H.C. Andersens livseventyr

”I vor fremskriden mod Gud fordunster det bitre og smertelige, det skønne bliver tilbage, man ser det, som regnbuen på den mørke sky. Menneskene dømme mig mildt, som jeg i mit hjerte dømmer dem, og de ville det. Et livs bekendelser har for alle ædle og gode en magt af skriftemålets herlighed: trygt giver jeg mig hen. Åbent og tillidsfuldt – som sad jeg blandt kære venner – har jeg fortalt mit livs eventyr” s.582

H. C. Andersen er vel nok den mest kendte danske forfatter nogensinde. I ”Mit livs eventyr” fra 1855 gør han status over og genfortæller sin egen historie. Han er på dette tidspunkt, som 50 årig, en anerkendt berømthed i hele Europa, ja selv i hjemlandet Danmark lyder der nu mest rosende ord om hans arbejde.

Jens Staubrand, som står bag genudgivelsen, har forsynet H. C. Andersens oprindelige skildringer med hundredevis af illustrationer og billedtekster, som gør det lidt lettere at følge med i H. C. Andersens enorme persongalleri. Og det er helt sikkert en fordel i forhold til originalen, da H.C. Andersens historie omfatter møder med snart sagt alle samtidige kendte personligheder lige fra konger til poeter.

For den historisk interesserede er der dermed en masse interessante oplysninger at hente i bogen. Er man interesseret i at vide lidt om andre berømtheder, som fx H.C. Ørsted eller Adam Oehlenschläger, ja så er de blandt forfatterens nærmeste venner, og der er mange sjove og sigende historier om disse også.

Tro og tillid til Gud

H. C. Andersens tro, hans faste tillid til Guds gode vilje gennemsyrer fortællingen, fra først til sidst. Som citatet fra den sidste side i bogen (gengivet herover) illustrerer, ja så forstår han bedre end mange, at selv igennem prøvelser kan Gud udvirke noget godt i et menneskes liv. Det er livslærdom for H. C. Andersen, som lige som ”den grimme ælling” måtte gå så grueligt meget igennem, men endte med at blive fremhævet for sin skønhed.

I ”Mit livs eventyr” bliver vi ført helt tilbage til de første barndomsår i Odense, hvor H. C. Andersen legede med dukker i skomagerhjemmet. Det stod klart for ham, at hans liv var bestemt for kunsten. Men en skomagersøn, hvis far i øvrigt døde, mens Hans Christian endnu var et barn, lod det sig ikke gøre sådan bare at træde op på scenen, som sanger, uanset hvor smuk en stemme den store dreng ellers havde.

Da han senere kom til København med knap 10 rigsdaler på lommen, måtte han igen sætte sin lid til, at Gud ville hjælpe ham. Gang på gang støder den noget aparte dreng på mennesker, som hjælper ham et lille stykke videre af vejen mod succes. Og H. C. Andersen ved godt, at det ikke kun er talentet, der hjælper ham frem – bogen er et klart vidnesbyrd om Guds godhed, selv gennem modgang og prøvelser.

At rejse er at leve

”At rejse er at leve”, skriver H. C. Andersen. Og rejse, det gjorde han mere end de fleste. Den første store rejse gik til Rom, på et tidspunkt, hvor de hjemmelige anmeldere og kritikere ikke havde meget tiltro til den unge forfatteres fremtidige forfatterkarriere. Her møder han Thorvaldsen, vores mest berømte billedhugger, som bliver til stor opmuntring for den mismodige forfatter.

Men ud over et væld af mennesker, som H.C. Andersen fik som venner i Italien, Tyskland, England, Sverige osv., så blev de mange rejser ikke blot nødvendige åndehuller væk fra den hjemmelige andedam af hård og urimelig kritik, de gav forfatteren et udsyn.
Det er noget af det skønne ved eventyrene, digte og romaner af H. C. Andersen: de åbner verden for perspektiver, der er universelle. Det er fortællingerne om, hvad der virkelig har betydning og værdi, det er budskabet om, at der ikke findes personsanseelse hos Gud, men at han elsker selv den fattige pige med svovlstikkerne.

Midt i en coronatid trækker disse rejsebeskrivelser voldsomt i læseren, men alligevel er det også H. C. Andersen, der må konkludere: ude er godt, men hjemme bedst.

H.C. Andersen: Mit livs eventyr v/ Jens Staubrand
584 sider. 379,95 kr.
Stauer Publishing