Guds retfærdighed

Jeg er overbevist om, at der i alle mennesker er en længsel efter retfærdighed og en vrede over uretfærdighed.

I livet på jorden er vi ikke garanteret retfærdighed, men til gengæld er det sikkert, at vi kommer til at opleve uretfærdighed. Uretfærdigheden har mange skikkelser. Den kan komme til udtryk som psykisk skrøbelighed og lidelse, fysisk sygdom, ulighed og undertrykkende strukturer i samfundet. Uretfærdigheden kommer til udtryk på alle livets områder.

Grunden til, at mennesket overhovedet oplever noget som uretfærdigt, skyldes, at der i ethvert menneske er en rest af gudbilledligheden, som fortæller os, at verden ikke er, som den burde være, og at livet ikke føles, som det burde føles. Ofte forbliver vores længsel efter retfærdighed blot en uforløst længsel.

Denne længsel efter retfærdighed og harme over uretfærdighed er ulidelig og driver os ud i en kamp for retfærdighed. Dette ses i mange politiske bestræbelser, i protestbevægelser, i klimabevægelser, i virksomheder, i religiøse bevægelser – og listen fortsætter. Kampen for retfærdighed har altid været der og vil aldrig stoppe.

For en fuldkommen retfærdighed findes ikke i denne verden, uanset hvor avancerede vi bliver, hvor rige vi bliver, eller hvad årstal vi skriver på kalenderen. Dette skyldes, at synden til stadighed er et grundvilkår. Synden som bryder ethvert menneske, har også brudt denne verden, og der vil aldrig være fuldkommen retfærdighed, der hvor vi uretfærdige mennesker skal skabe den.

Retfærdighed i glimt

Vi oplever måske retfærdigheden i glimt, hvilket også er tilfældet i dagens tekst. Gennem enkens vedholdenhed, plagen og gentagne besøg vælger dommeren at give hende ret, alene på grund af, at hun volder ham besvær. Men den fuldkommende retfærdighed udebliver, for dommeren selv er ikke retfærdig, ja han er ligeglad med enken og retfærdigheden.

Da uretfærdigheden også bor i os, skal vi med samme vedholdenhed som enken henvende os til Gud i bøn – i vores kamp mod uretfærdigheden i os selv og i denne verden. Vi skal bede Gud gribe ind over for uretfærdigheden, for modsat dommeren i beretningen er Gud en retfærdige dommer, en god dommer, en perfekt dommer. Modsat dommeren i teksten er Gud ikke ligeglad med os eller retfærdigheden.

Guds retfærdighed kommer

Gud vil bringe sin retfærdighed til verden, ja han skal dømme al uretfærdighed i os og i verden, når Jesus kommer igen. Hvordan kunne en god og retfærdig Gud gøre andet? Til den tid vil verden blive fuldkommen god og retfærdig. Til den tid vil vores længsel efter retfærdighed blive tilfredsstillet af Gud.

Men hvad skal der så ske med os, som selv er uretfærdige? Hvis Jesus finder troen på ham i dig, så er den gode nyhed, at uretfærdigheden i dig allerede er blevet dømt og sonet på korset. Gud lod det eneste retfærdige menneske, Jesus, dømme til døden for din og min uretfærdighed.

Han tog straffen og bar konsekvensen for vores uretfærdighed, og til gengæld giver han os sin retfærdighed. Det betyder, at vi allerede i dette liv kan stå retfærdige over for Gud, den retfærdige dommer. Men vi står ikke foran ham med vor egen retfærdighed, men med Kristi retfærdighed, og bliver erklæret retfærdige i Kristus.

Yderligere giver Faderen og Sønnen os Helligånden, som skal lære os at leve retfærdige liv og ligne Kristus mere og mere, så at Jesu retfærdighed også bliver vor egen retfærdighed.

Denne fremmede retfærdighed og dette retfærdige liv er kun tilgængeligt i troen på Jesus som Herre og frelser. Må vi vende os mod ham, søge ham, hans rige og hans retfærdighed i tillid til, at han vil gribe ind, at han vil genoprette os og vores verden og fjerne al uretfærdighed. Amen.

Søndagens tekst: Luk. 18, 1-8

Enken og den uretfærdige dommer

1 Jesus fortalte derefter disciplene en historie om nødvendigheden af altid at bede og ikke miste modet:

2 „Der var engang en dommer, som ikke frygtede Gud og ikke tog hensyn til folks rettigheder.

3 I byen boede også en enke, som blev ved med at opsøge ham. Den, som har forbrudt sig imod mig, skal dømmes og straffes,’ forlangte hun.
4Længe afviste han at foretage sig noget, men til sidst sagde han til sig selv: ‚Selv om jeg er ligeglad med Gud og mennesker, 5 så må jeg nok hellere afsige en dom, siden hun bliver ved med at besvære mig. Ellers ender det vel med, at hun overfalder mig.’ ”

6 Og Jesus fortsatte: „Når den korrupte dommer siger sådan, 7 tror I så ikke den barmhjertige Gud vil lytte til sine udvalgte, der råber til ham dag og nat, og dømme dem, der mishandler dem?

8 Jo, han vil straffe de skyldige, og det vil ske i hast. Men hvor mange vil holde fast ved troen, indtil Menneskesønnen kommer tilbage?”