Guds retfærdighed i en dagligdags oplevelse

Alice Iversen
København

Jeg har i de sidste par uger haft en debat med en veninde om selvretfærdighed kontra Guds retfærdighed. Ordet “retfærdig” er åbenbart noget, der trigger. Jeg synes, det er et svært emne at diskutere, for man kan hurtigt komme til at virke bedrevidende og “frelst” på den irriterende måde. Men for nylig kom de livgivende ord til mig igennem en personlig oplevelse fra hverdagen, som jeg gerne vil dele.

Jeg fik en gratis klipning efter en dårlig oplevelse to måneder forinden. Den nye klipning gik godt. Og da jeg ringede den gang, jeg klagede over den tidligere klipning, fortalte lederen fra frisørsalonen, at jeg kunne få en gratis olaplexkur med næste gang. Da tiden nærmede sig, og håret var groet længere ud, bestilte jeg en ny tid online. Jeg ringede desuden dagen før, hvor jeg fik bekræftet min bestilling med gratis klipning og olaplexkur, som skrevet i kommentarfeltet.

På dagen siger jeg det igen ved ankomst, at jeg har en gratis klipning og olaplexkur efter aftale. Der står tre andre ved bordet, og jeg oplever, at lederen af salonen ikke rigtig lytter og virker forvirret eller stresset. Lederen nævner ikke et ord om, at jeg alligevel skal betale for olaplexkuren, som koster 200 kr. Det sker først senere.

Lederen kommer pludselig hen og begynder at diskutere med mig, imens jeg sidder midt i klipningen, som udføres af en anden frisør. Lederen benægter, at jeg har nævnt det med gratis kur-behandling ved ankomst. Det nævnte jeg dog. Det stod også i kommentarfeltet ved online-bestilling. Men uanset hvad, så var det lederens opgave at informere mig som kunde, før behandlingen gik i gang.

Jeg sendte både en e-mail og ringede for at få det bekræftet, som vi aftalte dengang for to måneder siden. Mit hår var ikke udtørret, og jeg tog kun imod denne kur, fordi salonen selv tilbød mig det. Jeg bad ikke om andet end at få rettet min klipning. Imens jeg sad der, blev jeg meget skuffet og vred over den behandling, jeg fik af lederen.

Jeg havde jo sendt e-mail og ringet dagen før som aftalt, hvor jeg kort fik en kvinde i røret, der ikke præsenterede sig ved navn, men bekræftede, at det var godkendt. Jeg endte på trods af min forklaring alligevel med at betale for kur-behandlingen imod min vilje. Klipningen gik godt, men helhedsoplevelsen var traumatiserende.

Folk, jeg fortæller oplevelsen til, siger til mig, at jeg “bare skulle være gået”. Men jeg kunne mærke, at jeg gjorde det rigtige, selvom jeg var skuffet. Jeg skal ikke afvise, at jeg et kort øjeblik var fristet og overvejede, om jeg skulle gå. Den tanke slog jeg dog hurtigt fra mig. Jeg sendte en e-mail samme aften til den overordnede leder, som jeg forklarede oplevelsen til.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Lederen i salonen var ikke selv ejeren. Det endte med, at jeg fik en e-mail retur, hvor de beklagede min oplevelse, og de ville selvfølgelig give mig pengene tilbage. For det var en urimelig behandling, jeg havde været udsat for. Senere samme dag blev jeg ringet op, hvor en fra salonen også tilbød mig en yderligere kur-behandling gratis. Jeg svarede, at når pengene går ind, lukker vi sagen her. De behøvede ikke give mig flere kure. Det takkede de for og sagde, at de håbede, jeg kom igen.

Som troende kristne vandrer vi efter Guds domstol og ikke en menneskelig domstol. Ordet er vores rettesnor. Ikke vores egen kontrol, stædighed og vrede.
Under forløbet kom jeg til at tænke på skriften i spørgsmålet om skat til kejseren, selvom det ikke er helt det samme, hvor Jesus siger: ”Giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!”. Da farisærernes disciple og herodianerne hørte dette, undrede de sig og forlod ham og gik deres vej. (Matthæus 22:15-21)

Jeg tænkte videre på det, Jesus siger om fjendekærlighed: “Til jer, som hører mig, siger jeg: Elsk jeres fjender, gør godt mod dem, der hader jer. Velsign dem, der forbander jer, bed for dem, der mishandler jer. Slår nogen dig på den ene kind, så vend også den anden til. Tager nogen din kappe, så lad ham tage kjortlen med”. (Lukas 1: 27-29)


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Altså, vi skal ikke selv kæmpe. Det er Jesus, der arbejder for vores sag. Jeg fulgte Jesu ord. Og oplevede, hvordan han kæmpede for mig i den usynlige verden. Dette skabte retfærdighed til sidst.