The Chosen på over 90 sprog

Den bibelbaserede tv-serie The Chosen kan ses over hele verden – nu med undertekster på over 90 forskellige sprog.

– Vi stopper ikke, før Jesus kommer igen, fastslår produceren af tv-serien The Chosen, som nu findes på godt 90 sprog.

Den bibelbaserede tv-serie er ikke længere bare et streaming hit, fastslår Crosswalk.com. Kun to år efter lanceringen er The Chosen nu en verdensomspændende streamingstjeneste.

De afsnit, som udkom i første sæson med premiere i 2019, har nu undertekster på over 90 forskellige sprog. På syv af disse sprog, heriblandt spansk, arabisk og kinesisk, har man også lavet audio dubbing, dvs. synkroniseret lydspor.

The Chosen er en drama-dokumentarserie, som fortæller om Jesus gennem de personer, der mødte ham. Serien kan ses via en app, eller på hjemmesiden.