Kvinder har fordoblet risiko for selvmordsforsøg efter en abort

Kvinder, der har aborteret eller oplevet naturligt graviditetstab, har ifølge en undersøgelse, der blev offentliggjort i januar i ’Journal of Psychosomatic Obstetrics & Gynecology’, dobbelt så stor risiko for at have forsøgt selvmord sammenlignet med kvinder, der har født deres babyer.

Resultatet fremgår af en emneblind undersøgelse, hvor 2.829 amerikanske kvinder mellem 41 og 45 år har besvaret spørgsmål om deres reproduktive historie og eventuelle tidligere selvmordsforsøg. David Reardon, der er associeret forsker ved pro-life forskningsorganisationen Charlotte Lozier Institute, har beskrevet undersøgelsen i Journal of Psychosomatic Obstetrics & Gynecology.

Provokeret abort skader mest

Undersøgelsen viser, at antallet af selvmordsforsøg var højest blandt kvinder, der har gennemgået en provokeret abort. Over en tredjedel (35 %) af de adspurgte kvinder oplyste, at de havde forsøgt selvmord efter en provokeret abort. Derimod havde kvinder, som har født, den laveste selvmordsforsøgsrate på 13 %. For kvinder, der havde haft en spontan (ufrivillig) abort, lå selvmordsforsøgsraten på 30 % ifølge undersøgelsen.

Blandt de kvinder, der oplevede en problematisk graviditet – dvs. enten en uplanlagt eller en ”vanskelig graviditet” – var der en selvmordsforsøgsrate på omkring 28 %. Gynækologen dr. Ingrid Skop, der er fungerende vicepræsident ved Charlotte Lozier Institute, siger, at forskningen svarer til data fra Europa. Her skulle man have fundet endnu højere tal for selvmordsforsøg blandt kvinder, der har aborteret, sammenlignet med dem der fødte eller oplevede tab af graviditet. ”Vi må tro på disse kvinder, der fortæller os direkte, at deres abort har forårsaget skade,” udtalte Ingrid Skop til The Christian Post.

Eget valg eller ej?

Ingrid Skop afviser kritikken fra Turnaway Study, hvis forskning ifølge nogle medier viser, at over 90 % af kvinderne ikke fortryder deres aborter. Kritikere fremhæver dog ofte undersøgelsens lave deltagelsesrate og det høje antal respondenter, der sprang fra, før det afsluttende interview, som grunde til at tvivle på undersøgelsens nøjagtighed.

”Den ødelæggende erkendelse af, at abort kan føre til en kvindes selvmord, må motivere pro-life samfundet til fortsat at yde støtte til sårbare kvinder, der oplever en krisegraviditet. Vi skal gå med disse kvinder gennem deres graviditetsbeslutning og fødsel, selv ind i de tidlige år af deres barns liv, som mange graviditetsressourcecentre allerede gør,” udtaler Ingrid Skop.

David Reardons seneste undersøgelse peger på, at respondenternes historie med selvmordsforsøg varierede i forhold til ”abortbeslutningstypen”. Hvis kvinderne har følt sig tvunget til en abort i strid med deres egne værdier og præferencer, har det ifølge forskningen været medvirkende til den højeste selvmordsforsøgsrate på ikke mindre end 46 %. Til sammenligning havde de kvinder, hvis aborter blev beskrevet som ønskede og i overensstemmelse med deres egne værdier og præferencer, en selvmordsforsøgsrate på 29,5 % – svarende til dem, der rapporterede et naturligt graviditetstab (30 %) eller en problematisk graviditet (27,9 %).

Andelen af selvmordsforsøg var uanset omstændighederne højere efter en abort end hos de kvinder, der aldrig havde været gravide eller kun havde haft succesfulde fødsler (13,4%). Undersøgelsen tyder på, at abort giver en ”signifikant øget tilbøjelighed til at være forbundet med selvdestruktive tanker og selvmordstanker eller -adfærd sammenlignet med alle tre andre graviditetsudfald. Kvinder, der oplever graviditetstab, enten induceret eller naturligt, har større risiko for selvmordstanker og selvdestruktive tanker og adfærd,” konkluderer David Reardon.

”Især når aborten er i modstrid med de gravide kvinders værdier og præferencer, kan den bidrage til højere rater af selvmordsforsøg, selvmords-tanker og selvdestruktiv adfærd,” tilføjede undersøgelsens forfatter.

Støtte til kvinderne

Robyn Chambers, vicepræsident for fortalervirksomhed for børn i den evangeliske organisation Focus on the Family, understregede, at kvinder betyder lige så meget som deres børn og fortjener adgang til løbende støtte. Fokus on the Family har arbejdet i over 2.500 graviditetscentre i hele USA, hvor der tilbyder ”helbredelses-kurser” efter en abort.

”Disse klasser er åbne for kvinder og mænd, som har truffet en abortbeslutning og nu kæmper med denne beslutning,” udtalte Chambers til CP. ”Vores lægeressourceråd leverer undersøgelser, der viser en stigning i psykiske problemer, så vi gør alt for at sikre, at enhver kvinde, der kommer ind på et graviditetscenter, får pleje med varme, sikkerhed og information til at blive helbredt.”

David Reardon var medforfatter til en undersøgelse offentliggjort i maj 2023 sammen med forskerne Katherine A. Rafferty og Tessa Longbons. De vurderede ud fra svar fra 1.000 kvinder i alderen 41 til 45, at negative mentale helbredsudfald oftest var forbundet med, at kvinderne havde følt sig presset til at vælge abort. Ifølge 2023-undersøgelsen oplyste kun en tredjedel af de over 200 kvinder, at de selv havde ønsket en provokeret abort. 43 procent beskrev deres abort som ”accepteret, men i modstrid med deres værdier og præferencer”, mens 24 % sagde, at aborten var uønsket eller tvunget.

”Mere forskning er nødvendig for bedre at forstå oplevelsen hos ​​de to tredjedele af kvinder, for hvem abort er uønsket, påtvunget eller på anden måde uforenelig med deres egne værdier og præferencer,” konkluderede forskerne.

Sheila fik hjælp efter abort

I et interview med CP sidste år fortalte en kvinde ved navn Sheila Harper om både stof- og alkoholmisbrug efter sin abort i marts 1985. Sheila Harper beskrev en uhumsk klinik i Tennessee, hvor personalet aldrig bad hende om identifikation. Sheila havde grædt, da hun mødtes med en rådgiver på klinikken, som hun sagde bare virkede ”død”. Hun var kun 19 år på det tidspunkt og følte, at hun ikke havde andet valg end at få en abort. Rådgiveren havde bare givet hende et nummer og bedt hende vente på at blive kaldt ind.

”Det var det. Det var omfanget af min rådgivning,” sagde Harper, der beskriver sin abort som ”ulidelig smertefuld og ydmygende”. Da det var overstået, kunne den daværende teenager ikke gå, og to sygeplejersker måtte trække hende ind på opvågningsstuen. Kæresten, der var far til barnet, slog op med hende kort tid efter aborten. Herefter fulgte det, Sheila Harper beskrev som ”syv års helvede”, hvor hun blev offer for stof- og alkoholmisbrug, og hendes følelser kom ud af kontrol.

I 1992 hørte hun om et abort-genopretningsprogram drevet af et graviditets-ressourcecenter. Her deltog Harper i en klasse, hvor hun kom i kontakt med kvinder med lignende historier.

”Save One”

Gennem helbredelsesprogrammet gennemgik Sheila en mirakuløs forvandling, hvor hun også kom til tro på Jesus. Og i 2000 oplevede hun, at Gud kaldte hende til at starte en organisation kaldet ”Save One”, som hjælper mænd og kvinder med at dele deres aborthistorier. ”I hver af de klasser, hvor jeg underviste, hørte jeg folk sige, at ’hvis jeg bare kunne redde én ufødt baby, ville jeg være villig til at fortælle min historie’,” fortalte Sheila Harper ifølge CP. ”Og jeg vidste, at Gud talte til mig gennem den sætning.”