Jeg føler mit behov står nederst på listen

Kære Poul Henning

Jeg har tidligere kæmpet meget med masturbation. Jeg har virkelig bedt Gud om hjælp. Det sidste år er det blevet sjældnere. Min hustru er vidende herom. Min tendens knytter sig til selvmedlidenhed. Min hustru ønsker imidlertid kun et seksuelt samliv, når alt spiller. Det gør det ofte ikke.

Skiftende arbejdstider, små børn, menstruation, et rent hjem, flere dages forudgående sensuel optakt, det rette øjeblik, tid, træthed, uoplagthed og manglende lyst. I praksis lykkes det i gennemsnit kun en gang pr. måned. Min hustru har svært ved at forstå sammenhængen mellem vores samliv og min trang til masturbation. Jeg kan godt føle, at mit behov står nederst på listen og derfor ofte udgår. Tak om du vil hjælpe os.

Kærlig hilsen
En anonym

Kære ven

Tak at du tør åbne op for et emne af den karakter. Naturligvis er behov for seksuelt samliv forskelligt. Uden at generalisere tænker kvinden ofte i et ”klædeskab” hvor alt er i spil, og manden i en ”kommodeskuffe” der trækkes ud. Med små børn og arbejde er der meget i ”klædeskabet”, de mange behov er her reelle, og ofte hænger det ikke sammen.

Tiden som nygifte og tiden med flere små børn er meget forskellig. Gud har skabt os med en seksualitet og en biologi, som er smuk. Samlivet kan være en sart og følsom plante. Planten skal passes og plejes. Kommunikation er her helt afgørende. Det er derfor flot, at du har bragt emnet op overfor din hustru.

Hvad siger Bibelen om emnet:

”En mand skal give sin hustru, hvad han skylder hende, og en hustru ligeså sin mand. En hustru råder ikke over sit legeme, men det gør hendes mand; ligeså råder heller ikke en mand over sit legeme, men det gør hans hustru. I må ikke unddrage jer hinanden, hvis I da ikke er blevet enige om det for en tid, for at I kan hengive jer til bøn og så komme sammen igen, for at Satan ikke skal friste jer, fordi I ikke kan være afholdende. (1. Kor.7:3-5)

Forståelse af agapekærligheden i dette felt er helt afgørende. Agapekærligheden vender emnet 180 grader rundt. Udgangspunktet er ikke jeres biologiske ur og behov. Udgangspunktet er ikke børn, arbejde og praktiske opgaver. ”I tilhører ikke jer selv”. Agapekærligheden viser vej. I råder ikke over jeres eget legeme, for det tilhører en anden, nemlig Kristus og ens ægtefælle. Det går begge veje. Jeg tænker, at I sammen skal læse og tilegne jer dette dybe afsnit. Afsnittet er faktisk mere radikalt, end de fleste forstår og praktiserer.

I prioritering er den personlige Guds-relation nummer et. For de gifte er ægteskabet nummer to. Børnene er nummer tre. Tjeneste i kirke og hvor i færdes, er nummer fire. Arbejde og hjem er nummer fem. Fritidsinteresser er nummer seks. Din lyder som om, at din hustru har prioriteret børnene som to, hjem og arbejde som nummer tre, og du er længere nede på listen. Efter min bedste overbevisning er det ikke bibelsk.

Prioriteringer er tæt knyttet til både opvækst, traumer og personlighed. Der vil derfor formentlig dukke dybe emner op, når I begynder samtale herom. Måske skal noget her løses først. I har virkelig brug for at tale om prioriteringer i jeres liv. Har I det på enhver måde godt sammen med Gud og hinanden, vil det sende positive ringvirkninger ud i alle andre ingredienser i jeres liv.

Få derfor også den daglige fællesandagt og bønnen på plads. Bøn binder jer sammen med Gud og hinanden. Jeg tænker, at fik I prioriteringerne på plads, ville tale om masturbation forstumme.

Kærlig hilsen Poul Henning