Hvad er et under – sker der også undere i dag?

(Læsetid: 6 minutter)
– Min kone og jeg var til et møde i Valby, og vi så mennesker blive helbredt ved forbøn. Men nogle af vennerne siger, at de vil læse Bibelen logisk og ikke tro på undere. Hvad er et under? spørger ”Den bibeltro”.

Kære Orla Lindskov
Jeg var inde på et møde med dig i Valby. Jeg havde aldrig været til sådan et møde før. Men jeg fandt mødet positivt, og jeg fornemmede, at mødet foregik i en god ånd.

Selv om der var forbøn og forbøn for syge, foregik det stille og roligt, ikke højrøstet. Det tiltalte mig.

Jeg er selv medlem af Folkekirken og lider af en sygdom. Det var derfor, jeg og min hustru tog til mødet. Jeg kom dog ikke til forbøn. Man kan sige, at jeg lige havde brug for at se, hvordan det foregik.

Jeg overvejer at komme igen senere for selv at få forbøn. Desuden kender jeg din Brevkasse fra bladet Udfordringen, som min hustru og jeg holder.

Jeg er både forbløffet og forbavset over alle de gode oplevelser, folk får, og som de skriver til dig om. Oplevelserne er jo helbredelser. Og jeg ser dem som undere og tegn her i vores tid, sket gennem forbøn og gennem salveduge, der er blevet salvet og bedt over.

Nogle kristne venner, som jeg holder meget af, stiller dog spørgsmål ved undernes troværdighed. Ikke blot ved de nutidige underes troværdighed. Men også ved evangeliernes troværdighed, så vidt det angår undere og tegn. Med hensyn til helbredelserne mener de, at de syge nok ville være blevet raske alligevel af naturlige årsager.

De spørger også, om vi i de ny-testamentlige skrifter virkeligt ejer historiske kilder til Jesu liv og til underne?

De anfører, at evangelierne ikke er troværdige, historiske kilder, og at underne ikke kan være sket på den måde, hvorpå de beskrives.

De siger, at evangelierne ikke er rent historiske kilder, men er blandet op med og udsmykket med sagn og digtning.

De siger også, at deres opfattelse er den moderne tilgang til Jesu liv og til evangelierne. De mener, at deres tilgang til evangelierne er baseret på videnskab.

Jeg ved, at du i en tidligere Brevkasse har fået lignende spørgsmål.
Jeg er stadig og har helt fra barns-ben været ubetinget bibeltro, som det hedder. Derfor har det undret mig, at kristne ikke kan leve med undernes virkelighed og sandhed.

Hvorfor skal evangelierne læses med den såkaldte logiks briller på, når der hver dag foregår mange ting i nutiden og i vores liv, som slet ikke er logiske?
Kan du sige mig, hvad er et under egentligt?

Måske kan du give mig oplysning om det i dit svar.

Venligst
Den Bibeltro.

Der er ikke meget tilbage af Bibelen, hvis vi fjerner underne.
Jesus er den samme som for 2000 år siden

Kære Bibeltro
Hvad er et under? spørger du.

Lad os se på nogle af de bibelske undere og se efter en forklaring ud fra dem:
Et under i bibelsk forstand er, når noget sker, som ikke ville være sket, hvis det alene var naturlovene, der bestemte. Et bibelsk under sker som et indgreb af Gud og af Jesus. Lad mig nævne et par eksempler:

– Når Jesus forvandler vand til vin. Når han i ørkenen gør fem brød og to fisk til et kæmpemåltid. Når han går på vandet, og når han opvækker en død. Så er det guddommelige undere, bibelske undere.

Og også det største under, Jesu opstandelses-under. Det var et direkte indgreb af Gud.
Jeg er bekendt med, at nogle har hævdet, at Jesus kun var skindød, og var kommet til sig selv igen efter en død-lignende tilstand. Dette skulle så have fået disciplene til at tro, at han var opstået fra de døde.

Hvad er nu kristendom for noget?

Kan man kalde sig for kristen, hvis man ikke vil tro på de bibelske undere? Fx hvis man ikke vil tro på Jesu opstandelse.

Hvad hvis man vælger at tro, at de bibelske undere kun er sagn og digtning?
Ja, så bliver det vanskeligt. Man kan jo ikke bare rive sider ud af Bibelen, rive underne ud af Bibelen.

Nogle forsøger at rive underne ud af Bibelen ved at finde naturlige forklaringer på dem. Nogle siger, at underne kun har åndelig og billedlig betydning. Det gør underne spiselige for dem.
Men hvad nu, når hele kristendommen hviler på et kæmpe-under, nemlig Jesu underfulde fødsel. Hvad siger man til det?

Den, der forkaster underne i Bibelen, forkaster faktisk hele den kristne tros grundlag, den kristne tros hovedartikler.

Holder man kun fast i det logiske i kristendommen og altså det i Bibelen, der stemmer med naturlovene, så har man faktisk lavet sin egen kristendom.

Den, der fornægter underne, tror ikke mere på kristendommens Gud. Men på en Gud, der ikke er i levende berøring med menneskene og med verden.

Bøn bliver så en umulighed, for al bøn hviler på den overbevisning, at Gud kan og vil høre vores bøn og gribe ind.

Men hvis Gud ingen undere gør og aldrig mere griber ind i denne verden, så er bøn altså dermed en illusion.

Så kan det godt være, at man mener, at man har videnskaben på sin side. Men hvor langt rækker det ind i evigheden?

Jeg vil til slut nævne, at undere og helbredelser efter Jesu himmelfart fortsatte i den første menighed.

Apostlen Paulus nævner, at der i menighederne skete helbredelser. Blandt Helligåndens gaver nævner han udtrykkeligt helbredelsens gave (1.Kor.12,9), altså gaven til på underfuld måde at helbrede syge.

Ja, Paulus var overbevist om, at han selv ejede nådegaven. Han nævner det senere (2.Kor.12,12) som et tegn på sit apostelembede. Paulus siger: – ”Tegnene på, at jeg er apostel, er gjort hos jer med al udholdenhed, både ved tegn og undere og mægtige gerninger.”

– Du er selv i starten af dit brev inde på den kendsgerning, at der også sker tegn og undere i vores tid. Og hvorfor er det sådan?

Det giver forfatteren til Hebræerbrevet svaret på, og svaret er: – ”Jesus Kristus er den samme i går og i dag og til evig.”(Hebræerbrevet kap. 13, vers 8)

Disse ord betyder, at det Jesus gjorde for 2000 år siden, det gør han stadig, også i dag.

Med venlig hilsen
Orla Lindskov.