Retfærdig omhu

Kender du det, at du i din vandring med Jesus har en liste over ting, du gerne ville skulle ske? Drømme, ønsker og håb, som du ikke er herre over, men som du ønsker dig så meget, at du har lyst til selv lige at hjælpe dem lidt på vej?

Jég kender det. Som far til døtre har jeg alt for mange gange taget mig selv i at forsøge at forcere en udvikling i deres liv hurtigere, end de var klar til. Ofte drevet af utålmodighed – andre gange fordi jeg gerne ville kunne prale af deres evner.

Mere end én gang har denne adfærd givet bagslag ved, at mine børn blev frustrerede og kede af det – og at min kone blev mindre tilfreds med mig.

Omvendt har jeg også oplevet gode resultater, når jeg har afventet øjeblikket, hvor en af mine døtre selv har udvist interesse, og jeg har grebet anledningen og hjulpet hende på vej.

Glæden er stor for hende, men også for mig, da jeg opdager, at hun hele tiden har haft evnerne, men blot behøvede tid.

Skal vi ikke knokle?

På samme måde er det i vores vandring med Jesus. De fleste af os længes efter at se mennesker omkring os komme til tro på ham og opleve glæden, der følger med, når han på forunderlig vis træder ind i vores liv og erklærer os retfærdige. Det er fantastisk!

Men i vores iver efter dette kan vi komme til at bruge en masse kræfter på ting, som ikke er vores opgave. Og resultatet er, at vi knokler hårdt med noget, som ikke fører til nogen særlig frugt.

I dagens tekst bruger Jesus billedet af et korn, som plantes i jorden og derefter spirer og gror.

Helt upåvirket af landmandens efterfølgende indsats. I landbrugskonteksten giver det måske god mening, men i relation til missionsarbejde? Knapt så meget. Tværtimod er det for en små-utålmodig, halv-aktivistisk og skabs-ambitiøs kristen ung mand, som undertegnede, ganske provokerende.

Skal vi da slet ikke arbejde, Jesus? Jo, men med de rigtige ting.

Rettidig omhu

Legenden A.P. Møller er opfinder af mantraet om rettidig omhu, der netop udsprang fra et ønske om at bruge sine ressourcer rigtigt for at opnå bedst mulige resultater. Om Møller troede på Jesus ved jeg ikke, men man skulle tro, han havde læst lignelsen.

For Jesus’ pointe er netop at give os indsigt i, hvad vores opgave i Guds plan er og ikke er, og samtidig give os tro til, at når vi sår Ordet om ham igennem vores vidnesbyrd, forkyndelse og livsførelse, så får det en effekt på vores omgivelser ”af sig selv”.

I grundteksten er ordet automatisk faktisk anvendt. Altså er kraften i de gode nyheder om Jesus så markant, at det VIL give vækst! Du kan derfor ånde lettet op og sænke skuldrene.

Det er Gud, der frelser – ikke dig eller dine anstrengelser. Og tak Jesus for det, for han er hård til det, og han har en plan – en plan, som vi må kende vores rette plads i. Læg mærke til, hvornår landmanden i lignelsen rent faktisk kommer i arbejde: da høsten er klar. Således også for os.

Vores opgave er at bedømme, hvornår mennesker er klar til at tage de afgørende skridt imod korset, og hjælpe dem i mål. Til det kræves der visdom og Helligåndens vejledning. Men ikke evner til at frelse. Dén del hører Gud til.

Plant Ordet i rette tid

Akkurat som i eksemplet med mine børn, kan der være mange årsager til vores adfærd. Nogle gange tror jeg, vores bestræbelser bunder i bekymring for de mennesker, vi har på hjerte.

Vi kan med vores fysiske øjne se deres liv og derfor have svært ved at hæve os op over det synlige og se det, som Gud ser: at alt er muligt og intet for svært. Se bare de afsluttende vers i teksten, hvor Jesus illustrerer potentialet i sit rige ved et sennepskorn, som var datidens mindste såsæd, men alligevel resulterer i en plante, større end alle andre, og som formår at give skygge til andre skabninger.

Det er totalt ulogisk, at netop sennepskornet rummer det potentiale i sig, men ikke desto mindre er det faktum. På samme måde har de gode nyheder om Jesus kraft til at bryde igennem enhver umulighed i menneskers liv omkring dig.

Dit job er at plante Ordet og være parat til at hjælpe mennesker hjem, når de klar. Hverken mere eller mindre. Med afsæt i Jesus og Møller kunne vi kalde det retfærdig omhu…

Søndagens tekst: Mark. 4, 26-32

Om Guds riges vækst

26 Jesus fortsatte med et andet billede på Guds rige:
»En landmand går ud og sår korn i sin mark. 27 Så går han hjem, og den ene dag følger den anden. Mens han sover, og mens han er vågen, vokser kornet ude på marken, uden at han kan forklare, hvordan det går til.

28 Jorden bærer frugt helt af sig selv. Først strå, så aks og til sidst kerner i aksene. 29 En dag står hele marken moden og er klar til høst. Så kommer landmanden med sin segl for at gå i gang med indhøstningen.«

30 Jesus fortsatte:
»Hvad kan vi sammenligne Guds rige med? Hvilket billede kan vi bruge? 31 Jo, Guds rige er som et sennepsfrø. Det frø er det allermindste. 32 Men når det er sået, vokser planten op og breder sig mere end de andre buske. Den danner grene, som er store nok til, at fuglene kan bygge rede og søge ly i dens skygge.«