Mattias tog en maske på, da hans far døde. I dag har han smidt masken og øver sig i at lytte til Gud

Øjnene lyser op, smilet bliver bredere, der er en lidenskab og en fredfyldt brusende glæde, mens 23-årige Mattias fortæller om, hvordan hans trosliv tog en kraftfuld, radikal drejning, da han for tre år siden begyndte at have samtaler med Gud.

Den triste sandhed er, at Mattias, som er den ældste af to brødre, allerede som 8-årig mistede sin far. I dette tab skete der noget i Mattias, som tænkte, at nu var det ham, der var manden i huset. Denne tanke indebar for 8-årige Mattias, at han skulle være “den stærke”, den, der gav plads til andre og hjalp og støttede dem.

“Det duer ikke, at jeg også græder, for vi kan jo ikke allesammen græde,” tænkte han.

Mattias’ ubevidste mestringsstrategi blev derfor at være glad samt hele tiden forsøge at gøre andre glade. Han lod, som om han var glad, han tog en glædesmaske på, som undertrykte hans følelser, så han kunne distancere sig fra følelserne, fordi han havde det rigtig skidt indvendig. Når Mattias i dag er sammen med Gud, græder han en del, ligesom han nu også kan græde, når han er sammen med mennesker.

I dag hører Mattias fra Gud i sine tanker, ord til andre, som han skriver ned, fordi han ved, at han skal dele dem. Når han har fået et af disse ord, rammes han ofte af menneskefrygt med tanker som: ”Hvordan kommer han til at reagere på det, jeg skal dele med ham?” og ”Hvad nu, hvis det bare er mine egne tanker og ikke noget fra Gud?”

Denne menneskefrygt begyndte at manifestere sig i Mattias’ liv, da han ikke tillod sig selv at græde og sørge over faderens død. Dengang han tog glædesmasken på og begyndte at lade som om, da han tog afstand fra sig selv, fra at være ægte, oprigtig og ærlig overfor sig selv og andre. I gymnasiet var dette mønster blevet så naturligt for ham, at han lynhurtigt opfangede, hvordan andre syntes, han skulle agere, så han handlede prompte på det og ændrede adfærd for at behage dem.

I den forbindelse begyndte han også at ryge cigaretter, hvilket han godt vidste, at hans mor og stedfar ikke syntes om, så han stak dem en løgn.
Han var dengang bange for at fortælle dem sandheden, fordi han var usikker på, om de så fortsat ville elske ham. Vendepunktet i troslivet og relationen med Gud kom, da Mattias som 20-årig igen fik kontakt med en ældre kristen mand, som var oversætter på en bog om samtaler med Gud.

Denne mand var med i den bibelkreds, som Mattias’ mor og far var en del af, indtil faderens død. Dengang passede han de to brødre Aleksander og Mattias, så han var en støtte for den sørgende familie. I dag er denne mand Mattias’ mentor eller åndelige far, og det var også ham, der opflammede Mattias’ længsel og nysgerrighed efter en dybere relation med Gud.

Han fortalte ting fra sit liv med Gud, som Mattias aldrig havde hørt om før, men som i den grad vakte en nysgerrig længsel og undren i Mattias. Mark Holloways bog ”Freedom Diary”, som på dansk hedder ”Frihedens dagbog”, satte yderligere skub i længslen efter et mere levende og personligt forhold til Gud.

Den 2. februar 2021 tog Mattias mod til sig, på trods af at det føltes underligt, uvant og udfordrende, og spurgte Gud, om der var noget, Gud ville sige til ham, og om han skulle skrive det ned. En stille tankestemme svarede: “Ja”. Mattias skrev det ned, der efterfølgende kom umiddelbart i hans tanker:

“Hver gang jeg giver dig lyst til at læse, så er det, fordi jeg har noget nyt, jeg vil vise dig og lære dig. Et nyt perspektiv af det hele billede af verden og dig. Men du bliver let distraheret af fjenden, fordi han ikke vil have dig til at se dette nye perspektiv, fordi det er en fare for ham. Han vil ikke have, at du søger mig, derfor distraherer han dig med noget andet. Han gør dig afhængig til noget andet end mig. Derfor, Mattias, hver gang jeg giver dig en tanke, så grib den og brug muligheden for at være sammen med mig og lytte til mig. Jeg vil vise dig en vej med mig, der kan ændre dit liv, som er bedre og fuld af eventyr på en ny måde i din hverdag. Jeg er ikke en rutine, for jeg skaber nyt hele tiden. Mit brød giver jeg til dig, for at du skal komme ud af rutinen i dit liv. Det perspektiv, jeg har vist dig i dag, handler om, hvordan du skal se dig selv. Ikke om, hvordan du skal se dig selv på din egen måde, men om, hvordan jeg ser dig. For når du ser dig selv, så ser du ensomhed, uværdighed og mange andre ting, der sårer dig. Men lad mig hele dine sår. Det er ikke sandt, det du ser i dig selv, for jeg har ikke sagt det til dig. Alt, hvad jeg siger, er sandt, og alt, hvad djævelen siger til dig, er løgn. Derfor er det vigtigt, at du lytter til mig, for jeg er sandheden, og sandheden heler sår, dybe sår. Mattias, du er dyrebar i mine øjne, højt agtet, og jeg elsker dig, frygt ikke, for jeg med dig; hvor end du går, er jeg hos dig. Vi elsker dig, og når du ser, hvor meget vi elsker dig, så frydes himlen, for det, at du ved det og ser det, skaber en rigtig virkelighed af dig.”

Alt, hvad jeg siger, er sandt,
og alt, hvad djævelen siger til dig, er løgn.
Derfor er det vigtigt, at du lytter til mig,
for jeg er sandheden, og sandheden heler sår, dybe sår.

Mattias fortæller: “Jeg sad tilbage med en underlig fornemmelse og tænkte: “Har jeg fundet på det her, eller er det noget, Gud har sagt til mig?”

I processen med at lære Guds stemme at kende, har Mattias i særlig grad fokuseret på skriftsteder i Bibelen, som handler om Guds stemme. Blandt andet Johannesevangeliet kap. 10 vers 14, hvor Jesus taler om sig selv og siger: “Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig.”

Efterhånden som Mattias har læst og lyttet mere og mere til Bibelen og talt skriftsteder højt for sig selv, er han begyndt at kunne huske mange flere af dem udenad. Derfor har han udvidet sin måde at meditere på ved at tage udgangspunkt i et par konkrete skriftsteder for derefter at lade sig inspirere af sandheden, sådan at han taler spontant ind over sig selv og sit liv og blander skriftstederne med hinanden.

Han vælger både de skriftsteder, som føles behagelige, dem, som udfordrer ham, og dem, som er direkte ubekvemme, for på den måde at blive en sund og ydmyg mand, der lader Guds ord gøre sit fuldkomne værk.  “Når jeg er en gren på det sande vintræ og suger kraften fra stammen, vokser jeg i Kristus og kommer til at ligne ham mere,” siger Mattias.

Det er en måde, han opbygger sig selv med skriften, som bliver levende, relevant og ny for ham, idet det sker i fællesskabet med Helligånden. For at bruge en madmetafor, så tager Mattias alle sine ingredienser i Bibelen og blander dem sammen til en nærende, velsmagende ret, som gør, at han vokser som det nye menneske, han er i Kristus.