Finsk rapport: ”Woke-personer” har flere psykiske problemer

Det at være ”woke” og kritisere forskellige sociale forhold ud fra en undertrykkelsesfortælling gør ikke folk lykkelige. Tværtimod.

En woke person vil typisk være kritisk overfor sociale normer – og fx være imod hvide, midaldrende, kristne mænd. Derimod menes farvede, kvinder og folk fra andre religioner at være undertrykte.

Mennesker, der er ”woke”, er mere tilbøjelige til at være utilfredse og lide af angst og depression, viser en større undersøgelse, som er offentliggjort i Scandinavian Journal of Psychology.

Den indledende undersøgelse omfattede 851 voksne deltagere, hvoraf størstedelen var tilknyttet University of Turku, mens den anden omfattede et bredere udsnit på 5.030 finske statsborgere.

Syv påstande

Som rapporteret af New York Post fastlagde undersøgelsen den “kritiske sociale retfærdigheds holdningsskala” gennem følgende syv progressive truismer (påstande). Ifølge den typiske woke-forståelse har hvide mennesker altid undertrykt sorte, mænd har undertrykt kvinder, og kristne har undertrykt muslimer.
Den undertrykte part, der som udgangspunkt altid menes at have ret, kan også tilhøre en af de seksuelle minoriteter.

Omvendt score

Ind imellem kommer nogle af de nævnte woke-holdninger dog i konflikt med hinanden, som det også fremgår af undersøgelsen, hvor der nævnes en ”omvendt score”. Mange feminister, som kæmper for kvinders rettigheder, afviser fx transkønnede personer i kvindesportskonkurrencer – og dermed kommer de i konflikt med andre af de typiske woke-holdninger.

De syv påstande er:

“Hvis hvide mennesker i gennemsnit har en højere indkomst end sorte, skyldes det racisme.”
“Universitetets pensumlister bør omfatte færre hvide eller europæiske forfattere.”
“Mikroaggressioner bør udfordres ofte og aktivt.”
“Trans-kvinder, der konkurrerer med kvinder i sport, hjælper ikke kvinders rettigheder.” (Denne påstand får omvendt score)
“Vi behøver ikke at tale mere om farven på folks hud.”
“En hvid person kan ikke forstå, hvordan en sort person har det lige så godt som en anden sort person.”
“Et medlem af en privilegeret gruppe kan adoptere træk eller kulturelle elementer fra en mindre privilegeret gruppe.” (Denne påstand får omvendt score).

Kvinder er mest positive overfor woke-ideer

“Kønsopdelingen var nok det mest overraskende for mig. Tre ud af fem kvinder ser positivt på ”woke” ideer, men kun én ud af syv mænd. Dette var i hvert fald tilfældet i Finland,” fortæller forfatteren bag undersøgelsesrapporten, Oskari Lahtinen, der er seniorforsker ved INVEST Research Flagship Center ved Universitetet i Turku, til PsyPost.

Ifølge undersøgelsen blev de kvindelige deltagere da også opfattet som mere “woke” end deres mandlige kolleger. “Samlet set var mandlig støtte til skalagenstande meget lavere end kvindelig,” konkluderes det i undersøgelsen. Ifølge forskningen udtrykte kvinder mere end dobbelt så meget støtte til ideologierne om social retfærdighed end mændene.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Woke-emner til debat

Foruden kønsdebat og etnicitet går mange woke-personer op i venstrefløjens ideologier, fx med hensyn til klima, socialpolitik og ”grøn” politik.
Men også her var der tydelige kønsforskelle, fortæller psykologiprofessor Oskari Lahtinen, der nu i foråret udgiver en bog om mindfulness.

Oskari Lahtinen har en doktorgrad i psykologi og er professor ved University of Turku.

Ulykkelige kritikere

Ifølge undersøgelsen led flere woke-folk mere af angst end ikke woke-folk (67,9 procent), af depression (32,5 procent højere) og havde en 4,5 procent højere risiko for at være ulykkelige, rapporterede The Blaze.

“Jeg havde været opmærksom på en udvikling på amerikanske universiteter, hvor en ny diskurs om social retfærdighed blev fremherskende i 2010’erne,” siger Lahtinen. “Mens kritisk social retfærdighed (eller intersektionel eller ”woke”) diskurs hovedsageligt trækker fra dynamikken i det amerikanske samfund, er den nu også dukket op i andre vestlige lande,” siger han.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



“Fremkomsten af ​​en kritisk social retfærdighed (ofte kaldet ”woke”) diskurs udløste megen debat i finske medier i de sidste par år.”

Nu har professoren så med den nye undersøgelse fået et indtryk af, hvor meget disse holdninger fylder blandt finnerne.