Filip og Jakob vil sætte Guds ord på væggen

Jakob (t.v.) og Filip har under Corona-krisen startet trosplakatn.dk, hvor de sælger plakater med kristne budskaber. Plakaterne designer de selv.

Filip og Jakob savnede mere Gud i hverdagen og fik en god ide. De to 18-årige venner går begge på Det kristne Gymnasium i Ringkøbing, og midt under Corona-krisen fik de en god idé: De ville lave plakater med det kristne budskab i fokus

– Vi har gjort det, fordi vi har et brændende håb om at kunne fylde hjem med det gode budskab og give små hverdags-vidnesbyrd! Det er så vigtigt at huske Gud i hverdagen, og i de klemte og pressede tider, vi lever i lige nu, er det vigtigere end nogensinde før. Hverdagen går tit med så mange interessante ting, og det er så fedt, fortæller de unge iværksættere, og fortsætter:

– Men vi kunne bare personlig mærke, at det var rigtig sjældent, at vi havde Gud med – han blev altid glemt, når det gik godt, og skældt ud på, når hverdagen pressede på. Det er en af grundene til, at vi lavede ’TrosPlakatn’(som firmaet hedder) – for at få Gud med hele vejen rundt – for at blive mindet om ham i de gode tider, men også, når livet kunne være hårdt.

Plakater med budskab

Derfor gik de to unge fyre i gang med at lave plakater med stærke statements, der sætter perspektiv på hverdagslivet med Gud.

– Vi har tidligere søgt efter de kristne plakater, men har ikke kunne finde noget, der fangede os. Vi manglede egentlig ganske simpelt noget tro og noget Gud på væggene til små vidnesbyrd i hverdagen – og på samme tid med et design, der passede til os i den yngre generation, siger Filip.

Læs resten af artiklen på UDfordringens hjemmeside for unge: Udf.nu