Offentlige henrettelser, piskninger og lemlæstelser var hverdagsbegivenheder. Muhammed spurgte derfor IS-medlemmer, om dette var den sande islam.

– De svarede ”Ja”, siger han.

Det fik ham til at studere Koranen, hvor Jesus omtales som en profet. Efter at familien var flygtet til det irakiske Kurdistan, lærte han efterhånden mere om Jesus fra internet og satellit-tv. I begyndelsen af 2018 kom han til kirken i Dohuk, hvor han blev frelst og døbt. Hans drøm er at sprede evangeliet videre som programvært på kristne satellit-kanaler.

– Jeg ønsker at blive en stærk evangelist, som fortæller om Jesus. Jeg vil tjene ham og blive som de mennesker på TV, der taler om Jesus og kristendommen, siger han.

Hannan sammenligner sit kald med Johannes Døbers.

– Jeg vil være en røst i ørkenen, som lærer om Jesus Kristus og leder folk til frelse. Vi har set Jesus’ lys og ønsker, at alle må se det, siger hun.

Der er en reel risiko for, at ekstremister tager sharialoven i egne hænder og dræber konvertitter. Det er en af grundene til, at de fleste af konvertitterne i Irak ikke er ”sprunget ud” som kristne.

De risikerer også at miste deres familier og venner. Muhammed blev mishandlet af sine slægtinge. Han lever konstant med trusler, men finder tryghed i Jesus.

– Jeg tror på ham og føler ikke længere nogen frygt, siger han.
Stidals og Hannans venner og familier har vendt dem ryggen, men det er en pris, som de mener var værd at betale.

– Absolut. Jesus har købt mig med sit blod, og han har frelst mig og givet mig evigt liv. Jesus tog mig fra helvede til et evigt liv. Jesus er min far, min bror og min ven. Så jeg håber, at mine venner også må lære Jesus at kende, siger Hannan.

’Kristne måtte være gale’

På et hotel i Dohuk møder vi en 40-årig man, som kalder sig Amir. Han er yazidisk konvertit og kommer oprindelig fra Nineve-sletten i det nordvestlige Irak.

Heller ikke det yazidiske samfund ser med milde øjne på frafaldne. Alle Amirs søskende har vendt ham ryggen, men det gælder ikke hans far, som er en højtstående yazidisk, religiøs leder.

– Da jeg begyndte at læse på universitetet, havde jeg elendige karakterer. Jeg brød mig ikke om mine studier. Jeg røg, drak og gjorde en masse andre dårlige ting. Jeg var et dårligt menneske, siger han.

Efter Amirs møde med Jesus, stoppede han med sine dårlige vaner og blev en af topstudenterne på universitetet.

– Min far indså, at mit møde med Jesus havde gjort mig til et bedre menneske, siger han.
Allerede som helt ung vidste Amir noget om Jesus, der opfattes som en profet i den yazidiske religion. Men først da han blev ven med en kristen mand i begyndelsen af 2000-årene, lærte han mere.

Amir mente først, at hans ven var vanvittig, fordi han troede på beretningerne om Jesus.

– Jeg kunne ikke tro på, at Jesus var død for os. Jeg mente, at min ven var gal. Hvem vil acceptere at blive dræbt af mennesker? spørger Amir.

Arbejder på Guds mark

En dag i 2003 rejste Amir sammen med sin kristne ven gennem byen Mosul. Det var kort tid efter, at diktatoren Saddam Hussein var blevet styrtet af USA. Irak var blevet kastet ind i kaos og vold. Pludselig detonerede flere bomber. Amir blev rædselsslagen, men hans ven beroligede ham.

– Han sagde: ”Gud vil redde os. Du skal ikke være bange”. Han bad og lagde sin hånd på mig. Jeg følte, at noget kom ind i mig. Noget berørte mig og gjorde mig rolig indeni, fortæller Amir.

Om natten fik Amir en vision i en drøm. Han så sin hjemby, bjergene, som omringede den, og en plads, hvor der var rigeligt med vand. Han var tørstig og gik derhen for at drikke.

– Da så jeg en person foran mig. Der var mørkt bag ham, men han var omgivet af lys. Jeg blev meget bange, men spurgte: ”Hvem er du?” Han sagde: ”Vær ikke bange. Kom!” fortæller Amir.

Manden bredte sine arme ud. Amir tog hans hænder, som var fugtige og gennemborede af huller. Da Amir fulgte manden, forsvandt mørket omkring dem. Der viste sig en stor mark, hvor mange mennesker var i gang med at arbejde. De hilste alle på ham og var meget glade.

– Jeg spurgte ham: ”Er alt dette dit land?” siger Amir.

Manden svarede, at det ikke var hans land, men at folket på marken tilhørte ham. Han spurgte Amir, om han ville arbejde sammen med dem.

– Jeg spurgte: ”Betaler du?” Da lo han og sagde: ”Ja, jeg betaler dig”. Siden den dag har jeg været en af Guds tjenere, og jeg arbejder på hans mark, siger Amir.

Jesus var også flygtning

Amir startede en hemmelig bibelgruppe sammen med nogle andre yazidier, men de blev forrådt. Det førte til, at andre yazidier, blandt dem Amirs brødre, startede en klapjagt på dem.

Alle i gruppen flygtede til udlandet, men Amir var tvunget til at blive tilbage, fordi hans plageånder havde kidnappet hans hustru og deres nyfødte søn. Først seks måneder senere slap de to fri, efter at Amirs far havde mæglet i sagen.

Amir måtte love aldrig at missionere i sin hjemby igen. Han bosatte sig i stedet sammen med sin familie i Dohuk. Han er overbevist om, at det var Gud, som førte ham dertil. I sommeren 2014 kom der nemlig hundredtusinder flygtede yazidier til det irakiske Kurdistan, fordi terrorgruppen IS angreb deres hjemsted Sinjar-distriktet i det nordvestlige Irak. Mange flygtninge levede under åben himmel.

– Jeg sørgede for, at de fik mad og andre fornødenheder. Da forstod jeg, hvorfor jeg var blevet boende i Irak, mens mine andre kristne brødre måtte flygte til udlandet. Det var for at tjene mit folk og blive Guds tjener, siger Amir.

Selv om IS nu er besejret, er kun få yazidier vendt hjem. De fleste lever stadig i flygtningelejre, som Amir regelmæssigt besøger. Og han har ikke kun nødhjælp med sig. Ved hjælp af forskellige beretninger i Bibelen prøver han at hjælpe dem til at opdage Jesus.

”Jesus var også flygtning. Så Jesus’ beretning ligner jeres, I, som har været nødt til at flygte,” siger Amir.

– Det er for sådanne mennesker, Jesus kom til jorden. Han udstod tortur og sult ligesom de, forklarer han.

Amir må dog vælge sine ord med omhu blandt yazidierne. Satan må ikke nævnes. Det kan skræmme dem bort. Yazidierne er fejlagtigt blevet opfattet som satanister af både kristne og muslimer – og de er blevet forfulgt af samme grund. Det skyldes, at yazidierna tror på en Gud, som har skabt verden i samarbejde med syv engler. Ærkeengelen Melek Taus var en falden engel, som blev forladt af Gud og blev Guds stedfortræder.

Blandt muslimer og kristne har man opfattet Melek Taus som Satan. Amir ser ingen modsætning mellem det at være både yazidier og kristen, og det forklarer han overfor de yazidier og muslimer, som han missionerer for i flygtningelejren.

– Jesus er ingen religion. Jesus er til for alle – kristne, muslimer, yazidier og buddhister. Det er fuldt ud muligt at tro på Jesus og samtidig være en yazidier, som følger sine traditioner, slutter han.

Af Bengt Sigvardsson