Hvad gør jeg? Jeg har igen fået et flashback

Kære Poul Henning

Hvad gør jeg? Jeg har igen fået et flashback. Når det sker, bliver jeg simpelthen så angst, bange og fyldt af frygt. Ofte bliver jeg i den situation bedrøvet over den tvivl, der stiger op. Hvorfor nu igen? Bliver det aldrig bedre? Kan det ikke snart holde op? Spørgsmål dukker op!

Hvor stor bliver kampen, smerten og uroen denne gang? Jeg må indrømme, at jeg da fristes til at give op. Det ville være nemmere ikke at være her end at skulle kæmpe kampen én gang til. Da kommer jeg ofte i tanke om dem, der uanset synes, at jeg skal kæmpe igen og igen.

Det kan lyde så nemt. Det ville være godt med små tip og råd. Måske noget man kan bruge, når det er værst. Når det er overstået, er jeg ofte vældig klog på det hele, men sandelig ikke når det står på.

Kærlig hilsen
En anonym

Kære ven

Tusind tak for dit skriv. Det er også mærkeligt, at noget som er så gammelt, pludselig kan initieres af en ny hændelse. Jeg har før skrevet om amygdala. Det lille center i hjernen, som er så vældig dygtigt til at gemme alle farefulde oplevelser. Amygdala kan genstartes for fuld musik med selv små nye oplevelser.

Sanser amygdala input i nutiden, der ligner det svære i fortiden, udløses alarmklokken. Gud har naturligvis skabt dette overlevelsescenter, for at vi hurtigt kan komme i kampberedskab, når en stor fare truer.

Der er 22 angstsymptomer. Du oplever i den beskrevne situation ganske mange af dem. Du oplever også tanker af skuffelse og overraskelse. Nu troede du lige, at alt gik så godt, men ak og ve, en lille ild satte en stor brand i gang. Din hjerne skal akut beroliges. Her kan man bruge nonfarmakologiske redskaber, men medicin er også en mulighed.

Præparater som quetiapin, atarax og oxapax kan nævnes. De første to er ikke vanedannende. Alene det faktum at vide, at du har en livline indenfor rækkevidde, er guld værd. Jeg har skrevet til dig, så gå gerne til din egen læge, der kender dig bedst.

Dine tanker om skuffelse og håndteringer af overraskelser er en overbygning, som der kognitivt kan arbejdes med. En vækst i konstant at være favnet i Guds kærlighed og et ønske om at vandre i Ånden er afgørende. ”Lever vi i Ånden, skal vi også vandre i Ånden.”(Gal.5.25). At leve i Ånden er at leve i Kristus. Ånden stortrives i Kristi retfærdiggørelse i vores indre. At vandre i Ånden betyder at gå i takt med Helligånden.

Det er faktisk et militærudtryk. Det kan være en sergent, der oplærer en ny rekrut i at vandre i takt. Den nye rekrut må ikke løbe foran eller komme bagefter. Det princip er Guds kald til alle fra nu til nu. Dit ”panik-nu” er også indbefattet her. Helligånden er din rådgiver, talsmand, vejleder og trøster, også når dit hjerte sætter i galop, din sved perler frem, din vejrtrækning strammer til og din mave præges at løsslupne sommerfugle.

Du er i Guds hånd. Der er ikke noget, der kommer bag på Gud. Du skal ikke skuffes, når du er i Guds hånd. Dine rettigheder, som er det eneste, du kan give til Gud, har du givet. Dit liv handler om Kristus i dig fra nu til nu. Han vil altid lede dig ad rette veje for sit navns skyld.

Dit åndelige liv og gode redskaber skal således trumfe din fortids-bagages styring. Du har en historie, men er ikke din historie. Det er let sagt, men du er godt på vej. Vi må alle være nådefulde og tålmodige med os selv og andre, for i Guds kærlighedsmiljø forstummer og balanceres det svære.

Kærlig hilsen
Poul Henning