Ikke bare præstens gudstjeneste

Der arbejdes med liturgi i folkekirken for tiden, og i den anledning har menighedsrådet ved Bethlehemskirken i København nu i 2020/21 udgivet tre små bøger, redigeret og layoutet af kirkens kantor, Kim Thinggaard:

1) Præsentation af gudstjenester søndag og særlige dage med nadver

2) Kirkens særlige gudstjenster – Epifani (Hellig Tre Konger), Askeonsdag, Skærtorsdag, Påskenat

3) Tidebøn – Morgensang, Tolvsang/Middagsbøn, Aftensang lørdag

Som det fremgår af forordet første bind, har Bethlehemskirkens højmesse sin egen udviklingshistorie. Kirken blev indviet i 1938 og brugte allerede fra starten en gammel form for Kyrie-Gloria.

Fra 1981-82, hvor Ole Skjærbæk Madsen blev præst og Kim Thinggaard organist, blev liturgien viderudviklet og udvidet, bl.a. med brug af Axels Madsens melodier til de bibelske Psalmer.

Også bibelkor til Psalmer af Finn Evald og sangen ”Trosbekendelsen” af Sara Dahlmann har med årene fundet vej ind i Bethlehemskirkens liturgi.

En stærk inspiration fra den ortodokse kirkes liturgi er til at få øje på – og forrest i bd. 1 er da også aftrykt en farvestrålende ikon, som kirken i 2018 fik skrevet /malet til sit 80-års jubilæum.

Menigheden engageres

”Hovedformålet med liturgien er at engagere menigheden i den dialog, som er bærende for gudstjenesten”, skriver udgiverne i forordet. ”Gudstjenesten er ikke præstens, organistens eller korets, men menighedens…

Det er så præstens, organistens og korets opgave at formidle dialogen, ikke bare ved deres aktive indsats, men også ved undervisning og ved at inddrage menighedens medlemmer i særlige opgaver”.

Kan materialet bruges af andre?

Når man sidder med de tre liturgibøger i hånden, er det store spørgsmål: Kan materialet bruges af andre? Som organist i folkekirken vil jeg ikke lige kunne overføre ideerne til de to sønderjyske landsbykirker, jeg er tilknyttet.

Jeg tror, det afhænger meget af lokale ildsjæle, om liturgier kan ændres til noget i den retning. Først og fremmest skal der være en præst, der synes, det er en god idé at messe – og har sangstemme til det.

Og så må der – som i Bethlehemskirken i 1981-82 – samtidig være en organist/kirkemusiker med blikket rettet samme vej. Og kræver det ikke også en menighed med et vist niveau af kirkehistorisk viden at indføre noget, som på de fleste vil virke fremmedgørende eller gammeldags?

Det skader heller ikke, hvis man har lært latin, er lidt musikalsk og kan læse noder…

Jeg har stor respekt for, at det lykkes så godt i Betlehemskirken, og har stor tillid til, at de ”har en menighed, der med glæde engagerer sig i gudstjenestens liturgi”, som de skriver i forordet. Måske kan hæfterne være til inspiration for visse større bykirker.

Tidebønner (bd. 3) synes jeg personligt godt om, og jeg har deltaget i Vesper/aftensang i forskellige sammenhænge. De bibelske salmer sætter sig godt i sindet, når man synger dem!

En bibelsk salme som vekselsang – fx Sl. 103 v. Axel Madsen – er nok den enkeltdel, jeg først ville turde binde an med et nyt sted.

For oplysning om salg, kontakt Bethlehemskirken: Tlf. 6146 5185/ kantor@bethlehemskirken.dk