”I vor fremskriden mod Gud fordunster det bitre og smertelige, det skønne bliver tilbage, man ser det, som regnbuen på den mørke sky. Menneskene dømme mig mildt, som jeg i mit hjerte dømmer dem, og de ville det. Et livs bekendelser har for alle ædle og gode en magt af skriftemålets herlighed: trygt giver jeg mig hen. Åbent og tillidsfuldt – som sad jeg blandt kære