Spred lys i sommerlandet
Vi er sat som lys i verden. Det er et smukt billede. Et lys, der skinner i mørket, men det er også et billede, mange af os har hørt mange gange, og måske kommer vi af den grund til at lade det fare lidt forbi os. Det får ikke lov til at synke ind. Ordet får ikke lov til at blive et lys i vores eget liv, hvor der er så mange ting, vi kan blive optaget af. Projekter, der er vigtige. Politiske strømninger, der er vigtige. Angreb på kristne værdier, som er vigtige. Vi kan have travlt med at lære at forsvare vores tro. Vækste i vores kirke. Realisere os selv. Ikke finde os i noget. For alt i verden ikke blive snydt eller sat af ræset. Men nogle gange glemmer vi, at en af vores vigtigste opgaver er ganske simpelt at være lys i verden.
Alle de mange gode emner på alle landets sommercamps, de mange gode intentioner og workshops om at vokse i åndelighed, hellighed, overgivelse osv. kan i bund og grund erstattes af dette simple budskab om, at vi er sat som lys i verden. Et lys, der giver et genskin af Guds lys, af Guds kærlighed. Det er ikke altid lige let at forstå alle teologiske spidsfindigheder og bibelske sammenhænge, men det grundlæggende budskab om at være lys i verden, det er til at forstå for alle.
Og der er ikke et eneste troende menneske, der ikke kan finde ud af at være et lys i verden. Det kræver hverken en lang teologisk uddannelse eller et særligt trin i helliggørelsesprocessen. Det kræver blot, at man har lært Jesus at kende. At man er kommet til tro på, at han er verdens lys, at han er solopgangen fra det høje, at han har brudt dødens mørke med livets lys, og at det lys gælder for mig, og at det gælder helt ind i evigheden.
Uanset om sommeren så bliver kold og regnfuld eller tør og solrig, så glæd dig over, at du har lært verdens lys at kende – så det lys bliver et lys, der skinner i dig. Til glæde for dig selv og for dem omkring dig. Også i det digitale univers. Det er fint nok, tænker du måske, men det kan jeg da ikke bruge til noget i kampen mod russerne, islamisterne, de ultraliberale, de ultrakonservative, de ultrasocialistiske, de intolerante og antikristelige aktivister osv. Men jo, det kan du. Det kan vi.
Det er fint at kæmpe for ting, man har kært, eller kæmpe imod ting, man frygter, men som kristen må det altid være en del af ligningen, at vi er sat som lys i verden. Mange kristne vil gerne blande sig i politik og blande sig med politikere og magthavere, og det er også fint. Det kunne Paulus også godt lide at gøre. Men tit med en lidt atypisk vinkel. Som fx når han skriver til Timotheus i 1. Tim. 2, 2: ”Bed for konger og for alle i høje stillinger, så vi kan leve et roligt og stille liv, i al gudfrygtighed og agtværdighed.”
Det er et lille vers spækket med mange gode pointer. To stikker særligt tydelig frem. Bed for magthaverne, ikke for at få magt eller rigdom, men så I kan leve et roligt og stille liv. Og så lige en ekstra pointe: Lev i al gudfrygtighed og agtværdighed. Jeg fristes til at sige: Som verdens lys. Jeg ved godt, at det kan lyde som en forsimpling af livets kompleksitet, men nogle gange er det altså bare sådan, at de største sandheder ligger i de umiddelbart mest simple udtryk.
Og ja, nogle gange er det nemmere at være et lys i verden end andre. Hvis man er fanget i sorg, depression eller sygdom, så kan det være svært at se sig selv som et lys i verden. Men selv i de mørkeste stunder kan min tro stadig lyse. Det kan godt være, at det billedligt talt ikke er det mest skinnende lys. Men et lys, der formår at blive ved med at lyse, selvom det står midt i et stormvejr, det er et imponerende lys. Og det er et lys, der bliver bemærket.
God sommer – og lys godt!
