Glæden ved at vente

Johannes Døbers disciple mærker misundelsen over, at Jesus bliver mere populær end deres egen rabbi Johannes: Nu er denne Jesus ovenikøbet også begyndt at døbe! Men det er helt efter planen, forklarer Johannes dem.

For Jesus er som en brudgom, der er på vej til sit bryllup. Undervejs samler han gæsterne op, og optoget bliver større, indtil de når festsalen (se evt. også lignelsen om de ti brudepiger i Matt. Ev. 25,1-13).

Det er Jesus, der har bruden; altså er det ham, der er brudgom. Johannes beskriver sig selv som brudgommens ven.

Brudgommens ven misunder ikke brudgommen, men glæder sig over sin vens lykke. Glæder sig over, at vennen får al opmærksomheden. Alle deltagere ved et bryllup har vel denne ene intention:

at hylde brudeparret og glæde sig med dem. Det er først og fremmest dem, der skal fejres og have en god og mindeværdig dag.

(jaja, jeg ved godt, at i enhver film, der indeholder et bryllup, må der nødvendigvis være nogle intriger og bristede drømme og den slags, der kan køre som et tema sideløbende med brudeparrets glæde.

Men enhver ordentlig ven til en brudgom glæder sig helhjertet med denne.)

Kendte sit kald

På samme måde med Døberens forhold til Jesus. Johannes var fuldstændig klar over sit kald og sin plads i tilværelsen og i historien. Det var ikke ham, der skulle være i fokus.

Han var blot den, der skulle bane vejen for Messias, frelseren, Jesus. Han skulle forberede folk på, at nu kommer Messias snart. Og jo, som sådan måtte han tiltrække sig en vis opmærksomhed.

Men når Messias kommer, så må Johannes træde i baggrunden og overlade pladsen og opmærksomheden til ham. Ligesom brudgommens ven træder til side, når brudgommen ankommer.

Brudgommen skal blive større, og vennen skal da fylde mindre. Jesus skal blive større, han skal æres, han skal ophøjes. Og jeg skal blive mindre.

Kan også blive dit vidnesbyrd

Det kan lyde som en flot vision at have for sit liv. Men også som noget, hvor man godt kan få den tanke, at ”det er jo sagt af en af Bibelens store helte. Så fint med intentionen; lad os gøre forsøget og se, hvordan det går…”

Men for nylig begravede jeg en ven fra min menighed. Folks vidnesbyrd om ham var, at ”det handlede aldrig om ham selv, men altid om Jesus.”

Han levede virkelig som ’brudgommens ven’. Han levede for at give æren og opmærksomheden til Jesus – ikke for selv at tage den. Den slags mennesker findes også i dag, ikke kun i bibelske skikkelser som Johannes Døber.

At møde sådan et menneske og høre om, hvordan han levede for at pege på Jesus, også i den sidste tid på hospitalet, opmuntrer og giver frimodighed til os andre.

Frimodighed til at dele budskabet om at brudgommen er på vej, og at det er tid til at forberede sig på at møde ham.

Johannes Døber var den sidste profet, der vidnede om brudgommen, inden Jesus trådte frem. I mange år havde jøderne længtes efter Messias, efter frelseren.

Nu kom han endelig! Johannes og mange profeter før ham havde glædet sig, mens de ventede og forberedte sig selv og Guds folk på, at han skulle komme.

Nu venter vi igen

I dag venter vi igen. For Jesus fór som bekendt til himmels uden at have opfyldt hele Guds frelsesplan. Derfor venter vi på, at han skal komme igen og gøre de sidste ting: samle Guds folk – både kirken og Israel, holde dom og derefter nyskabe himmel og jord. Og så skal vi ind til festen!

Så budskabet til os minder meget om Johannes’ budskab til sine disciple: Glæder du dig over brudgommen, mens du venter på ham? Bruger du dit liv og din tid på at forberede dig selv og andre på hans komme? På at ophøje ham, gøre ham større?

Han skal blive større, jeg skal blive mindre! Glædelig advent!

Søndagens tekst: Johannes-evangeliet 3, 25-36

Johannes Døber prædiker om Jesus

25 En dag kom Johannes’ disciple i diskussion med en af de jødiske ledere om, hvem der havde ret til at døbe.

26 Efter diskussionen kom disciplene hen til Johannes og sagde: „Mester, den mand, som kom til dig øst for Jordanfloden, og som du har fortalt om, han døber også, og nu går alle folk over til ham!”

27 Johannes svarede: „Det er Gud, der giver hver enkelt af os vores særlige opgave. 28 I har jo selv hørt mig sige, at jeg ikke er Messias, men jeg blev udsendt for at bane vejen for ham.

29 Bruden tilhører brudgommen – men brudgommens ven, der står og venter på at høre brudgommens stemme, bliver glad, når han hører ham. Derfor glæder jeg mig af hele mit hjerte over det, som nu sker.

30 Hans betydning vil blive større og større, min vil blive mindre og mindre.”

31 Han, som er kommet ovenfra, står over alt og alle, men de, som kommer fra denne verden, hører denne verden til og er optaget af det, som hører denne verden til. Han, som er kommet fra Himlen, står over alt.

32 Han fortæller om det, han selv har set og hørt, og alligevel vil næsten ingen tro ham.

33Men enhver, som er kommet til tro på hans ord, kan skrive under på, at Gud taler sandt.

34Han, som Gud har sendt, taler Guds ord, for Gud giver ham af sin Ånd uden begrænsning.

35Faderen elsker Sønnen og har overgivet alt i hans hænder. 36 Alle, der tror på Sønnen, har evigt liv, men de, der ikke adlyder ham, får ikke del i det liv. De forbliver under Guds dom.

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk