Hvad kan vi lære af de afrikanske kirkers succes?
Hvorfor vokser kirkerne i Afrika, mens kirkerne i Vesten stagnerer? Vi bør lære fire ting af vore afrikanske brødre og søstre, mener Christian Today.
Mange statistikker illustrerer kirkens vækst i Afrika. For eksempel rapporterede Center for Study of Global Christianity, at Afrika i 2018 for første gang havde flere kristne end noget andet kontinent (631 millioner). I 1900 var der 9,6 millioner kristne, og i år 2000 var der 384 millioner.
Kristen indflydelse siden de første kristnes tid
Flere af de vigtigste kirkefædre, blandt andre Skt. Augustin af Hippo, kom fra det tidlige kristne Afrika. Senere blev disse regioner dog underkuet af islamiske erobringer i begyndelsen af det 20. århundrede – med undtagelse af Etiopien. Folk i andre afrikanske områder fulgte for det meste traditionelle religioner. Det, at kristent missionsarbejde førte til en større spredning over hele kontinentet, er noget forholdsvis nyt.
Større engagement med hensyn til troen
En undersøgelse fra Pew Research Center fra 2018 viste, at afrikanere er blandt de mest engagerede kristne i verden, mens europæerne er de mindst engagerede!
Afrikanere beder oftere, de deltager mere regelmæssigt i gudstjenester og anser religion for vigtigere i deres liv end kristne andre steder.
“Mindst fire ud af fem kristne i Nigeria, Liberia, Senegal, Cameroun og Tchad beder hver dag, viser undersøgelsen… i hvert af de afrikanske lande, der er undersøgt, siger mere end 60% af de kristne, at de går i kirke mindst en gang om ugen,” skriver analysecenteret ifølge Christian Today (CT).
Til sammenligning kan det nævnes, at kun hver femte dansker har bedt den seneste måned, fremgår det af en artikel i Kristeligt Dagblad den 3. april 2024.
Bøn, faste, tro på Guds løfter – og fattigdom
I artiklen fra CT fortæller den nigeriansk-fødte pastor Agu Irukwu, som leder en af de største kirker i Storbritannien, Jesus House for All Nations, om forskellene i kirkekulturen. “Hvis der er én ting, jeg vil anbefale til enhver kristen, ville det være at udvikle et stærkt bønsliv. En forpligtelse til bøn og troen på, at Gud besvarer bøn – det er dybt indlejret i [afrikansk] kirkekultur,” sagde pastor Agu.
Men også faste hører med i afrikansk kultur – og ikke kun i fastetiden. “Du kan ikke se bort fra den opmuntring, Bibelen giver os til at faste, selv om det ikke findes i mange vestlige kirker. Hvis der er et problem, eller man søger Gud, vil afrikanske kirker faste. For eksempel blev et økumenisk initiativ for enhed i Nigeria sidste år støttet af 40 dages faste,” sagde pastor Agu.
Diakon Oyewole Akande ved Sovereign Grace Bible Church i Nigeria uddyber det med vigtigheden af faste: “Det fjerner enhver distraktion, inklusive de nødvendige fornøjelser ved at spise og drikke, så man søger Guds ansigt med en specifik bøn. Mange af os er for godt tilpasse i denne faldne verden og føler ingen stærk tvang til at afbryde forbindelsen med den. Derfor kæmper vi med forestillingen om, at vores eget ubehag kan høre med til Guds vilje.”
I artiklen nævnes også de afrikanske kristnes positive og optimistiske tro på, at Gud kan forvandle enhver vanskelig situation til det bedre. Det handler om at tage Bibelen på ordet og stole på Guds kærlighed og hans løfter, fastslår pastor Agu. CT nævner også, at den materielle velstand i Vesten kan være en af grundene til vores relative åndelige tørhed. Det mener blandt andre kardinal Robert Sarah, som har skrevet bogen God or Nothing: A Conversation on Faith.
