Annika skal lære børn og unge om verdens forfulgte kristne

Annika Kronborg er ansigtet på Open Doors Danmark og Færøernes nye ungdomsarbejde.

Den 1. august tiltræder Annika Kronborg i en nyoprettet stilling som børne- og ungemedarbejder hos Open Doors Danmark og Færøerne. Ansættelsen er et led i Open Doors nye satsning på børn og unge som målgruppe.

Børn og unge skal også have kendskab til forfulgte kristne rundt om i verden, mener Open Doors Danmark og Færøerne og styrker derfor sin satsning på denne målgruppe gennem ansættelsen af 24-årige Annika Kronborg.

Drømmejob

”Stillingen er et drømmejob. Jeg brænder for at formidle det vigtige budskab, som Open Doors arbejder for at udbrede,” erklærer Annika og uddyber:

”Børn og unge er en spændende størrelse at arbejde med, og det er netop i denne aldersgruppe, man virkelig kan sætte hjerter i brand.
Som unge bliver vi bombarderet med indtryk fra alle sider, og der skal ikke gå meget galt, før vi føler os mislykkede eller udenfor. Men uanset om vi bliver holdt udenfor i skolen i Danmark eller sat på gaden i Vietnam, så går Gud med os hver dag, og det vil jeg gerne være med til slå fast.”

Læs resten af artiklen her på udf.nu