Jesus-troende jøder var lys i kz-lejrenes mørke

Også messianske jøder blev sendt til koncentrationslejre og ghettoer under holocaust. Nazisterne klassificerede dem som «ikke-ariske kristne».

– De var vidner om lyset. Gud havde et vidne dér midt i død og koncentrationslejre. De var måske ikke mange i antal, men et lille lys på et mørkt sted er let at få øje på.

Dette er ordene fra en foreløbig rapport, som forfatter Kelvin Crombie har lavet for Den anglikanske Christ Church i Jerusalem. Kirken har startet en omfattende undersøgelse i Europa for at finde oplysninger om messianske menigheder og jøder, som blev dræbt i holocaust.

Det er rektor David Pileggi ved Christ Churchs bibliotek i Jerusalem, som har taget initiativet til undersøgelsen.

– Ideen til denne undersøgelse kom efter de årlige ture til Polen, hvor vi studerede holocaust. Vi besøgte også «Barbican Mission To The Jews» i Bjalistok og den anglikanske Immanuel-kirken i Warszawa. Der var ikke mange, som kunne fortælle om messianske jøders liv, og hvordan de døde. Dette gjorde mig nysgerrig, fortæller David Pileggi.

– Vi ønsker at mindes disse jøder med messiansk jødisk identitet. Planen er at opsætte et mindesmærke her i kirken. Vi vil offentliggøre navnene i en bog og på internettet.

Desuden vil vi lægge et fundament for videre forskning, som andre kan gå videre med, siger David Pileggi. Han konstaterer, at de desværre har startet arbejdet 30 år for sent. De fleste vidner er nu døde.

– Vi prøver ikke at fremstille kristne som ofre for holocaust. De som døde, døde ikke fordi de var kristne, men fordi de var jøder, siger David Pileggi.

Race-utopi

De mennesker, som i dag kaldes messianske jøder, blev af nazisterne klassificeret som «ikke-ariske kristne». I Kelvin Crombies undersøgelse har joblisten fået navnet «ikke-ariske “jødiske” kristne». Ordet jødiske er sat i anførselstegn, så folk vil kunne forstå begrebet.

Ariere er for eksempel de fleste fanger fra Nederland, Norge, Schweiz og så videre. Jøderne blev dog ikke regnet som ariere og blev dræbt, fordi de var jødiske.

– Vi bruger det samme begreb som i den nazistiske terminologi. I dag ville man måske have sagt messianske jøder, men et sådant begreb blev ikke brugt den gang, siger Kelvin Crombie.

– Nazisterne ville skabe en raceutopi. De ville helbrede verden og indføre et nyt årtusinde. Jøderne stod i vejen, og jøderne måtte derfor elimineres, forklarer David Pileggi.

Resultater i Holland

Kelvin Crombie er i fuld gang og har allerede rejst rundt for at finde gamle, messianske menigheder, bøger og lister over messianske jøder, som blev dræbt i nazisternes industrialiserede jødeudryddelse.

Crombie kan fremvise lister fra Holland over «ikke-ariske kristne». Disse må nu sammenlignes med andre arkiver, for eksempel på Yad Vashem, verdens mindecenter for holocaust, for at finde ud af, hvad der skete med dem.

Som eksempel på denne type jøder nævner Crombie den messiansk-jødiske pastor John Rottenberg fra Rotterdam, som blev arresteret og sendt til Matthausen i 1942. Der måtte folk arbejde sig ihjel.

Den katolske ærkebiskop Johannes de Jong fra Holland var en stærk modstander af nazisterne. Han gav ordre om, at nazisterne ikke måtte modtage nadver. Nazisterne ville derfor i særlig grad straffe den romersk-katolske kirke i Nederland, og de begyndte hurtigt at arrestere og deportere jødiske katolikker.

Edith Stein var en af disse jøder, som fulgte Jesus. Hun blev kanoniseret for nogle år siden.
Bogen «På vej til Auschwitz» var en af årsagerne til, at arbejdet gik hurtigt frem i Holland. Det fremgår af denne bog, at der var 1.900 ikke-ariske kristne. Mindst 400 af dem mistede livet. Over 140.000 jøder blev registreret i Holland i 1941.

Arresterede jøderne

– Vi finder «ikke-ariske kristne» i alle de lande, som blev besat af tyskerne. Dette omfatter en stor gruppe, som kan være både Jesus-troende, døbte eller jøder, som gik ind i kirken af socio-økonomiske grunde for at blive en del af samfundet. Andre kom med i kirken på grund af kærlighed, fordi de giftede sig med ikke-jøder.

Da krigen startede, var der også nogle, som forsøgte at undslippe nazisterne, men efter nazisternes mening var de alligevel jøder. Vi har ikke identificeret, hvem der var overbeviste følgere af Jesus. Men nazisterne så dem som jøder, forklarer Crombie.

Der findes også en del litteratur, museer og arkiver, som har informationer om de messianske jøder.

