Konflikter i kirken har sat sig dybt i mit sind

Kære Poul Henning

Der er sket nogle urimeligheder i vores kirke, som har gjort mig både ked af det og vred. Jeg var ikke selv direkte involveret, men skulle høre på mange, der var frustrerede. Jeg kommer ikke længere i kirken. Jeg har søgt en anden kirke, men det har ikke ændret på mit problem.

Min hustru synes, at jeg er blevet mere anspændt, nærtagende og svingende i humør. Jeg vågner nogle gange om natten badet i sved. Jeg genoplever situationer og udtalelser, som har sat sig dybt i mit sind.

De personer, der har været direkte involveret, vil ikke tale med mig. Jeg oplever mig låst. Det er med et noget nervøst hjerte, at jeg skriver. Tak om du vil hjælpe.

Kærlig hilsen Johnny

Kære Johnny

Tak at du skriver. Hvor der er mennesker, kan der opstå problemer. Det gælder desværre også i kirken. Du har brug for hjælp – NU. Hverken åndeligt eller menneskeligt må dette udvikle sig til en kronisk tilstand.

Der findes jo sure, gamle og bitre mænd. Der skal du ikke ende. Du har fået en vis form for traume, som har udløst, at din hjerne er gået i alarmberedskab. Et traume defineres her som en negativ livsoplivelse, der sker i en tilstand af hjælpeløshed.

Alt der minder om det svære, udløser nye symptomer. Anspændthed kan blive til en kronisk tilstand. Når den neuro-kemiske-reaktion aktiveres, får alle kropsystemerne besked om at være i højeste alarmberedskab. Populært sagt går man fra at være et relativt bekymringsfrit individ, som en elefant, til at være en mus, hvis eneste overlevelsesmulighed er årvågenhed og en form for anspændthed.

Hvis systemet ”fryser” i overlevelsesinstinkt-reaktion, eller fortsætter i et forhøjet beredskab, ”køres” kroppens kemi hårdt, hvilket kan resultere i en kronificering af både vaner og organer. Symptomerne kan således være mangfoldige både psykisk og fysisk.

Bibelen er tydelig og til gavn for både os selv og vores næste:

”Du må ikke nære had til din broder i dit hjerte, men du skal åbent gå i rette med din landsmand, så du ikke pådrager dig skyld. Du må ikke hævne dig på dine landsmænd eller bære nag til dem; du skal elske din næste som dig selv. Jeg er Herren.”(3Mos.19:17-18)
Så, du må have denne ”spænding” ud af dit sind. Hvad er det muliges kunst for dig i din situation?

Det lyder komplekst. Jeg vil anbefale dig at søge præstelig hjælp. I samtaler må det kunne afdækkes, hvordan Helligånden vil hjælpe dig med de konkrete rigtige skridt. At tilgive er også for vores egen skyld.

Det gælder både for dig og alle de involverede. Principielt tænker jeg dog altid, at de involverede skal få delt deres tanker og følelser. Kommunikation er som bekendt også som isbjerg-metaforen, vi ser 10%, og 90% er usynligt under overfladen.

Forsoning og forligelse tager tid. Her og nu må du sørge for, at dit hjerte ind for Gud er renset og rent. Salomon taler i ordsprogenes bog om, at visdom er lægedom for hele legemet. ”Frem for alt:

Vogt dit hjerte, for derfra udgår livet. Hold dig fra falsk tale, lad svigefulde ord være fjernt fra dig.

Dine øjne skal see lige frem, dit blik skal være rettet lige ud. Giv agt på den vej, du går, du skal styre hele din færden; bøj ikke af til højre eller venstre, hold din fod fra det onde.”(Ords.4:23-27)
Så Johnny, det er ikke let, men der er en valfartsvej også i de svære situationer, der er håb forude.

Må Gud give dig ekstra kærlighed og varme i dit hjerte til Gud, dig selv og din næste.

Kærlig hilsen
Poul Henning