Vi skal inspireres af andre – ikke sammenligne

Kære Poul

Jeg er psykisk syg med en mildere grad af paranoid skizofreni. Jeg har desværre lidt overlast fra forskellige kristne i løbet af mit kristenliv, men det er ikke det, jeg vil spørge om. Mit spørgsmål handler om, hvorfor jeg ikke kan rumme så meget åndeligt føde, som jeg kunne engang? Min nabo er to år ældre end jeg og har været samme ting igennem, men kan rumme mere, jo ældre han bliver, så hvad er der galt med mig?

Mvh
Den anonyme

 

Kære ven

Tak for dit ærlige skriv og betragtninger. Der er ikke noget galt med dig, du er en tapper kristen, der finder vej midt i den lidelse og besvær, som sygdom kan medføre.

Paranoid skizofreni

Sygdommen paranoid skizofreni rummer et bredt spektrum fra mild til svær grad. Du har heldigvis sygdommen i mild grad og har måske kun haft en enkelt psykotisk episode. Der er 20%, der kun har en enkelt episode. Du har formentlig som de fleste fået diagnosen i alderen 15 til 35 år. Jeg går ud fra, at din behandling er optimeret medicinsk og med den støtte, du har behov for.

Du beskriver ikke umiddelbart problemer med det, vi kalder de ’positive’ symptomer. De omfatter bl.a. hallucinationer, vrangforestillinger, styrings- og påvirkningsoplevelser samt tankeforstyrrelser. Ordet ’positiv’ refererer til, at der er ’lagt noget til’ normal tænkning og adfærd. Måske du i let grad kæmper med de ’negative’ symptomer, der handler om elementer, der er ’trukket fra’ normal tænkning og adfærd.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



De negative symptomer omfatter kontaktforstyrrelser, passivitet, initiativløshed, manglende interesse og fremdrift, social tilbagetrækning og isolationstendens. Noget af det svære med sygdommen kan således være ensomhed. Det er usundt at leve alene, og når det er værst i en psykotisk uvirkelighedsverden. De daglige behov, gode vaner og strukturer kan let smuldre. Det er derfor godt at høre, at du har en god relation til din nabo, det er nemlig slet ikke altid tilfældet.

At acceptere at blive ældre

Du skriver, at du ikke kan forstå, hvorfor du ikke kan rumme så meget åndelig føde som tidligere. Hjernens toppunkt i udvikling og evne vender ved 20-25års alderen, derfra går det langsomt nedad. De fleste oppe i årene kender til, at de har lidt sværere ved at huske og lære nyt. Hjernen skal trænes og holdes i gang hele livet. Det er naturligvis frustrerende at opleve kognitive tab.

Tidligere kunne du måske rumme en hel konferencedag, men i dag er du mæt og fyldt op efter en søndag formiddag. Før kunne du formentlig læse mange kapitler i bibelen, men nu er det blevet sværere. Det største ord i det at blive ældre er accept. Jo før jo bedre. Du skal ikke gå og dyrke din mindre evne, men derimod acceptere, at det er en del af livet. Det lyder let, men kan være svært.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Sammenligning er forkert

Vi er ikke kaldet til at sammenligne os, idet vi hver især er helt enestående skabt af Gud. Nyd nu dagen og nuet og glæd dig over, at du er dig.

Vi er ikke kaldet til at sammenligne os, idet vi hver især er helt enestående skabt af Gud. At sammenligne og konkurrere er i sin grundtanke forkert, for resultatet bliver, at vi let føler os bedre eller dårligere end vores – i dit tilfælde – nabo. Der er så mange forudsætninger mellem jer to, som ikke er ens, selvom det måske groft set ser ud, som om I har samme opvækst og situation.

Vi kan derimod lade os inspirere, og det er noget helt andet. Du kan jo med uddybende spørgsmål tale med din nabo om emnet. Hvis han kan rumme mere og mere jo ældre han bliver, så må ordet ’rumme’ defineres. Sygdomme kan have en fluktuerende forløb med gode og mindre gode perioder, det kan måske også spille ind, når din nabo udtaler sig, som han gør. Det kan også være, at han aktuelt har nogle bedre redskaber i brug end tidligere.

Nyd nu dagen og nuet og glæd dig over, at du er dig.

Kærlig hilsen
Poul Henning


Artiklen fortsætter efter annoncen: