Løs ham!

Vi har alle brug for at blive løst fra noget: Ting fra vores opvækst, dårlige vaner, forkerte opfattelser osv. Her i dagens tekst er det Lazarus, som har brug for at blive løst fra noget helt fysisk, nemlig ligklæderne, som han var svøbt ind i. 

Inden Lazarus kunne gå helt frit rundt, havde han brug for hjælp til at få ligklæderne af. Han var bundet så meget ind i dem, at han ikke kunne bruge sine egne hænder. Han var virkelig bundet på hænder og fødder, som vi siger, når vi er ude af stand til at gøre noget. Så han havde brug for hjælp!

Helt i starten af beretningen om Lazarus og hans opvækkelse fra de døde siger Jesus til Lazarus’ søster, Martha: De, der tror på mig, skal leve, selv om de dør. Her taler Jesus ikke bare om, at Lazarus skal opvækkes nu, men om noget større, nemlig det evige liv. Og hvad er det evige liv? Det evige liv er ikke ”bare”, at vi skal leve evigt! Det er, som Jesus siger til Nikodemus i Joh. 3,3: Du må fødes på ny!

Peter siger i hans andet brev kap.1 vers 4, at vi får del i guddommelig natur! Så det evige liv er ikke bare noget med mia. af år eller noget, vi selv kan producere. Nej, det er noget af Gud selv, vi får del i! Sagen med os mennesker er jo den, at der har været et syndefald. Og syndefaldet medførte blandt andet uorden i naturen og ondskab i mennesket, men også adskillelse mellem Gud og mennesket, ja, mennesket døde åndeligt. Efeserbrevet 2,1 siger: Engang var I åndeligt set døde på grund af jeres synd og oprør mod Gud.

Men så kommer evangeliet ind i billedet: På grund af det, Jesus gjorde, da han døde på korset, så er vejen til Gud åbnet på ny, og mennesket kan igen blive åndeligt levende. Ef. 2,4: Men Gud er fuld af barmhjertighed. I sin store kærlighed gav han os, som VAR ÅNDELIGT DØDE midt i vores synder, et helt nyt liv sammen med Kristus. Og så kommer vi til det med at blive løst! For, som Lazarus var bundet af ligklæderne, så er vi alle bundet af en hel masse forskellige ting (fra livet som vi lever her i den faldne verden med en falden natur og en Djævel, som løber omkring og laver ulykker.)

Så det er faktisk først, når vi er blevet frelste, at det vanskelige arbejde begynder med at blive fri i sjælen. Ånden er helt fri, for dér er Guds natur, men sjælen skal også være fri. Bibelen kalder den proces for Helliggørelse. Her kommer hjælpen fra andre mennesker ind i billedet, for ingen kan stå alene, og alene opdager man ikke alle sine sjælesår og bindinger. Og hvem er de så, dem som skal hjælpe én?

Jo det er menigheden, Guds kirke! For hvad siger skriften om menigheden? Ef. 2,22: At den er en åndelig bolig for Gud. 1.Kor.12,27: At den er Kristi legeme. Ef. 4,11: At Jesus har givet åndelige gaver (apostle, profeter, evangelister, hyrder og lærere) til menigheden. 1.Kor.12,7: Helligånden giver den enkelte en åbenbaring, for at det skal blive de andre til gavn. Så den hjælp, vi alle har brug for fra Gud, findes i hans Menighed!

Hvis jeg personligt skulle undvære den hjælp, jeg har fået fra menigheden i min vandring med Gud, så ville jeg mangle 90% af min vækst. Så ville jeg ikke være, hvor jeg er nu. Så ville jeg stadig være bundet og umoden på mange områder. Så kunne Djævlen nemt have snydt mig, og jeg ville højst sandsynlig være blevet et vildskud, som godt nok troede på Jesus, men jeg kunne ikke være et brugbart redskab for Gud.

Guds kirke er vores Fars hus, og de kristne er vores søskende, som kan hjælpe med at løse os, og Gud selv er i sin kirke med sine gaver. Og de ting tilsammen er med til at løse os. Så vær klog og tag imod den hjælp, som Gud vil give gennem sin kirke, også når man bliver trådt lidt over tæerne af nogle af sine søskende i kirken. Husk, at de er lige så meget på vandring, som dig selv, og hvis vi reagerer ”rigtigt”, når det sker, så kan vi være med til at løse andre fra deres bindinger. Måske er det dig, som med din måde at være på kan være med i den proces og blive til stor velsignelse for andre.

Søndagens tekst: Joh. 11,19-45

Jesus opvækker Lazarus

Betania lå knap tre kilometer fra Jerusalem, 19 og mange venner fra hovedstaden var kommet for at trøste Marta og Maria i sorgen over deres bror.

20 Da nu Marta hørte, at Jesus var på vej, gik hun ham i møde. Maria derimod blev hjemme.

21 Da Marta nåede hen til ham, sagde hun: „Herre, hvis du havde været her, så var min bror ikke død.

22 Men selv nu ved jeg, at hvad du end beder Gud om, det vil han gøre for dig.”

23 „Din bror skal vende tilbage til livet,” sagde Jesus.

24„Jeg ved, at han skal vende tilbage til livet på opstandelsens morgen,” svarede Marta.

25 Jesus fortsatte: „Jeg er opstandelsen og livet. De, der tror på mig, skal leve, selv om de dør; 26 og de, der lever i troen på mig, skal aldrig i evighed dø. Tror du på det, Marta?”

27 „Ja, Herre,” sagde hun, „jeg tror, at du er Messias, Guds Søn, som vi så længe har ventet skulle komme.”

28 Derefter løb Marta hjem til Maria og hviskede til hende: „Mesteren er kommet, og han vil gerne tale med dig.”

29 Maria rejste sig med det samme og gik ud for at møde ham.

30 Jesus var endnu ikke kommet ind i landsbyen, men var stadig på det sted, hvor Marta havde mødt ham.

31 Da de, der var i huset for at trøste Maria, lagde mærke til, at hun pludselig rejste sig og gik, troede de, hun ville ud til Lazarusʼ grav for at græde. Derfor fulgte de efter hende.

32 Maria kom nu ud til det sted, hvor Jesus var, og hun faldt ned for hans fødder og udbrød: „Herre, hvis du havde været her, var min bror ikke død.”

33 Da Jesus så hende græde og hørte de andres gråd, blev han heftigt oprørt i sin ånd og spurgte:

34 „Hvor har I lagt ham?” „Herre, kom og se!” lød svaret.

35 Jesus brast i gråd.

36 „Se, hvor meget han holdt af Lazarus,” var der nogle, der sagde.

37 Men andre sagde: „Når han kunne helbrede en blind, kunne han så ikke også have forhindret denne mands død?”

38 Da blev Jesus igen oprørt i sit indre, og han gik hen mod gravstedet, som var en klippehule med en stor sten rullet for indgangen.

39„Tag stenen bort!” beordrede han. „Herre,” sagde Marta, „det lugter ikke godt, for det er nu den fjerde dag, han ligger der.”

40 Jesus svarede: „Har jeg ikke sagt til dig, at hvis du tror, vil du få Guds forunderlige magt at se?”

41 Så fjernede de stenen fra indgangen. Jesus så op mod himlen og sagde: „Jeg takker dig, Far, fordi du har bønhørt mig.

42 Jeg ved godt, at du altid hører mig, men jeg siger det for de menneskers skyld, der står her omkring mig, for at de kan komme til tro på, at det er dig, som har sendt mig.”

43 Så råbte han med høj røst: „Lazarus, kom herud!”

44 Den døde kom ud – med hænder og fødder viklet ind i ligklæder og med et tørklæde om ansigtet. „Hjælp ham af med de ligklæder!” sagde Jesus.

45 Mange af dem, der var kommet for at trøste Maria og havde set, hvad Jesus gjorde, kom nu til tro på ham.

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk