Jesus havde en anden slags fred i sinde
Jerusalem betyder fred og kaldes også Fredens By, Davids By og Zion. Guds løfter er talt over byen og til det jødiske folk, som han har udvalgt sig som sit ejendomsfolk.
På Jesu tid var Jerusalem i en guldalder og hjemsted for dyrkelsen af Gud i templet. Hertil rejste jøder fra hele landet og alle egne i forbindelse med valfartsfesterne. Bortset fra besættelsen af romerne i landet, var både de religiøse ledere og folket i store træk godt tilfredse med tingenes tilstand.
Men Jesus kom ikke for at bevare den overfladiske fred og idyl – han havde en anden slags fred i sinde, da han talte til folket.
Jesus græder over Jerusalem
Det første, vi læser i teksten, er, at Jesus ser hen på Jerusalem, og at han græd over byen. En forklaring på det finder vi i det, som Jesus siger henvendt til byen og dens indbyggere: ”Vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred!”. I stedet for at tage imod Jesus i tro og til liv, valgte de at møde ham med afvisning og kors.
De forstod ikke, at Jesus var kommet som deres frelser og befrier – den lovede messias sendt af Gud for at sætte dem fri fra deres sande fjender: Synden, døden og djævelen. Jesus græd, fordi de ikke kendte deres besøgelsestid og over den død og undergang, der ventede dem. Jesus profeterede om ødelæggelsen af Jerusalem i år 70, hvor romerne jævnede byen med jorden og fordrev jøderne.
Gud rækker stadig ud mod sit folk
Vi kan få den tanke, at jøderne fik som forskyldt, fordi de afviste Jesus. Jerusalem blev jævnet med jorden, og jøderne blev fordrevet fra deres land. Op igennem historien er jøderne blevet gjort til syndebukke – og mange onde ting er blevet gjort imod jøderne, fordi man bl.a. anklagede alle jøder for korsfæstelsen af Kristus.
Ja, mange uhyrligheder er endda blevet gjort i Jesu navn. Tænk blot på pogromerne og holocaust. Jesus bad for jøderne i sin tid, ja han bad endda for de jøder, som afviste ham, og for dem, som korsfæstede ham, at Gud ville tilgive dem. Jesus lærte os og kalder os til at elske vores fjender og bede for dem, der forfølger os.
Det, som ingen havde forestillet sig,
og som lignede et nederlag,
vendte Gud fuldstændig på hovedet,
da han lod Jesus opstå fra de døde.
Alle Guds løfter har deres ja i Jesus
Gud holder løfterne til sit folk og elsker sit ejendomsfolk, som han har udvalgt. Dette er Jesu liv et vidnesbyrd om. Jesus kom ikke for at nedbryde loven eller pagterne, men for at opfylde Guds løfter i en ny pagt, som knytter sig til Jesu død og opstandelse. Det, som ingen havde forestillet sig, og som lignede et nederlag, vendte Gud fuldstændig på hovedet, da han lod Jesus opstå fra de døde.
Gud opfylder løfterne ved ham, og de har alle deres ja i ham. Ved tro på Jesus modtager vi, både jøder og ikke-jøder, nu tilgivelse for vores synder og løftet om evigt liv som Guds børn. Vi kan alle svigte – og som apostlen Peter må vi sande, at vi er ufuldkomne og syndige mennesker. Til gengæld må vi også sige: Du er elsket og antaget på grund af Guds nåde. Selv efter Peters fornægtelse mødte Jesus ham og tog ham i sin tjeneste.
Peter omvendte sig og fulgte Jesus. Sådan må vi omvende os, når vi falder i synd. For endnu er det nådens tid. Herren Jesus, som oplevede så meget modgang, har befalet os at være vidner om evangeliet i Jerusalem og til verdens ende (Luk 24,47). Gennem os må det i dag lyde og forkyndes, som det engang lød fra Herrens egen mund: Vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred.
Søndagens tekst: Luk. 19,41-48
Jesus græder over Jerusalems vantro
41 Jesus var nu så tæt på Jerusalem, at han kunne se ud over hele byen. Da brast han i gråd og sagde:
42 „Gid du i dag kunne forstå, hvad der fører til fred. Men du kan ikke se det nu.
43 Det varer ikke så længe, før dine fjender vil samle sig mod dig. De vil bygge en vold op omkring dig, omringe dig og presse imod dig fra alle sider.
44 De vil jævne dig med jorden og knuse dine indbyggere, fordi du ikke greb chancen, da Gud kom til dig!”
Den sidste tempel udrensning
45 Senere gik Jesus ind på tempelpladsen og begyndte at jage de handlende ud.
46 Han råbte til dem: „Skriften siger: ‚Mit hus skal være et bønnens hus,’ men I har gjort det til ‚et tilholdssted for røvere.’”
47Hver dag underviste Jesus i templet, men ypperstepræsterne, de skriftlærde og de øvrige jødiske ledere spekulerede på, hvordan de kunne få ham slået ihjel.
48Dog kunne de ikke finde nogen anledning til det, for folk stimlede sammen om ham og slugte hvert ord, han sagde.
Teksten er fra bibelen på Hverdagsdansk