Fredag den 5. november 2021

Af Jenis av Rana Færøsk læge og politiker. Udenrigs-, undervisnings- og kulturminister for Færøerne.

Dén dag kommer vi aldrig til at glemme. Klokken var præcis 10.04 da vores yngste svigerdatter ringede og chokeret fortalte, at hun havde fundet vores yngste barnebarn ukontaktbart i sengen.

Min kone Anna og jeg var på vej ud gennem døren på Raddison Blue hotellet i Århus. Jeg havde deltaget i Nordisk Råds møde i København og torsdag eftermiddag var vi taget til Århus, byen hvor vi studerede – og mødte hinanden. Planen var at opfriske gamle minder, men pludselig blev alt totalt ændret.

Otte minutter senere blev 10 måneder gamle Hákun modtaget af professionelle hænder på Landssygehuset, som efter godt en time besluttede at lægge drengen i respirator, anmode ruteflyveren til København om at vente og overflytte ham til Rigshospitalet.

Inden havde de fået svar på blodanalyser samt hjernescanning, som viste væskeophobning og øget tryk i hjernen. Tre af sygehusets speciallæger og sygeplejersker ledsagede Håkun og forældrene til neonatal afdeling på RH, hvor lægerne straks foretog et operativt indgreb for at reducere trykket på hjernen.

I det lille færøske samfund spreder nyhederne sig hurtigt. Før dagen var ovre, var tusindvis af kristne på Færøerne og rundt verden mobiliserede til bøn.

Endda børn og unge i Nakuru, Kenya, samledes til bøn for denne lille dreng fra de fjerne øer, som sender mennesker og sikrer økonomien til drift af skole og børnehave, bringer dem budskabet om Jesus – samt mad til livets ophold.

På Rigshospitalet konstanterede lægerne, at ingen unormal væskeansamling var at finde i Hákuns hjerne og at hjernetrykket var normalt. Halleluja! Et hav af almindelige og specielle blodprøver er blevet taget, alle normale.

Lørdag aften blev respiratoren frakoblet og to timer senere tog Hákun med glæde imod den yoghurt, som forældrene gav ham. På vej hjem til Færøerene, søndag eftermiddag, kunne vi i taknemmelighed til vores himmelske far tage en fuldstændigt helbredt Hákun i vores arme.

Torsdag kom han tilbage til Færøerne, og hans forældre kunne sende en hilsen til alle forbederne om Guds grænseløse magt og kærlighed.

Før jeg tog på Nordisk Råds møde, om mandagen, hørte jeg i bilradioen for første gang sangen ”All my hope is in Jesus”.

Jeg fandt et tilfældig papir i lommen, hvorpå jeg noterede titlen for at kunne høre sangen igen, når jeg havde tid. Fredag eftermiddag, da vi ilede ud gennem døren på hotellet i Århus, stak jeg hånden i lommen og fandt notatet med titlen på sangen. Den blev pludselig ændret fra en tilfældighed til en kærlighedserklæring fra Herren.

Tag dig tid til at lytte til sangen. Den findes på Youtube og bliver mesterligt fremført af Crowder og Tauren Wells.