Vil du vise mig det, du ser

I den seneste tid har jeg lyttet en del til lovsangen ”Kongens efterfølger”. Her lyder en af sætningerne: ”Vil du vise mig det, du ser”, udtrykt som en bøn eller et ønske til Jesus om at se verden, som han ser den. At se mine omgivelser, som han ser dem. Mine medmennesker, mine naboer, mine kollegaer. Dem jeg forarges over, dem jeg er uenige med. Og mig selv og mit eget liv. Vil du vise mig det, du ser.

Det er en god øvelse og en god bøn. Jeg ved langt fra altid, hvad Gud ser i bestemte situationer og i bestemte mennesker, men det er et godt mål at forsøge at se verden med hans øjne. Hvad ser han? Hvad ser fx han, når han går på gaden? Hvad ser han, når han kigger med i mit nyhedsfeed? Eller på mine sociale medier?

Den anden dag i trafikken, så jeg en kvinde, der kørte i en af de rigtig store biler. En af de biler, der også er lidt højere end de fleste andre. Inde i den dyre bil, i sit dyre tøj, med sit perfekte glatte affarvede hår sad hun med solbriller på. Selvom det var absolut gråt udenfor. Det var faktisk den dag, hvor det i nogle dele af landet regnede 30 timer i træk.

Ulykken strålede ud ad hende. Det skulle man ikke have Jesus’ øjne for at kunne se, og det var svært ikke at tænke på, hvad de mørke solbriller skulle dække over. Desværre må jeg med skam erkende, at min første tanke var den samme, som, jeg tror, de fleste af os hel- og halvfattige mennesker har haft, når vi ser en rig, der ikke er lykkelig. En tanke, der er så grim, at jeg ikke engang gider skrive den her.

Få sekunder efter ramte sætningen mig: ”Vil du vise mig det, du ser”, og jeg blev igen mindet om, hvor vigtigt det er, at jeg prøver at fjerne mine fordomme, min misundelse og i stedet se det, som Jesus ser. I dette tilfælde et ulykkeligt menneske.

”Vil du vise mig det, du ser” er en god bøn, som hjælper mig til at se verden på en anden måde. Både i det helt nære og i de helt små ting og i de store ting og store konflikter.

Det kan potentielt hjælpe mig til at elske det, som er værd at elske, endnu mere, og hjælpe mig til at glædes endnu mere over de ting, som er værd at glæde sig over, og det kan potentielt også hjælpe mig med at se, hvad mennesker har brug for – og hvad jeg selv har brug for.