– I Polen er der gjort et stort arbejde på dette felt, som vi kan benytte, ved siden af nybruds-undersøgelser på området. Der er mange ikke-jøder i Polen, som er fascineret af jødisk historie og ser på dette som polsk historie, siger Pileggi.

Han tilføjer, at der er skrevet universitetsopgaver om dette emne i Polen. Man har for eksempel en bog, som hedder «Christians in the Warsaw ghetto».
David Pileggi ved ikke, hvor mange ikke-ariske jøder, der blev dræbt under Anden Verdenskrig.

Han fortæller, at der bliver nævnt talt mellem 10.000 og 100.000.
– Men dette er bare gætteri. Vi vil aldrig få det at vide, siger David Pileggi.

Et lys i mørket

Reformatorisch Dagblad og Udfordringen blev allerede sidste år informeret om projektet med at kortlægge messianske jøder, som døde i holocaust. Crombie har studeret jødiske og kristne arkiver i Europa, Storbritannien, USA og Canada. Han har også ledt efter menigheder i blandt andet koncentrationslejre og søgt ikke-ariske kristne, som har deltaget i menighedslivet der.

– Jeg læste om en lejr i Syd-Frankrig, som kaldtes Gurs, og fik adgang til arkivet. Der var jøder, som skulle sejles til Madagaskar. I denne menighed var der både jødiske katolikker og protestanter.

Den såkaldte ”Madagaskarplan” mislykkedes, og jøderne blev sendt til koncentrationslejren Drancy i udkanten af Paris. Her er der beviser på, at der har været et lille kapel. Fra Drancy blev de fleste overført til Auschwitz.

Crombie fortæller også om to menigheder i Theresienstadt, en jødisk-katolsk og en jødisk-protestantisk menighed. Et af beviserne var, at der var to steder, hvor ligene kunne forberedes på enten katolsk eller protestantisk måde før kremering. Der var også en skitse af folk i tilbedelse. Det kan man læse i et hæfte af Goldshmidt.

Nu har Kelvin Crombie opsøgt Frankrig, Belgien og Nederland. Han har været i Polen, hvor blandt andet de fem kz-lejre Treblinka, Sobibor, Belzec, Auschwitz-Birkenau og Chelmno er undersøgt.

Også Warszawa-ghettoen, hvor over hundredetusind jøder døde, er undersøgt. Videre har han opsøgt Lodz-ghettoen, hvor 40.000 blev dræbt. De har blandt andet fundet frem til menigheden «Bethel Mission».
Der har tydeligvis været messianske jødiske menigheder og troende jøder mange steder.

Jesus-troende led ligesom alle andre jøder

Hvis man kan sige, at der er kommet noget positivt ud af undersøgelsen, så må det være det, at selv på disse frygteligt mørke steder har der været vidner om Guds lys.

Gud havde sine vidner der, selv i døden og koncentrationslejrene. De har måske ikke været mange, men et lille lys på et mørkt sted ses tydeligt, skriver Kelvin Crombie i sin foreløbige rapport fra undersøgelserne, som Udfordringen har fået adgang til.

– Jeg arbejder nu med et bogprojekt. Første bind vil tage os frem til 22. juni 1941. Da startede operation Barbarossa, og Tyskland gik ind i Sovjetunionen. Det var dengang, de fleste af drabene foregik, siger Crombie, som i over 20 år boede i Israel, før familien flyttede tilbage til Australien.

– Jeg ønsker at skrive livshistorierne for både de mennesker, som overlevede, og dem, som ikke overlevede. Hvordan de led, og hvordan de døde.

Jeg ønsker at få vidnesbyrd fra så mange som muligt. Både fra protestanter og katolikker blandt de jøder, som tror på Jesus. Jeg håber, at folk vil se, at i de fleste tilfælde led jødiske efterfølgere af Jesus ligesom de fleste andre jøder.
Kelvin Crombie håber, at han kan have en bog klar næste år.

Trosbekendelse

– Siden det er jul: Markerede messianske jøder i holocaust jul eller hanukka?

– Jeg vil antage, at måske fejrede mange af dem jul, men det er vanskeligt at vide det.
Messiansk jødedom var på den tid i sin spæde begyndelse. Men den messianske teologi voksede, også på grund af holocaust samt oprettelsen af staten Israel.

I den anglikanske kirke her så man, at messianske kristne ønskede at udtrykke deres tro på Jesus i en jødisk kontekst. Derfor har vi så mange jødiske symboler i Christ Church, siger David Pileggi.

–Når en messiansk troende, som er konvertert fra jødedom til kristendom, ved, at han snart skal dø, råber han så den jødiske trosbekendelse «Shma Israel» (Hør Israel – 5. Mos. 6, 4) eller råber han til Jesus?

– Det er et meget godt spørgsmål. Men jeg kender foreløbig ikke svaret. Men hvadenten de bad «Fadervor» eller «Shma» eller begge dele, er det interessant. Men jeg ved det ikke, siger Kelvin Crombie.