Gode oplevelser ligger bedre i hjertet end på Facebook

Selfies og flotte opslag fylder rigtig meget på de sociale medier – særligt omkring ferierne. Det er ikke kun de unge eller halvunge eller voksne eller halvgamle eller helt gamle, det er efterhånden næsten os alle sammen, der deler lykkelige øjeblikke på de sociale medier.

I virkeligheden tror jeg, at langt de fleste selfies og flotte billeder er udtryk for oplevelser, hvor vi faktisk er taknemlige, og hvor vi hellere skulle huske at sige tak til Gud end huske at få et billede. Jeg kender godt følelsen af at sidde og kigge på de sociale medier i ferien uden selv at have råd til at tage ud at rejse, eller hvor jeg måske ikke har haft den bedste ferie eller ikke lige synes, at jeg har så mange venner, som jeg laver en masse fede ting med.

I de tilfælde kan det være ganske nedbrydende at sidde og kigge på alle mine tilsyneladende lykkelige bekendte på de sociale medier, og jeg mener oprigtigt, at vi alle sammen med fordel kan skrue lidt ned for mængden af opslag, der fremstiller os selv som lykkelige – eller noget der minder om.

Men når det er sagt, så er de sociale medier jo et sandt eldorado af taknemlighedsøjeblikke, som vi gerne vil dele med hinanden, simpelthen fordi vi er taknemlige, og det er der ikke noget galt i, tværtimod – men vi snyder os selv for gode oplevelser og stærke følelser, hvis de sociale medier har fået den plads, som vores tak til Gud i hjertet kunne have fået.

Da Maria havde født Jesus og holdt barselsfest i stalden, havde hun besøg af nogle vise mænd og nogle hyrder fra marken, som fortalte fantastiske ting om den dreng, hun havde født, og Maria gemte ordene i sit hjerte, står der i bibelen. Det tror jeg er et lige så godt sted at gemme sine oplevelser som på Facebook og i Google Fotos.

For en gangs skyld kan jeg bruge mig selv som et godt eksempel. Jeg har denne sommer været på en dejlig sommerferie med min familie. Et af de stærkeste minder, jeg har fra ferien, var et lille magisk øjeblik, hvor alt var godt, alt gik op i en højere enhed, alle var glade, og ingen var gået på kompromis (hvilket er lidt af en sjældenhed, når en familie på fem er på ferie). Jeg kan huske, at jeg lige der faktisk tænkte: ”Tak, Gud, for det her fantastiske øjeblik”.

Jeg gemte øjeblikket i mit hjerte, og det har efterfølgende vist sig, at det står som et langt stærkere minde end de ellers rigtigt mange gode billeder, som heldigvis også minder mig om mange gode oplevelser fra ferien. Vi er mange, der sætter en ære i at være hurtig med kameraet, huske at filme eller tage billeder, hvis der pludselig sker noget. Der er faktisk lidt prestige i at være cool nok til i pressede situationer at have overblik og overskud nok til at huske at tage telefonen frem.

Jeg er selv 100 % en del af det og vil meget gerne forevige alle gode oplevelser med et billede, så jeg kan tage det frem senere og kigge på det og glæde mig over det, men måske skal vi blive bedre til at huske at sige tak til Gud i de gode og smukke øjeblikke og gemme oplevelsen i vores hjerte – og ikke kun i Google Fotos.