SF og Enhedslisten vil sætte abortmodstandere på forbudslisten

– Forslaget er grotesk og krænker retssikkerheden, mener landsleder Isabella Arendt (KD).

Om tre uger skal Folketinget afgøre, hvem der skal forhindres i at donere større beløb til organisationer i Danmark. Forbudslisten skal ikke kun nævne antidemokratiske islamister, men også kristne abortmodstandere, mener flere fra Enhedslisten og SF. Kristendemokraterne kalder selve tanken om en sådan liste ”grotesk” i et demokrati.

Enhedslisten ønsker ikke, at der skelnes mellem islamister og konservative kristne. Partiets udlændinge-, integrations- og demokratiordfører, Rosa Lund, har i flere debatindlæg krævet, at abortmodstandere skal på forbudslisten med den begrundelse, at ”kvinder har ret til egen krop”.

Denne opfattelse deles af SF’s integrationsordfører, Halime Oguz. Støttepartiet De Radikale har ikke taget stilling til spørgsmålet, mens De Konservatives integrationsordfører, Marcus Knuth, overfor Kristeligt Dagblad fastslår, at ”denne lov ikke skal ligge kristne til last”.

I sidste ende vil afgørelsen om, hvilke personer, der ikke må donere mere end 10.000 kr. årligt, ligge på udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfayes (S) bord.

”Hjul og stejle-liste”

Udfordringen har bedt Kristendemokraternes Isabella Arendt forklare, hvad KD mener om en offentlig forbudsliste.

– KD er store modstandere af listen. Og faktisk er jeg ret forarget over, at ministeren overhovedet kan få tanken. Regeringen foreslår at krænke danskeres retssikkerhed, ytringsfrihed og trosfrihed i én og samme omgang.

Danskere skal ikke overvåges af staten og udstilles til offentlig hån i den digitale udgave af “hjul og stejle”. Uden mulighed for at forsvare sig forud for en dom. Det er grotesk, at en demokratisk regering overhovedet kan få tanken! fastslår Isabella Arendt.

– Berettiger hensynet til ”kvinders ret til egen krop” til at betegne kristne abortmodstandere som ”antidemokratiske”?

– På ingen måde! Så længe man som borger i Danmark følger loven og bakker op om demokratiet, så er der ikke holdninger, som skal dømmes som anti-demokratiske.

Det er magtarrogance, når det er værst, at regeringen på denne måde foreslår at udstille politiske modstandere og mennesker, som er uenige med dem. At være uenig med magthaverne er NETOP demokrati.

I et demokrati skal der NETOP være plads til forskellige meninger og en respektfuld debat. At dømme mennesker for at have holdninger, som er uenige med regeringens, hører derimod ikke til i et demokrati.

– Skal danske statsborgere kunne komme på forbudslisten alene fordi ministeren vil fratage dem retten til at støtte velgørende formål?

– Nej. Magtens tredeling skal respekteres, og en minister skal ikke egenrådigt kunne dømme danskere, slutter Isabella Arendt.