Som kristen har du en fordel – både i underskudstider og i overskudstider

Der er noget mentalt rensende over nytår. Uanset hvor lidt melankolsk, hvor lidt nostalgisk, hvor lidt højtidelig eller hvor lidt reflekterende, man har lyst til at være, så er det svært at komme igennem et nytår uden at tænke bare lidt over det år, der er gået, og det år, der kommer.

I mentale overskudstider er juleugen og nytåret som et langt mentalt åndedrag, hvor man får trukket luft ind og pustet ud og gjort klar til at tage en tørn mere. For mange af os er december altid en ekstra travl måned, og det er ligesom om den travle måned bare er med til at forstærke følelsen af, at jo tættere vi kommer på jul og nytår, jo mere er det hele lige ved at eksplodere i hovedet på os, som om den mentale sæk er fyldt til bristepunktet og snart ikke kan rumme mere overhovedet.

Og bedst som det hele er lige på nippet til at flyde over som en vulkan i udbrud eller måske nærmere som Titanic på vej mod bunden, så kommer julen og nytåret, og man puster ud, trækker vejret ind og kigger mod det nye år, tager en dyb indånding og siger, okay, så er vi klar til et år mere. Man laver sig måske et par nytårsforsætter eller gør sig på anden måde nogle tanker om, hvordan man bedst kommer igennem det næste år – bedst igennem livet.

Det er sundt for alle mennesker. Altså den sidste del. Som kristen har du så ovenikøbet den fordel, at du kan tage det hele og krølle det ind i dine foldede hænder og løfte de selv samme hænder op mod Gud og give ham det hele – både det, du glæder dig over, det, du glæder dig til, og det, du bekymrer dig om og ser henimod med frygt.

Befinder man sig i mentale underskudstider føles juleugen og nytåret derimod ikke som et langt og livgivende åndedrag. Måske tværtimod. Der er intet livgivende i at kigge på det forgangne år, og der er intet fristende eller imødekommende ved at kigge på det kommende. Det er som at være fanget under en dyne, der kun bliver tungere.

Hvis det er tilfældet for dig, så føles nytårets eftertænksomhed nok heller ikke ligefrem mentalt rensende – men måske kan den blive det alligevel? Det siges, at der altid er håb, at der altid er en vej, og det siges vel at mærke også af mennesker, der kender alt til at have været helt nede i det dybeste hul. Også her har du som kristen den fordel, at du kan tage det hele og krølle det ind i dine foldede hænder og give det til Gud – og det gælder uanset, om du er i stand til selv at løfte dine hænder op mod Gud og give ham det hele, eller om Gud selv skal tage dine sammenknugede hænder i sine og langsomt åbne dem for at tage alt det, du holder på.

Både i underskudstider og i overskudstider kan nytåret være mentalt rensende og uanset hvad, så er nytåret en glimrende anledning til både menneskelig og åndelig eftertænksomhed.