Kristne følte fred midt under raketregn

(Læsetid: 5 minutter)
Antimissil-batteriet Iron Dome System i aktion. Både bøn, Gud og Iron Dome opererer i luften over Israel. Foto MIFF

Man lytter lidt ekstra, når hyletonerne skingrer i Tel Aviv: Er det en irriteret bilist, som hænger lidt for længe på hornet, eller er det sirenen, som varsler endnu et nyt raket-angreb fra Gaza?

Udfordringen ankom til Ben Gurion-lufthavnen og fik straks at vide, at terrorlederen Bahaa Abu al-Atable var blevet dræbt, blot få timer tidligere. Og Islamisk Jihads hævn var allerede startet. Bare i løbet af denne første dag indeholdt raketregnen 70 missiler.

På et opslag i Abraham Hostel kunne vi læse: ”Forhold dig roligt – antiraketsystemet Iron Dome er aktivt døgnet rundt….(men) hold dig væk fra vinduerne”.

Missilskjold er ikke 100% sikkert

Vi har oplevet det før. Den langtrukne raketalarm mødte os også i løbet af vores første dag i Tel Aviv i 2012. Da var historiens første langdistance-angreb fra Gaza mod Tel Aviv et faktum.

Dengang havde man ligesom nu 10 sekunder til at finde det bedst mulige skjulested. Byboerne vidste dengang mere end os andre om, hvad der foregik, og gaderne var tomme på et øjeblik. Som en bowlingbane, hvor keglerne pludselig er borte ved en fuldtræffer af kuglen.

Inde i den lille butik, vi løb ind i, havde ejeren søgt skjul bag en cola-automat.
Så sagde det….Bang!

Iron Dome-systemet havde fejlet. Men langdistanceraketten havnede på jorden omkring halvanden kilometer fra Ben Yehuda street. Vi krøb frem igen. Og var glade for det.

Beskyttet af ordet

En ting er at stole på Iron Dome-systemet. En anden sag er det at stole på Gud. Herren selv manifesterede sit ord gennem hele denne uge med bombardementer. Den fred, ”Guds fred som overgår al forstand…”, som Filipperbrevet 4,7 lover, fungerede. Denne ufattelige fred var der, midt under omstændigheder, som burde tilsige alt andet.

Indtil nu (den 28. november)har intet raketnedslag skadet millionbyen Tel Aviv. Det er heller ikke sket noget andet sted i landet siden sidste fredag. Og ingen israelsk indbygger er blevet dræbt.

Bønnens Iron Dome er sat i funktion – og den fungerer: En hel verden af kristne bønnekæmpere har i disse dage deres fokus på Israel. Det mærkes også på atmosfæren i Guds eget land. «de våben, som anvendes imod jer, vil ikke fungere…” Esajas 54:17.

Norsk bønnevandring

Et bønneteam fra «Love Life Church» rejste til Israel dagen efter, Gaza-angrebet startede.
– Vi gjorde det for at bede om beskyttelse for Israels grænser og blandt andet «stå på muren» – vandre på Jerusalems mure og bede og velsigne Jerusalem, udtaler pastor Nils Pettersen, som sammen med sit team også opsøgte andre steder i landet.

– Dagen efter de første raket- angreb var der ikke mange folk på gaderne i Tel Aviv og ganske folketomt på stranden, siger forkynderen og fortsætter:

– Det indtrufne var selvfølgelig på de fleste nyhedsudsendelser i Israel, men da vi ankom til Jerusalem, virkede alt som normalt. Militæret var dog tilstede, måske i større tal end normalt.

Men vi følte denne atmosfære af fred og tryghed – helt modsat hvad man kunne forvente menneskeligt set, da vi ankom til Beit Norwegia.

– Vi står på Ordet i bøn om, at intet våben, som smedes imod Israel, skal gøre skade, siger Nils Pettersen fra Love Life Church. Her ses han sammen med Sabras Morderchai Klimer. Privat foto

– Betydelig mobilisering
På det kendte overnatningssted i hovedstaden mødte vi Einar Inge Ellingsen, som fulgtes med bønneteamet.

– Jeg arbejder som frivillig i Sar-El, den organisation, hvor mange kristne fungerer som hjælpetropper for forsvaret (IDF). Opgaverne kan eksempelvis være forefaldende opgaver i kantiner, sanitære installationer, helse, radiokommunikationsudstyr med mere.

– Vi mærkede ikke meget til raketregnen fra Gaza, men hørte nogle drøn i det fjerne af og til. Men beredskabet på basen blev skærpet, og vi måtte gå samlet til spisesalen og arbejdsstederne, så de soldater, som havde ansvaret for os, til hver en tid vidste, hvor vi befandt os.

Vores base havde også ansvar for hjælpestyrker og redningstjeneste, og vi observerede en betydelig mobilisering på de mest anspændte dage, fortæller Einar Ellingsen.

Indbudt af Sabra

Love Life Church var inviteret hen til organisationen «Sabra.»
– Disse mennesker hjælper jøder hjem fra Rusland. Og fredag var vi inviteret til lederen, Morderchai Klimer, for at fejre sabbat sammen med ham i Afula ved Nazareth.

– Overvejede I ikke at aflyse turen på grund af den spændte situation?
– Det faldt os slet ikke ind. Vi ved, at Herren er Israels forsvarer og også den, som beskytter os, lød det kontante svar fra Pettersen. Israels-vennen fortsætter:

”Vi oplever turen og opholdet både i Tel Aviv, Jerusalem og andre steder som en stor velsignelse. På trods af en spændt politisk og militær situation føler vi os aldrig utrygge. Vi rejser gerne snart tilbage til Israel.”

En raket hvert 6. minut

De største norske aviser, inklusive NRK, fortalte om raketangrebet den første dag. Efterhånden som raketangrebene øges betydeligt i antal, mister det nyhedens interesse. VG skriver lørdag 16. helt kort på hjemmesidens «Nyhetsdøgn» i telegramstil om de sidste angreb fra Gaza.

Aftenposten har en mindre artikel. Men her nævnes intet om de nye angreb fra Gaza. Derimod fremhæves resultatet, modangrebet – med overskriften: «Israelske luftangreb mod Gazastriben.»

450 raketter blev sendt fra Gaza mod Israel på 55 timer – altså en raket afsendt hvert sjette minut i 55 timer.

Det virker, som om angrebene fra terroristerne i Gaza nu er overstået – for denne gang. Tirsdag den 19. november blev fire raketter afsendt mod Israel fra Syrien.

Det, Israel har brug for nu, er ikke raketregn. Bare regn.

Af freelance journalist
Nils Bakke i Israel.